Læsetid: 2 min.

Klip

9. januar 2004


(2. sektion)

*Robertpriser Det er tid for det nye års store filmpriser, som uddeles af filmbranche og kritikere. Næsten dagligt indløber rapporter fra udlandet om, at den og den film har vundet den og den pris. Inden længe skal der nominereres film til Bodilpriserne for 2004, og forleden blev de nominerede til årets Robertpriser offentliggjort. Vinderne af Robertprisen, der uddeles af Det Danske Filmakademi og dermed den danske filmbranche, offentliggøres den 1. februar. Blandt de mulige vindere i 17 forskellige kategorier finder vi mange af 2003’s mest populære danske film. Per Flys Arven er nomineret i hele ni kategorier, inklusive Årets film, Lars von Triers Dogville og Anders Thomas Jensens De grønne slagtere har hver fået otte nomineringer, mens Anders Gustafssons ungdomsfilm Bagland har fået syv. CMC

*Nicole Kidman har hele tre film i cirkulation for tiden, Dogville, The Human Stain og Cold Mountain – alle sværvægtere,s både hvad angår billetsalg og især prestige. Alligevel har den travle dame afset tid til at optage en reklamefilm. Årsagen er, at hun i efteråret blev valgt som den aktrice, der skulle anbefale parfumemærket Chanel No 5. Reklamefilmen varer fire minutter og er instrueret af australieren Baz Luhrman, som Kidman arbejdede sammen med på Moulin Rouge. Kidman får efter sigende to millioner pund for at lave den lille strimmel, hvor hun spiller en Marilyn Monroe-lignende blondine jaget af paparazzier i New York. Den løn kunne finansiere tre-fire danske spillefilm, men Kidman ville nok betakke sig. Pim.

*Robert Redford er en af de stjerner, der gør mest for at optræde som mr. Nice Guy. Som leder af den indflydelsesrige Sundance Film Festival har han da også gjort en stor indsats for de svage i amerikansk film: The Independents med de små budgetter og ukendte navne. Disse har meget at takke Redford for. Alligevel får han lidt af en skurkerolle i en kommende bog, der sikkert vil vække stor opmærksomhed: Down and Dirty Picture: Miramax. Sundance af the Rise of the Independent Film. Den er skrevet af Peter Biskind, som tog 1970’erne-instruktørerne under mindre kærlig behandling i Easy Riders og Raging Bulls. Redfords ’forbrydelse’? Han er paranoid, intellektuelt usikker, klipper i andres film og er bange for konfrontationer. Pim.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her