Læsetid: 2 min.

Kunstrådet bøjer loven

Kunstrådet følger ikke lovgrundlaget, der dikterer afstemning ved sagsafgørelser. ’Manipulativt og udemokratisk,’ mener udvalgs-medlem. Formand afviser procedurefejl
23. januar 2004

Da formand Lars Liebst den 7. januar præsenterede Kunst-rådets handlingsplan for de ni øvrige medlemmer, foregik det uden en afsluttende afstemning.
Det er i modstrid med Kunstrådets lovgrundlag. Ifølge folk i rådet og dets underudvalg betyder det, at medlemmerne ikke har fået reel indflydelse på, hvad støttepengene konkret skal gå til.
I stedet blev medlemmerne sidst på mødet spurgt, om de havde noget at indvende mod fordelingen af puljen på 98 ekstra støttemillioner til de kommende to års tvær-gående kulturelle aktiviteter. Beløbsrammen blev samtidig projiceret op på en storskærm, og enkelte rådsmedlemmer havde kommentarer. Da de var drøftet, blev mødet hævet.
Fremgangsmåden får forfatter og medlem af Kunstrådets fagudvalg for litteratur, Jens-Martin Eriksen, til at anklage formandskabet for at »manipulere« med det demokratiske beslutningsgrundlag i Kunstrådet.

’De manipulerer’
»Formandskabet og embedsværket ønsker at styre tildelingen af de mange ekstra millioner.
Nu fremgår det, som om fordelingsrammerne var til afstemning i Kunstrådet, men sådan foregik det jo ikke reelt,« mener Jens-Martin Eriksen.
Medlem af Kunstrådet, forfatter Sven Holm, bekræfter, at der ikke blev stemt om pengefordelingen ved mødet den 7. januar.
»Beløbsrammerne blev først fremlagt lidt i lukketid, og jeg må indrømme, at det ikke var nogen grundig sagsgennemgang,« siger Sven Holm.
Han føler sig efter eget udsagn ’pikeret’ over, at de formelle procedurer ikke er blevet taget mere bogstaveligt ved mødeafviklingen og henviser til paragraf 7 i Loven om Kunstrådet. Her fastslår lovteksten, at:
»Kunstrådets afgørelser træffes med almindeligt stemmeflertal. Rådet fastsætter herudover selv sin forretningsorden.«
’Jens-Martin Eriksen udtrykker særlig utilfredshed med, at handlingsplanens økonomiske rammer »kun« har fundet to mio. kroner fordelt over 2004 og 2005 til litteraturudvalgets forslag ’Writers in residence’, der handler om at ansætte forfattere i semester-lange gæsteprofessorater på universiteterne. Udvalget ønskede oprindelig ni mio. kroner, og desuden er rammebeløbet nu åbent for ansøgninger fra andre kunstretninger.
»Jeg vil gerne vide, hvem der står bag den konkrete udfasning af beløbet og har ændret ’writers’ til ’artists’. Når det ikke er Kunstrådets fælles beslutning, må det jo komme fra formanden eller embedsværket i Kunststyrelsen,« mener Jens-Martin Eriksen.

Ingen folketingssal
Lars Liebst understreger, at kun han bærer ansvaret for handlingsplanens økonomiske rammer. Samtidig afviser formanden, at han skulle have begået procedurefejl ved at undlade formelle afstemninger ved Kunstrådets møder.
»Der er heldigvis endnu ikke blevet stemt ved vores (månedlige, red.) møder. Det er jo ikke en folketingssal, og det bedste er at opnå enighed, som vores forretningsorden også tilstiler. Men efterfølgende bliver der jo sendt referater ud, og så har medlemmerne en frist til at komme med indsigelser. Så der er ikke noget at komme efter,« siger Lars Liebst.
– Hvad ville der ske, hvis et medlem havde haft indsigelser efter at have modtaget det seneste mødereferat?
»Så kunne vedkommende have sendt en mail og spurgt ’Kunne vi ikke gøre sådan eller sådan i stedet?’ Det er helt normal praksis.«
– Og så havde man ændret i handlingsplanen?
»Ja, det kommer an på, hvor meget det handler om. I det konkrete tilfælde taler vi jo om en halv million (i 2004 samt halvanden million i 2005, red.) ud af 120 mio. kroner. Der er jo ikke noget at ændre,« mener Lars Liebst.
Han henviser endvidere til, at Kunstrådet stadig har en reservepulje på ca. 24 mio. kroner at gøre godt med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her