Læsetid 4 min.

Krarups dans om antisemitismen

Ny afhandling beskriver, hvordan præst og fremtrædende folketingspolitiker Søren Krarup (DF) fremstiller jødedom som uforenelig med danskhed
12. januar 2004

Et af Dansk Folkepartis centrale medlemmer, Søren Krarup, har tidligere stået bag antisemitisme. Det påviser historiker ph.d Sofie Bak i en ny videnskabelig afhandling, hvor hun trækker tråde fra 1930’ernes antisemitisme frem til Søren Krarups indædte kamp mod kulturradikalismen. Søren Krarup begyndte den kamp allerede i 1960 i en bog om forfatteren Harald Nielsen. Ifølge Sofie Bak konstaterer Krarup, at radikalismen siden 1800-tallet har haft et jødisk præg, som er uforeneligt med danskheden. Søren Krarup skriver:
»Den tone, som Georg Brandes lagde ind i naturalismens gennembrud her i landet, var jødisk, og det var af det, så mange blev frastødt«. Forfatteren Harald Nielsen, som mange år efter krigen bliver hevet frem af Søren Krarup, skrev flere antijødiske værker, mens Hitler forsøgte sin Endlösung i Europa , og kz-lejrene sendte millioner af jøder i døden. En grusomhed, som dog først til fulde gik op for folk efter krigen. Historikeren Sofie Bak beskriver Harald Nielsens arbejde således:
»Bøgerne er helt uden basal situationsfornemmelse, uden medlidenhed eller medfølelse med jødernes skæbne. De er forfattet af en mand, som ikke havde mere at tabe, og som hånede den politiske og sociale salonfæhighed, han for længst var sat udenfor. Han sagde alt det, man ikke kunne sige på det værst tænkelige tidspunkt«. Harald Nielsen var en bitter mand, skriver Sofie Bak. Han følte sig frakendt en stor karriere, og så med misundelse på radikalismen - som anført af Georg Brandes slog stærkt igennem sidst i 1800-tallet og siden da har været en stærk kulturpolitisk strømning i Danmark:
»Hævntogtet startede og endte med Georg Brandes. Det startede med misundelse. Brandes var vel om nogen den rette mand på det rette sted, og den slags mænd er der ikke plads til ret mange af på samme tid. Harald Nielsens skæbne var at være født på et forkert tidspunkt og allerede da at være håbløst forældet,« skriver Sofie Bak.
Harald Nielsens indædte opgør med Georg Brandes og radikalismen ligner et forspil til Søren Krarups senere kamp mod sin samtids kulturradikale.

Jødiske kvinder
Harald Nielsens had endte, ifølge Sofie Bak, i Judenkoller. Han begyndte at se jødisk indflydelse overalt: Jøderne forsøgte at sætte sig på ledende stillinger. Jødisk indflydelse spredtes gennem medierne, og blandede ægteskaber undergravede samfundet, mente Harald Nielsen.
Harald Nielsen begyndte i 1943 et forsvar for at indføre jødestjernen i Danmark. Der skulle iværksættes en konstant krigsførelse mod jøder. Hitler blev beskrevet som en retmæssig, men trods alt lidt barbarisk, jødeforfølger. Og Nielsen kastede sig ud i fantasifulde beskrivelser af, hvordan jødiske kvinder virkede dragende på ikke-jødiske mænd. Sofie Bak fælder en hård dom over forfatteren: »Men skønt han påstod at ville åbne deres øjne for jødedommens ødelæggende indflydelse på den danske nationalkarakter, var agitationen kun et ringe dække for hans egen bitterhed, inderligt personlige had og misundelse«.

Racetænkning
15 år efter andenVerdenskrigs afslutning opstod der igen en bølge af jødefjendtlighed i Europa. Forskeren Lars M. Andersson, Uppsala Universitet, kalder det for hagekors-bølgen, mens talsmanden for Mosaisk Trossamfund, Jacques Blum, taler om, at fredningstiden var overstået. Kort sagt var Holocaust kommet på sikker afstand, og det blev mindre tabubelagt at tale negativt om jøder.
Ind i billedet kommer Søren Krarup. Han har endnu ikke overtaget præstegården i Seem. Men med fødderne planet solidt i den kristne tidehvervs-bevægelse, og inspireret af sin fars modstandskamp, har Krarup sin nationale identitet klar. »Harald Nielsen og hans tid« hedder Krarups bog fra 1960. Nielsen havde et budskab til nutiden, mener Krarup. I sin bog skriver han:
»Det moderne gennembrud i Danmark fik sin særlige historie, fordi Brandes var jøde … på grund af sit jødiske blod var han uden pietet for og samhørighed med landets fortid«.
Sofie Bak tolker i afhandlingen Søren Krarups motiver: »Krarup delte Nielsens iver for at gøre radikalismen udansk, i strid med de inderlige nationale følelser hos danskerne, og derfor måtte også Krarup gøre radikalismen fremmed. Det skete også med Brandes som løftestang og gennem Nielsens analogier«.
Hun siger om Krarups tanker: »Hos Krarup var jøden fortsat fremmed og udansk, trods assimilering og – i Brandes’ tilfælde – bombastisk sekularisering. Det var racetænkning anno 1960«.

Det jødiske præg
Krarup var dog varsom med at sætte lighedstegn mellem radikalisme og jødedom , fordi det ifølge ham selv vil føre til »en antisemitisme af øde og uhygge«. Til gengæld troede Søren Krarup ikke, at det er muligt at nedbryde racebarrieren mellem danskere og jøder, og han mente, at mange danskere blev frastødt af radikalismen, fordi den havde et jødisk præg. Krarup skrev om de tvivlende danskere:
»De var danske i den forstand, at det var noget i deres væsen uopløseligt, og de måtte føle sig fremmed i hans (Brandes, red.) tøj. Selvom de for så vidt sympatiserede med naturalismen, var de ude af stand til at fornægte sig selv så meget, at de kunne negligere den racemodsætning, der dybest set gennemtrængte striden.«
Sofie Bak kalder i afhandlingen Krarups standpunkt for antisemitisk: »Det var ikke modvilje mod et menneske, som tilfældigvis var jøde, men modvilje mod et menneske, fordi han var jøde.«
I Søren Krarups univers blev Harald Nielsens Hitler-sympati nærmest glemt. Nielsens kamp mod det udanske gjorde ham derimod til en slags modstandsmand, mener Krarup. En modstandsmand, akkurat som Søren Krarup selv.

FAKTA
Afhandlingen
*Studier i dansk antisemitisme 1930-1945 hedder Sofie Baks afhandling. Afhandlingen er antaget på Institut for Historie under Københavns Universitet, og den er netop blevet godkendt af et bedømmelsesudvalg med lektor Palle Roslyng-Jensen som formand. Afhandlingen skal efter planen udkomme som bog senere på året.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu