Der var engang og det endda for ikke så længe siden hvor tjekkerne ikke bare sådan lige kunne købe en appelsin eller et par bøffer, når de havde brug for det. Eller for den sags skyld bare lige kunne gå ind i en stemmeboks eller rejse ud af landet, hvis de fik lyst. Det kan de i dag. Tjekkiet har gennemgået gennemgribende økonomiske og politiske reformer, siden det kommunistiske styre kollapsede, og landet træder den 1. maj officielt ind i EU. Men selv om fløjlsrevolutionen i det daværende Tjekkoslovakiet fandt sted for blot små 15 år siden, har mange tjekker allerede glemt eller fortrængt fortiden. Og det er farligt, mener Marie Kostalova, der er Tjekkiets ambassadør i Danmark.
»I de første år efter revolutionen var folk entusiastiske og begejstrede over alle de nye muligheder, over forandringerne. I dag har tjekkerne glemt fortiden. De har glemt, at butikkerne var tomme, at det tidligere regime undertrykte dem. Til gengæld husker de, at de dengang alle havde fast arbejde. Nogle længes derfor mod den tid, men på et falsk grundlag, og det er et problem,« siger hun.
En drøm
Marie Kostalova har en ph.d. i økonomi fra det økonomiske fakultet på universitetet i Prag. Hun har siden slutningen af 1960erne arbejdet på forskellige forskningsinstitutioner i Tjekkoslovakiet. I 1990 blev hun ansat i det tjekkoslovakiske og siden det tjekkiske udenrigsministerium. Fra 1996 til 1999 var hun bosat i Wien, hvor hun var Tjekkiets ambassadør i OSCE og repræsentant i FN. Siden 2000 har hun været sit lands ambassadør i Danmark.
»Når man står midt i noget, oplever man det anderledes, end hvis man ser det udefra. Det er en del af forklaringen på tjekkernes dårlige hukommelse. Det er ligesom når jeg kører fra København til Prag. Turen går gennem det gamle Østtyskland, via Rostock, Berlin og Dresden på en motorvej, som i mange år var meget dårlig. I de seneste fire år har tyskerne repareret vejen, så den i dag er i ret god stand. Det lægger jeg mærke til, men jeg tror ikke, at de tyskere, som bor langs vejen, har noteret sig forandringerne,« siger hun.
Forandringer har der ellers været mange af. Tjekkiet er f.eks. blevet optaget i EU. Den 1. maj er den officielle indtrædelsesdag for tjekkerne:
»EU er vigtigt for os af de samme grunde, som det er for de andre nye lande. Det betyder, at vi vender hjem til Europa, til de demokratiske staters klub, hvor vi hører til. Det er vigtigt at huske på, at EU ikke kun er et økonomisk samarbejde, det har også en politisk overbygning. For mig handler EU især om forsoning, venskab og fred. Landene i EU har et fælles værdisæt, der handler om frihed, menneskerettigheder og demokrati,« mener Kostalova.
Ikke alle i Tjekkiet deler dog hendes begejstring for unionen. Godt nok faldt 77 procent af de afgivne stemmer på et ja til EU, da der var folkeafstemning om det spørgsmål i Tjekkiet, men 23 procent stemte således nej. Skeptikerne kommer ifølge Marie Kostalova fra alle samfundslag og politiske partier.
»Jeg tror altid, der opstår et virvar af følelser både negative og positive, når der sker nye ting, især hvis det er så stort, som et medlemskab af EU er. Der er folk i Tjekkiet, som er bange for, at priserne vil stige, og landmændene er bange for den øgede konkurrence, især fordi andre landmænd i unionen får større økonomisk støtte, end de gør, men de fleste er begejstrede. For dem er det en drøm, der går i opfyldelse efter 40 år med et totalitært styre,« siger hun.
Marie Kostalova siger, at selve den officielle optagelse ikke er noget særligt:
»I forbindelse med hele optagelsesprocessen har vi gennemført en række økonomiske og politiske reformer, vi har med andre ord overstået de største udfordringer, så når vi indtræder officielt i EU vil der ikke ske det store fra den ene dag til den anden. På lang sigt vil medlemskabet af EU dog forandre os, tror jeg. De andre EU-landes påvirkning vil blive større i takt med, at tjekker begynder at rejse, studere og arbejde i hele unionen,« tilføjer hun.
Nej til superstat
Marie Kostalova slår fast, at Tjekkiet gerne vil have euroen indført, men at den tjekkiske regering ikke tror på, at det er realistisk før tidligst i 2009.
Tjekkiet ser også gerne, at EU etablerer en fælles forsvars- og udenrigspolitik. Det skal »bare ikke ske på bekostning af NATO og de stærke transatlantiske bånd«.
Desuden er den tjekkiske regering opsat på at få færdiggjort arbejdet med EUs nye forfatningstraktat. Et arbejde der brød sammen på et topmøde i Bruxelles i december sidste år, bl.a. fordi Spanien og Polen ikke ville acceptere nye regler for fordelingen af stemmerne i unionens ministerråd.
Marie Kostalova understreger, at Tjekkiet ikke ønsker »et føderalt Europa eller en superstat, men vil bevare en sammenslutning af selvstændige stater«.
Ligesom tjekkerne i en årrække har arbejdet på at blive optaget i unionen, er der andre lande i Europa, der i dag gør det samme. Rumænien og Bulgarien står først i køen. Marie Kostalova peger på, at også Tyrkiet når det har gennemført de nødvendige reformer og Kroatien er mulige nye medlemmer.
»Vi fik muligheden. Det skal de også have,« siger hun.
*Information har talt med ambassadørerne fra Letland, Tjekkiet og Polen tre af de nye lande i EU om deres syn på og forventninger til den union, som de officielt indtræder i den 1. maj i år. Dette er det andet interview i serien.
