Læsetid: 3 min.

Kursskifte i Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen øger indsatsen med at skaffe kriminelle ud på arbejdsmarkedet. Det fører til mindre kriminalitet og flere skatteindtægter
5. januar 2004

Et succesfuldt udslusningssted for straffede har netop udløst en ny bevilling fra Finansloven på to millioner kroner over de næste fire år.
I løbet af to år er det lykkedes ’pension Lysholmgård’ i Hvidovre at få 35-40 af beboerne i enten praktik eller varig beskæftigelse. Projektleder Flemming Andersen mener, at modellen sagtens vil kunne udbredes til resten af landet, hvis man fra centralt hold vælger at prioritere denne indsats.
»Det vil være en drøm, hvis man kan implementere det her i hele Kriminalforsorgen. Faktum er jo, at langt hovedparten, når de er færdige med at afsone, ender enten på gaden, på kontanthjælp eller vender tilbage til deres gamle kriminelle miljø, hvis ikke der bliver taget en særlig hånd om dem,« siger Flemming Andersen.
Mens der føres opsyn med, hvor mange straffede, der falder tilbage i kriminalitet indenfor de første to år efter løsladelsen – det er cirka hver tredje – er der ingen tal for, hvor mange det lykkes at bide sig fast på arbejdsmarkedet.

Kursskifte
Først i år er Direktoratet for Kriminalforsorgen begyndt at sætte indsatsen for at få straffede personer ud på arbejdsmarkedet systematisk på dagsordenen.
Det er sent i betragtning af, at al erfaring viser, at når tidligere kriminelle får chancen på arbejdsmarkedet, slås der flere fluer med ét smæk. Risikoen for at den straffede person begår ny kriminalitet mindskes gevaldigt. Og i heldigste fald får samfundet en ny stabil skatteyder.
»Vi ønsker at opruste på det her område, fordi det er en af de vigtigste veje til resocialisering. På det seneste har vi fra centralt hold udbygget vores samarbejde med arbejdsmarkedet, fordi vi vil gøre det endnu bedre end hidtil«, siger vicedirektør i Kriminalforsorgen Annette Esdorf.
Hun understreger, at Kriminalforsorgen allerede samarbejder med både virksomheder og sociale myndigheder i forhold til at løfte opgaven med at få straffede ud på arbejdsmarkedet. For et par år siden indledte de blandt andet et større projekt med SiD om at få kriminelle sluset ud i jobs.

Bedre koordinering
En undersøgelse fra Formidlingscentret for Socialt Arbejde (omtalt her i avisen den 24. november 2003) viste, at tidligere kriminelle føler sig i høj grad overladt til sig selv, når de bliver løsladt.
Socialrådgiver i Kriminalforsorgen, Gitte Mejnert Larsen, undrer sig dog over, at indsatsen med at skaffe kriminelle arbejde ikke har været prioriteret højere før nu:
»Hvis vi skal være rigtig gode og effektive til at være Kriminalforsorg, så skal vi have fat i den her del også,« siger hun.
Gitte Mejnert Larsen har tidligere arbejdet som socialrådgiver i en kommune og kender problemstillingen indefra:
»Jeg har siddet som socialrådgiver i Lyngby-Taarbæk Kommune. Her kommer de tidligere kriminelle og får at vide, at de skal yde for at kunne nyde. I Københavns Kommune får man stemplet sit kort, og så kan du kigge i mapperne, hvis der er noget, og hvis der ikke er noget, kan du komme igen om et halvt år. Jeg har klienter heroppe, som ikke har set deres sagsbehandler, siden de blev løsladt. De er blevet efterladt i en eller anden stak, der hedder ’uden for rækkevidde’«, siger hun.
De nye toner indebærer ifølge vicedirektør Annette Esdorf et håb om en mere koordineret indsats med kommunerne, mens Kriminalforsorgen også i eget regi vil satse mere på erhvervsrelaterede projekter for straffede på vej ud i samfundet. Bl.a. har de netop søgt penge hos Københavns Kommune til et stort projekt for at få unge kriminelle med anden etnisk baggrund end dansk ud på arbejdsmarkedet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu