Læsetid: 5 min.

En luftig vision

George W. Bushs plan om atter at flyve til Månen – og videre til Mars – med bemandede rumfærger ses af mange i USA som præsidentens ønske om at fremstå som en visionær leder. Selve projektet vil måske aldrig blive til noget...
30. januar 2004

(2. sektion)

Nede på jorden
Da præsident Bush fremlagde sin store, rummelige plan om atter at sende bemandede rumfærger til ’Månen-og-videre’, brugte han som begrundelse, at rumforskning er en »del af menneskets karakter«. Bush hentydede hermed til, at mennesket alle dage har leget med tanken om at udforske universet og sende mennesker ud i rummet. Rum-projekter har tidligere i amerikansk historie dannet grobund for sammenhold og skabt amerikanske helte, som kommende generationer – i bogstaveligste forstand – kunne se op til.
Præsident John F. Kennedy skabte i 1961 et sådant nationalt sammenhold, da han proklamerede, at USA ville sende en mand til Månen inden udgangen af det netop påbegyndte årti. Kennedys tale var et svar på det russiske Sputnik-projekt, der kom først med at sende en mand ud i rummet. Kennedy ville vise, at USA – trods den russiske tyvstart – var andre nationer overlegen, når det kom til teknologiske fremskridt og visionær tænkning.
Præsident Bushs vision om igen at sende mænd til Månen – og videre til Mars – har indtil videre ikke gjort helt samme indtryk på den amerikanske befolkning som Kennedys tale i 1961. Mange ser Bushs vision som en noget tom gestus, der skal få præsidenten til at fremstå som en visionær leder, som evner at tænke ud i fremtiden.
Præsidentens plan er måske nok vidtløftig i sit endemål, men tankerne mangler i høj grad økonomiske bevillinger til at følge de store visioner op.
Bush nævnte, da han fremlagde sin plan om at flyve til Mars, at han ville øge bevillingerne til NASA med en mia. dollar over de næste fem år.
»Vi vil give NASA nyt fokus og en ny vision,« sagde Bush under talen, der blev holdt på the National Aeronautics and Space Administration.

Men mange i kongressen ser denne ekstra bevilling som værende helt utilstrækkelig, hvis Bushs planer om at sende astronauter til Mars skal gennemføres.
»Bush må være fra en anden planet, hvis han tror, at vi når nogen vegne med blot 200 mio. dollar om året i ekstra bevillinger,« udtaler således det demokratiske kongresmedlem Zoe Lofgren fra Silicon Valley i Californien. »Det er et helt utilstrækkeligt beløb til at virkeliggøre den slags store visioner, som præsidenten giver udtryk for i sin tale,« siger Lofgren og tilføjer, at han frygter, at det er et stort luftkastel.
»Det får mig til at frygte, at der igen er tale om et projekt, som intet har med virkeligheden at gøre,« slutter Lofgren.
Mange demokrater deler Lofgrens skeptsis og ser rum-projektet som en del af Bushs kamp for at blive genvalgt. Med fremlæggelsen af planerne om at udforske det ydre rum, kan præsident Bush for en tid flytte debatten om skattelettelser, budget-underskud og krig over til et område, der kan samle nationen og få præsidenten til at fremstå som en leder, der evner at tænke længere frem end i fireårige moduler.
Desuden kommer de økonomiske midler, der trods alt findes i præsidentens plan, hovedsaglig tre magtfulde stater til gode – nemlig Florida, Californien og Texas, der alle har store researchfaciliteter for netop rumfarts-projekter.
Bush plan blev da også vel mødt i Texas, der som bekendt er præsidentens egen hjemstat.
»Den nye mission for NASA er det næste store skridt for menneskeheden«, udtaler Tom DeLay fra Texas, der er leder det republikanske flertal i kongressen.
Også i Californien – USA’s største stat – er rum-planerne blev positivt modtaget i de kredse, der har med forskningen at gøre. Californien er hjemsted for såvel the Jet Propulsion Laboratory i Los Angeles-forstaden Pasadena og The Ames Research Center i Moffett Field nær byen Sunnyvale i Silicon Valley.
»Vi er ovenud begejstrede over præsidentens tanker om et nyt rum-program,« siger således G. Scott Hubbard, der leder Ames centeret.
Mange industriledere i netop Silicon Valley ser i det hele taget Bushs ’til Månen og videre’-planer som noget, der kan genskabe troen til den amerikanske hightech-industri og til en verden, der atter drives frem gennem teknologiske land- og månevindinger.
Bush understregede dog i sin tale, at der med de nye tanker ikke er lagt op til et nyt kapløb i rummet.
»Den vision, som jeg i dag har lagt frem, er en opdagelsesrejse – ikke et kapløb«, sagde præsident Bush.

Alligevel ser mange iagttagere i USA præsident Bushs plan som en måde at inddrage navnlig Kina i et fælles rum-program, således at USA ikke en dag vil blive løbet over ende af denne nye rum-stormagt.
Det overraskende succesfulde, russiske Sputnik-program spøger stadig.
Ved fremlæggelsen af sit rum-program, som Bush på mange måder har arvet fra sin far, har George W. Bush i høj grad sat sig mellem to stole.
På den ene side har han ikke tilføjet projektet de penge, der vil være nødvendigt for at få det gennemført. Og på den anden side, vil kun få blandt de politiske kræfter i Washington være villige til rent faktisk at bruge enorme ressourcer på et luftigt rum-projekt – i en tid, hvor USA står midt i store økonomiske problemer på landjorden.
»Udgifterne til dette vil blive astronomiske«, siger Alison Fraser, der leder den konservative tænketank, Heritage Foundation. Hun gør endvidere opmærksom på alle de andre problemer, som USA står over for som eksempelvis den offentlige pensionsordning, der forventes at løbe tør for midler i år 2017 eller 2018.
»Når man sammenholder dette med skattelettelser, samt ønsket om at bekæmpe terrorisme, genopbygge Irak og fortsat have et stærkt forsvar, er tiden så virkelig inde til at begynde et rum-projekt, der vil medføre enorme udgifter,« siger Fraser.
Den amerikanske befolkning synes det ikke. Ifølge en meningsmåling foretaget af Associated Press, så går hele 55 pct. af den amerikanske befolkning ind for, at man hellere skulle bruge pengene på en forbedring af sygesikringsordningen, samt på skoler og universiteter.
For sande rum-entusiaster preller den slags smålige indvendinger dog af som udstødningsgas mod et varmeskjold.
»Det er en del af vores nationale identitet at udforske og indtage nye grænser. Det er en unik, amerikansk mentalitet at ville gå dér, hvor ingen andre har været,« siger John Pike, der driver web-siden GlobalSecurity.org. »At kræve økonomiske eller tekniske resultater af at sende mennesker ud i universet, svarer til at ville have konkrete resultater af at fejre juleaften.«
Når alt kommer til alt passer den rummelige plads mellem de to stole måske præsident Bush fint. Uden de store her og nu-omkostninger vil eftertiden måske alligevel se tilbage på George W. Bush, som manden, der igangsatte udforskningen af the final frontier – Mars.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her