Socialt topmøde 2004
BOMBAY For hvert skridt man tager på World Social Forum (WSF) i Bombay, er der bjælder, der ringler, fødder, der tramper i dans og store grupper af folk, der hyler slogans og slår huller i luften med knyttede næver. Om de er fra den laveste, indiske kaste fra Sydindien eller amerikanske nobelprismodtagere i økonomi, så håber de allesammen på, at WSF kan skabe den konsensus, der kan slå bro over kontinenterne og stritte imod Bush, verdenshandelsorganisationen WTO, vold mod kvinder, de transnationale koncerner og... Der er flere emner at vælge mellem end i en banegårdskiosk.
Men de ca. 100.000 aktivister fra 130 lande er ihvertfald rørende enige om en ting, uanset politisk, etnisk og geografisk observans. Uden filter lyder det sådan her: Fuck præsident George Walker Bush og hans imperialistiske krige noget så grusomt.
Ingen er sikre
En af næverne mod Bush kommer fra en landsmand, der ikke ligefrem er kendt for sine venstreorienterede synspunkter, den tidligere statsadvokat under præsident Lyndon B. Johnson, Ramsey Clark.
»George Bush er det nye ekstreme højre. Hvis USA dominerer FN, som landet har gjort hidtil, så kan ingen føle sig sikre,« sagde han søndag. Dagen forinden holdt en asiatisk kvindegruppe et seminar om »USA krigsforbrydelser«.
Arundhati Roy, den kontroversielle indiske forfatter, der vandt Booker Prisen i 1997, anklagede Bush og Blair for ikke at gøre noget for at forbedre kvinders vilkår i
Irak og Afghanistan.
»Hvis du læser det, der kommer fra store mediekoncerner, så ville du nok tro, at Blair og Bush er feminister, men deres forståelse af feminisme er beskeden og korrupt,« siger Roy og peger på, at kvinder i de to lande stadigvæk hverken har rettigheder eller politisk indflydelse af betydning.
Saher Saba, fredsaktivist fra Afghanistan, mener at bortset fra »at dræbe tusindvis af mennesker, hovedsaglig kvinder og børn, så har krigen i Afghanistan intet opnået udover at give magten tilbage til krigsherrerne og til kriminelle og fundamentalister«.
Bush til tandlæge
Fredsaktivisterne kræver, at de amerikanske tropper forlader Irak omgående og overlader retssagen mod Saddam Hussein til internationale eksperter og irakerne selv.
Arundhati Roy håber personligt på, at præsident Bush får den samme skæbne som Saddam.
»Hvis Saddam fortjener at blive ydmyget, få talt sine tandpl0mber og undersøgt håret for lus i den bedste sendetid, så gør George Bush det også,« sagde Roy ved det noget mindre, men betydeligt mere venstredrejede forum uden for WSF, Mumbai Resistance 2004. De ca. 2000 aktivister her anser WSF for at være for moderat politisk.
Det kan ingen beskylde Arundhati Roy for at være.
»Saddam Hussein bør helt sikkert stilles for en domstol for sine forbrydelser mod menneskeheden. Men det bør hans kumpaner i USA og Europa også. At bifalde det amerikanske militær for at have fanget Saddam, er det samme som at glorificere Jack the Ripper for at flå indvoldene ud af Boston-kvæleren,« sagde Roy, der også deltog i det officielle WSF.
Et andet bredt erklæret mål for aktivisterne i Bombay er at tippe balancen i forhandlingerne om en fri verdenshandel væk fra verdenshandelsorganisationen WTO over mod udviklinglandene. Organisationen er sammen med Verdensbanken og den Internationale Monetære Fond (IMF) værdige konkurrenter med Bush om at tiltrække flest knytnæver. Bannere og vægge omkring forummet vrimler med slogans som »hver dag vågner jeg op på den fokerte side af den globale økonomi« og »gældssanering og fair handel nu«.
Nobelpris-vinder i økonomi 2001 og cheføkonom i Verdensbanken fra 1997 til 2000, amerikaneren Joseph Stiglitz, sagde til aktivisterne, at der er hårdt brug for en ny ledelse i de internationale institutioner, der låner penge til udviklingslandene. Siden han forlod posten i Verdensbanken, har han været en af dens skarpeste kritikere.
»En af grundene til, at frihandelsdebatten har så smalt et fokus, er at deltagerne er smalsporede,« sagde Stiglitz.
»Bureaukraterne i
Washington, FN og Geneve har ikke de nødvendige visioner til at opstille en model, der kan skabe balance i styrkeforholdet mellem de rige og fattige lande, store og små producenter.
Som en ærværdig, ældre tanzaniansk dame bemærkede allerede ved WTO-mødet i Seattle 1999: õHvis jeg går i ringen med Mike Tyson, så er det ligegyldigt, om vi bokser efter de samme regler.«
»Økonomisk politik kan ikke overlades til teknokraterne i de internationale, finasielle institutioner. Vi er nødt til at reformere de institutioner for at få globaliseringen til at skabe positive resultater for udviklingslandene," sagde Joseph Stiglitz.
*Læs mere om World Social Forum 2004 på www.wsfindia.org
