Læsetid: 5 min.

Kongen vender tilbage

Kim Larsen har aldrig været bedre! Hans koncertstart på Portalen i Greve efterlod vor anmelder mæt, tilfreds og – nå ja – lykkelig!
24. januar 2004

Koncert
Når nu vi efterhånden må indse, at der ikke findes nogen oplagt kronprins, hvorfor så ikke bøje os i støvet og hylde Kongen? Han hedder som bekendt Kim Larsen og er hans krone gjort af papir, peaker denne utrættelige 58-årige spillemand kunstnerisk her og nu. De burde virkelig rejse Dem fra divaneseren og transportere deres udasede korpus til nærmeste spillested, hvor Kim Larsen & Kjukken optræder på en netop påbegyndte turne, der strækker sig til slutningen af marts. Larsens show bliver næppe nogensinde bedre, end det er lige nu. Der er dømt lykkepiller, sort nepal og god sex i ét og samme hug. Og tag blot Deres kære med, og giv dem dog en oplevelse for livet!
Med en næsten frygtindgydende vitalitet og et fuldstændig betagende overskud af humør og musikalitet samt en bedårende mangel på nykker sætter Larsen og hans gæve mænd ubesværet ild i håret på et publikum, hvis uforholdne hengivenhed virker både berettiget og velanbragt. Sjældent har livsglæde og ditto kvalitet føltes så rigtigt og lydt så godt. Kongen er tilbage – og hans benevolente handlinger kommer i dén grad hans undersåtter til gode. Man kunne her have lyst til at parafrasere Dean Martins ord om Frank Sinatra: »Det er Larsens verden – vi andre bor kun i den.«

I glas og ramme
Glad som Deres udsendte var for Larsens seneste cd – 7-9-13 hed den og sikke en sprælsk størrelse; nu glædes gamle og unge, INDEED! – var det dog helt kolossalt, som de vitale sange derfra lige fik et ekstra nøk på scenen. Spilleglæde er i den forbindelse kun et fattigt ord – få om nogen synes så levende og veltilpasse på en scene som Larsen og hans eminente hold af musikere, der alle virker, som om de laver lige præcis dét, de har drømt om hele livet.
Guitarist Karsten Skovgaard er et fund, hvad enten han spiller diskret rytme, ornamenterer Larsens hjerterene fortællinger med både finurlige og overraskende fills eller trykker sine subtile og økonomiske so-loer af. Bag trommerne syner Jesper Rosenquist måske ikke af alverden, men udgør konsekvent et kraftværk af medlyttende og -digtende teknik. Den nytilkomne bassist Jesper Haugaard ligner nok en ’fugitive’ fra tidens rockscene moderigtig frisure og trendy trævler, men hans attitude og råswingende basspil passer som Hans i Grethe til Kjukkens altid med solisten solidariske og i forhold til publikum fuldstændigt medrivende spillestil. Suverænt orkester. De skal i glas og ramme.

Ydmyg taknemmelighed
Stjernen er og bliver dog Larsen, der de sidste par år for alvor har genfundet fodslag og motivation samt ikke mindst atter er gledet ind i sin (måske) byrde- og ansvarsfulde rolle som varetager af alt det smukkeste i folkesjælen, omsat til den mest indtagende musik. Tænk at kunne forsvinde ind i et mørklagt lokale og glemme alt om de p.t. herskende svinepelse for i stedet at hengive sig til en drøm – kun en drøm, jo vist; men sikke én! – om det sagnomspundne Dannerige, hvor der er(?)/var plads til fantasi, solidaritet, medfølelse, poesi, pjat, glæde, fællesskab, kærlighed og erotik – for som det dog vrimler med røde munde og fortabelse over samme i Larsens univers – omsorg, indsigt, udsyn samt ikke mindst fis og ballade i lårtykke stråler.
Larsens kunst ser enkel nok ud på papiret, men hvem andre har de sidste 30 år skrevet så mange mindeværdige sange med så simple virkemidler? Sange, der både taler til børn og voksne, kvinder og mænd, høj og lav, klog og dum o.s.v. Det er jo ikke kun de finurlige, men intelligent mundrette tekster, der gør Larsen til en art – noget modvillig, måske, men det skal han sgu ikke bestemme! – nationalskjald, det er i høj grad også de enkle, men uafrystelige melodier, der gør det så svært ikke at lade sig rive med og i processen gennemstrømmes af ydmyg taknemmelighed over at den tradition, Larsen både repræsenterer og viderefører, på denne måde lever og ånder. Samt at den stadig nægter at bøje nakken under MTV-åget – der skal glatte kroppe til glat musik! – og de mange lokale kunstnere, der lider under den misopfattelse, at de er født i Detroit eller Bristol.

At være Kim Larsen
Stort var det således at høre al folket bryde ud i både »Jeg ved en lærkerede« og »Vi er dem« – selv om Larsen ikke gav nogen af dem! – i den indlagte pause under den pragtfulde koncertstart på Portalen i Greve torsdag aften. Den effekt har han på folk – de får lyst til at synge! Af egen fri vilje og karsken bælg, tilmed. Det er virkelig meget imponerende, når man tænker på, hvor ofte publikum forholder sig passivt i situationen. Og vi snakker jo danskere hér, Verdens måske mest sangsky folkefærd.
Det er noget med at virke smittende for nu ikke at sige inspirerende. Det er noget med at have en både frigørende og forløsende effekt. Det er noget med at være et unikum. Det er i sidste ende noget med at være Kim Larsen. Et unikum. For fanden da. Og de historier, han kunne fortælle; jamen, jeg si’r Dem…

Gasolin’ taget til nåde
Første sæt formede sig som en lystrejse. Sigende nok lagdes der ud med Gasolin’-traveren »Strengelegen« – sigende, fordi Gasolin’-repertoiret i vid udstrækning nu atter er inde i Larsens varmestue, hvor det får den udsøgte behandling, det fortjener – og fra og med »Syrenprinsessen« løftede musikken sig helt op under himmelhvælvingen. Vi brølede med på »Jutlandia« og »Sømand Ombord« – de nye sange kan publikum selvfølgelig allerede – og grinede bredt og lyksaligt, da der afsluttedes med tre rockere i rap, med »Kattemor« i gudeklasse. At Larsen har fundet sig til rette med sin fortid i Gas, demonstreredes med en guddommeligt rocket version af »Rabalderstræde« i andet sæt, der var så godt, så gribende, så gedigent, at vi stadig sidder her og smiler saligt.
Ja, når Larsen går på knæ for sin udkårne og tigger hende, »Gør mig lykkelig«, er der kun ét at sige: Er lykken lunefuld, så var den i dén grad til stede i Greve torsdag aften, hvor vi efter to timer og 20 minutter syntes, at koncerten havde været alt, alt for kort. All hail the king!

*Kim Larsen & Kjukken, Portalen, Greve, torsdag
*www.kimlarsen.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu