Læsetid: 3 min.

Langt til ligestilling i forskning

Forskningsprogram rettet mod unge kvindelige forskere har succes. Men der skal et massivt pres til, hvis flere kvinder skal forske, siger universitetsfolk
14. januar 2004

Flere yngre kvinder har fundet vej til forskerstillinger ved hjælp af forskningsprogrammet FREJA, der for fem år siden uddelte 78 mio. kr. til forskningsprojekter ledet af kvinder. Og FREJA har trukket en gruppe kvindelige forskere frem i lyset og gjort dem til rollemodeller for unge kvinder.
Det siger flere af de involverede forskere i en foreløbig evaluering af FREJA, der blev oprettet for at øge antallet af kvindelige forskere og dermed forbedre udnyttelsen af Danmarks forskerpotentiale.
Programmet kan på flere måder erklæres en succes, mener Merete Reuss, kontorchef i Videnskabsministeriet, der har bedt forskerne selv om at evaluere FREJA.
»Det var en succes alene på grund af det utrolig høje antal ansøgninger. Og de foreløbige slutrapporter viser, at FREJA-modtagerne har lavet masser af konferencer og publikationer, og mange siger, at det har givet deres karriere et spark. Flere nævner også, at de bliver brugt som rollemodeller,« sagde hun mandag på et arrangement om kvinder i forskning, som Netværk for Kvinder i Fysik holdt i anledning af FREJA-projektets afslutning.

Konservativt miljø
FREJA har blandt andet skubbet til rekrutteringen af kvindelige forskere i økonomi, siger professor på Handelshøjskolen i Århus Nina Smith, der modtog otte mio. kr. til et forskningsprojekt, som indebar ansættelse af en række unge, kvindelige forskere.
»Der er ikke mangel på kvindelige studerende inden for økonomi, men tendensen er, at meget få kommer videre derfra,« siger Nina Smith, der efterlyser en indsats for at få flere kvindelige forskere:
»Hvis man ser bort fra ligestillingsmålsætningen, tror jeg, at der bliver nogle problemer i fremtiden med at sikre velfærden. Og nøglen er, at der skal være mennesker fra de små generationer, der vil forske. Hvis vi fortsætter med at have et stort overtal af mandlige forskere, går vi langt ned i intelligensreserven.«
Også inden for naturvidenskabelig forskning på universiteterne er der tendens til, at mænd rykker op, mens kvinder går ud. Direktør på Niels Bohr Instituttet Nils O. Andersen påpeger, at Danmark skraber bunden blandt vestlige lande, når det gælder kvindelige ansatte på de naturvidenskabelige institutter.
»FREJA er det største og i mine øjne eneste initiativ, der har haft nogen effekt i miljøet. Det har givet kvindelige forskere synlighed,« siger han.
»Men resultaterne skal følges op politisk, hvis effekten skal være varig,« siger Anne Grete Holmsgaard, der er forskningsordfører i SF og tidligere direktør for Danmarks Tekniske Universitet.
»Ud over militæret kender jeg ikke andre områder, der har fastholdt en så konservativ dynamik som universiteterne. Man bliver nødt til at arbejde for at åbne forskningsmiljøerne for kvinder, men det er et område, der har lav prestige politisk, og der sker ikke noget uden et massivt pres.«

Hvide mænd
Prorektor på Aarhus Universitet, Katherine Richardson, tror dog ikke, at særlige forskningsmidler rettet mod kvinder er nogen løsning.
»Problemet i Danmark er, at kvinder er så lang tid om at blive færdige med deres uddannelse. Den måde, man slår stillinger op på, er også et meget stort problem, fordi de tit udformes med en mandlig studerende i tankerne,« siger Richardson, der går ind for, at ligestilling bliver skrevet ind som et krav i universiteternes udviklingskontrakter.
Forskningskulturen må også ophøre med at være en »white-male-monokultur«, der afspejler samfundet skævt, siger Ove Poulsen, direktør i NKT Research & Innovation.
»Man kan lave kurser, der ikke har til hensigt at skræmme kvinder – det er en særlig kunst inden for science og engineering. Man kan også investere i mentorprogrammer og være proaktiv i spørgsmål om familie og arbejde,« foreslår han.
Men universiteterne – hvor kvinderne udgør under 20 pct. af de ansatte – gør kun, hvad samfundet siger, de skal gøre, siger Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet.
»Universiteterne i dag bliver belønnet for to ting: antallet af studerende, der kommer gennem møllen, og forskning. Der skal økonomiske incitamenter til for at opnå ligestilling,« siger Oddershede, der derfor nævner gensidigt bindene udviklingskontrakter mellem universiteterne og Videnskabsministeriet som en oplagt mulighed.

FAKTA
FREJA
*Under tidl. forskningsminister Jytte Hilden blev der i 1997 afsat 78 mio. kr. til FREJA (Female Researchers in Joint Action).
*Pengene skulle gives til projekter ledet af kvindelige forskere. 327 forskergrupper søgte. 16 modtog bevillinger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu