Læsetid: 3 min.

Krarup kan blive sag for Folketing

Flere eksperter anklager Søren Krarup (DF) for antisemitisme. Formanden for Folketingets særlige valgbarhedsudvalg vil nu undersøge, om sagen gør Krarup uværdig til politik
13. januar 2004

Det er usikkert, om anklager for racetænkning og antisemitisme får konsekvenser for det fremtrædende medlem af Dansk Folkeparti, Søren Krarup.
Anklagerne, som flere fremtrædende eksperter i Information i går rettede mod præsten Søren Krarup, kan i yderste konsekvens ende med, at den fremtrædende politiker bliver erklæret uegnet til Folketinget.
Det skal ske i Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse, der kan kende et medlem uværdigt til at sidde i Folketinget.
Formanden for Folketingets særlige udvalg, Karen Klint (S), vil nu have eksperter til at vurdere, om anklagerne om antisemitisme skal vendes i Folketinget:
»Jeg kan endnu ikke svare på, om sagen skal på vores bord, for vi har ingen fortilfælde at forholde os til. Men nu må vi have sagkundskaben til at vurdere, om det er en sag for udvalget,« siger hun.
Der er tradition for, at Folketinget kun ved fængselsdomme fastslår, at et medlems almindelige omdømme er så skidt, at han eller hun ikke er værdig til Folketinget.

Vækker harme
Søren Krarup har ingen dom for antisemitisme. Dermed kan det blive svært for Folketingets udvalg at tage sagen op, siger Karen Klint.
Hun opfordrer i første omgang Søren Krarup til at overveje sit syn på jøder: »Det er min klare forventning, at man som medlem af Folketinget udtrykker tolerance og opfører sig anstændigt overfor mennesker,« siger Karen Klint.
Udvalgets næstformand, Christian Lund Jepsen (V), mener, at der skal foreligge en dom, før sagen kommer op i Folketinget.
Han går dog kraftigt i rette med Søren Krarups udtalelser om, at danskerne blev frastødt af Georg Brandes’ tanker, fordi denne var jøde: »Det undrer mig egentlig ikke, at Søren Krarup tænker sådan. Hans forståelse af danskhed er meget snæver. Det lugter af tanken om, at jøderne har planer om at overtage Danmark. Jeg kan slet ikke følge Krarups tankegang,« siger Christian Lund Jepsen.
Venstre har i 1994 vist en folketingskandidat, Ole Maisted, på porten efter jødefjendske udtalelser.
Derfor må Dansk Folkepartis egen gruppe, og ikke Folketinget, tage sig af en eventuel opfølgning på anklagerne om Søren Krarups antisemitisme, mener Christian Lund Jepsen.
Også Kristendemokraterne lægger afstand til Søren Krarup.
»For mig er det at være kristen et positivt og bevidst tilvalg og ikke noget man bare er født til. Og det kan aldrig give en særstatus over andre religiøse gruppe og retfærdiggøre forskelsbehandling,« siger hun.
Men trods anklager om antisemitisme ender sagen formentlig uden parlamentariske konsekvenser, vurderer partiets medlem af valgbarheds-udvalget, Bodil Kornbek.
Anklagerne mod Søren Krarup kommer på baggrund af en bog, hvor den centrale politiker angriber Georg Brandes og radikalismen.
Danskerne blev frastødt af Brandes tanker, fordi han var jøde, skriver Krarup.
Og Brandes havde – på grund af sit jødiske blod – hverken respekt eller forståelse for det danske samfund, skriver Krarup ligeledes.
En ny afhandling, omtalt i Information i går, sætter bl.a. på grund af disse udtalelser betegnelsen antisemit på Søren Krarup.
SF’s Kamal Qureshi, der sidder i Folketingets indfødsretsudvalg sammen med Søren Krarup er ikke overrasket over anklagerne:
»I Krarups optik er det at være kristen en forudsætning for at kunne være eller blive dansk. Den logik udelukker muslimer, men naturligvis også jøder,« siger han.
Kamal Qureshi betegner Søren Krarups holdninger som xenofobiske.
»Den ideologi, Søren Krarup forfægter, hvor kristendom og danskhed er to sider af samme sag, kan anvendes i og ‘kampen’ for forskelsbehandling af forskellige befolkningsgrupper. Netop dette eksempel illustrerer, hvor uhyggeligt det er, at det ekstreme højre med Søren Krarup i spidsen er blevet en integreret del af magten,« siger Kamal Qureshi og henviser til, at Dansk Folkepartis stemmer er regeringens grundlag.
Socialdem0kraterne vender sig også mod Søren Krarup efter anklagerne om antisemitisme:
»Det er en sær form for reaktionær og ubehagelig 50´er danskhed hvor far tager på arbejde, mor passer hjemmet og børnene og alle er hvide i hovederne,« siger partiets næstformand, Lotte Bundsgaard.
Hun beklager Søren Krarups menneskesyn:
»Når veluddannede og intelligente mennesker gør sig til talsmænd for denne dybfølte intolerance, så undrer det mig altid, men folk som Søren Krarup overrasker mig ikke længere,« siger Lotte Bundsgaard.
De radikales tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen betegner de holdninger som Krarup står for som farlige:
»Søren Krarup og hans ligesindede blander politik, stat og kristendom, og det er i virkeligheden første skridt på vejen mod en type totalitært system som han eller hævder at kæmpe mod,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her