Læsetid: 3 min.

Krarups ’modstandsbevægelse’

I Den Danske Forening – en del af grundlaget for højrefløjens anti-muslimske netværk – har Krarup organiseret sin kamp mod indvandringen
27. januar 2004

Telefonen ringede i villaen i Humlebæk, nord for København.
Inde i huset, lige over for tennisbanerne og få hundrede meter fra Øresund, tager Ole Hasselbalch røret. I den anden ende er manden, som medierne netop har døbt den sorte præst fra Seem – Søren Krarup.
Præsten ringer med et tilbud.
Ole Hasselbalch, der netop i 1986 har forladt Dansk Arbejdsgiverforening for at undervise i jura på Handelshøjskolen i Århus, har skrevet noget i Politiken, der interesserer præsten.
Det, som Hasselbalch har skrevet, er et indlæg mod årets indsamling til fordel for flygtninge.
»Du kan være med til at skrive en bog om emnet,« lyder tilbuddet til Hasselbalch. En bog om, hvordan Danmark vil gå under på grund af den herskende flygtningepolitik.
»Det var en pligt at sætte sig til modværge,« husker Hasselbalch.
Sådan forløber første samtale mellem de to personer, der det følgende år, 18. marts, 1987, skal tegne Den Danske Forening. »Krarup-partiet« bliver foreningen kaldt af pressen. I dag har krudtrøgen omkring foreningen lagt sig. Højre-fløjens læserbrevsskribenter har samlet sig i nye foreninger.
Dansk Folkeparti har overtaget mediernes opmærksomhed, Søren Krarup har forladt foreningen med et stærkt personligt netværk.

Sandheden
For at forstå de netværk, der i dag udgør det idémæssige fundament for højrefløjen, gælder det om at forstå Den Danske Forening.
Organisationens historie og selvopfattelse danner skole for de efterfølgende netværk. Desuden er flere af de personer, der i dag gør sig gældende, opfostret i foreningen.
Den Danske Forening, som stadig er aktiv og bl.a. udgiver bladet Danskeren, ser det som sit fremmeste mål at informere danskerne om, at de er ved at miste herredømmet over deres eget land.
Indvandringen – den muslimske – går langt hurtigere, end folket kan acceptere, mener foreningen. Danmark vil i år 2015 rumme mellem 1,4 og 1,8 millioner muslimer, viser en af foreningens beregninger. På samme måde, som højrefløjens netværk i dag ser sig afskåret fra medierne, så Den Danske Forening sig holdt udenfor.
Ole Hasselbalch, foreningens formand fra 1990 til 2000, mener medierne var en mur, der holdt sandheden om indvandringen borte fra folket. »Og der var ingen hjælp fra etablissementet.«
De danske dommere var »smagsdommere« og misbrugte straffelovens bestemmelse om racisme. Og det juridiske parnas på Københavns Universitets retsvidenskabelige institut var præget af marxister, der »ydede aktiv dødshjælp til senkapitalismens fortrædeligheder,« mener Ole Hasselbalch.
Den Danske Forenings svar blev en koordineret oplysningskampagne. Samme model, som højre-fløjens netværk i dag benytter.
Centralt for foreningen bliver bladet Danskeren, der i sin glansperiode kommer op på ca. 7.000 eksemplarer. Blandt skribenterne er en gruppe folk, der senere kommer til at udgøre et vigtigt netværk for Søren Krarup. Bl.a. den senere spindoktor for kirkeminister Tove Fergo, Henrik Gade Jensen. Men også folk, der i dag er fremtrædende i pressen. Foreningen skaber et netværk til journalister og personer, der har brug for et modstykke til den ensrettede oplysning om flygtninge, fortæller Hasselbalch.
I dag har foreningens indsats båret tydelig frygt, mener Ole Hasselbalch: »Mediernes oplysning er langt mere reel. Men stadigvæk drager man ikke konsekvenserne af sin egen oplysning. Det er utrolig deprimerende, at man stadig henholder sig til Danmarks Statistiks opgørelser over udlændinge, der er helt urealistiske. Det er sløjt, at pressen ikke siger: Hvad fanden er det?«.
Den Danske Forening bliver efter valget i november, 2001, mindre relevant. Medierne og politikerne har fået et mere kritisk syn på udlændinge. I 2002 forlader Krarup Den Danske Forening, og Hasselbalch forlader styrelsen. I dag har netværk som f.eks. Giordano Bruno overtaget mediernes slagmark.

FAKTA
Højrefløjens netværk
*Højrefløjen har i dag en stribe diskussions- og kaffeklubber, hvor holdninger om især EU og indvandrere bliver slebet til. De intellektuelle netværk har rødder i Søren Krarups nationalistisk-kristne Tidehvervs-bevægelse og i den indvandrerfjendske Den Danske Forening. Dette er tredje kapitel i Informations serie om højrefløjens gudfader, Søren Krarup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu