Læsetid: 4 min.

Midem set fra klaverbænken

Pianisten Anne Marie Abildskov fra ensemblet Athelas Sinfonietta Copenhagen mødte og mærkede Midem i Cannes
30. januar 2004

For en musiker er en messe noget konkret. Det er en musikalsk genre, som udstiller tanker og følelser om livet og døden. Midem i Cannes er også en messe, et gedemarked af et handelsforum, som fejrer alt det, der er forbundet med køb og salg af musik. 12.000 små wagnerske Fafner-figurer render rundt i en hel uge og drømmer om at spinde guld på et eller flere produkter. Der smedes og svedes, og pladesmedene arbejder med beundringsværdig energi.
Midt i det hele skal musikken klinge. Der skal lyde smagsprøver på det, der skal sælges. I dansk sammenhæng betød det ikke så lidt i årets udgave af Midem, idet Danmark nød æren af at have selve åbningsaftenen på Midem. Med alt hvad det indebar af opmærksomhed og profilering.
Det begyndte for så vidt allerede for to år siden, da Poul Ruders fik den prestigiøse Cannes Classical Award, hvor Radiounderholdningsorkestret spillede i Cannes, og det danske klassiske fremstød Discover Denmark fik en ønskemodtagelse i dansk presse. Succesen blev fulgt op i kulturministeriet, og Brian Mikkelsen gik ind med midler og statsligt engagement. Eksportråd og mange andre fulgte med i det, der skulle blive en Discover Denmark II, blot nu med fokus på rock- og popmusik.
Det var ikke fordi alle aktører var enige om, at verden skulle mærke Danmark lige på den måde, med de navne og på det sted, men det blev loyalt bakket op af branchefolk. Hatten af for det.
Jo, der blev lige netop klemt klassisk musik ind i programmet. Repræsenteret af Athelas Sinfonietta Copenhagen, der gav en koncert på åbningsdagen for 1.200 publikummere i en udsolgt sal i Palais de fe-stival, et arkitektonisk betonhelvede med mindelser til en bunker fra den sidste verdenskrig.

Gade op og ned
Det ville være forkert at hævde, at den hjemlige verdenspresse har beskæftiget sig grundigt med selve det musikalske indhold på Midem 2004. I den hjemlige medie-suppedas er der i stedet gjort en bred-skuldret indsats for at trække tæppet væk under Midem-fremstødet. Aviser lever af nyheder og skandaler, men for en udøvende kunstner kan det nogle gange virke forunderligt, at skribenter kan udtale sig skråsikkert om form og indhold i et arrangement, i god tid før det finder sted, og mens det finder sted, uden at de selv er til stede. Som en amerikansk aktør sagde om en klodset journalist: »He has a very big mouth attached to a very little brain.«
Godt at huske på, at fisk også skal indpakkes. Det skal musik også, især i Cannes. I messesprog hedder den sproglige indpakning showcases. Man skal vises frem i et show, der får købmænds interesse. Athe-las’ koncert var vel egentlig ikke en showcase, men nærmest en koncert.
Vi er gode til at spille i ensemblet – æder noder på stribe så let som en kat labber fløde af en underkop. Vi kan blive endnu bedre til at performe, eller slet og ret sælge os selv på en scene.
Forsøget havde vi gjort aftenen før til det danske get together party i det mondæne havnekvarter i Cannes. Dristigt havde vi pådraget os hele det danske Midem-holds samt Prins Joachims og kulturministerens opmærksomhed, da vi spillede et selvgjort arrangement af Jacob Gades udødelige Tango Jalousi.
»Et værk, som på uforlignelig vis har bidraget til den danske musikeksport gennem årtier,« sagde vores dirigent Giordano Bellincampi kløgtigt lige inden stykket blev spillet. Der blev klappet og klinket glas.

Hektiske måneder
Penge er ikke alt, men det er meget godt som betalingsmiddel. Og bruger man dem fornuftigt, kan man gøre noget godt.
I Danmark har vi brug for en bedre markedsføring, og Midem er et af de steder, hvor forbindelser kan skabes. Det er for tidligt at stille dommedag over den danske indsats.
De kommende måneder skal blive de mest hektiske, for de ansvarlige bag eksportfremstødet skal følge op og mase videre med de nye kontakter.
Vi kan noget i de førende ensembler i Danmark, men vi kan blive bedre. Kvalitetssikring sker ikke af sig selv og gennem con amore-arbejde. Det sker gennem bevidst satsning via substantielle bevillinger, så vi har mere tid til fordybelse, mere tid til at arbejde med det, rockmusikken kan: Forføre. Den vigtige, kritiske dialog, som skal gøre os til endnu bedre performere og købmændene til bedre handelsfolk og politikerne til bedre beslutningstagere, vil vi gerne føre sammen med de relevante folk.
Når vi er færdige med at fejre et veloverstået Midem, er der et nyt bjerg, som skal bestiges. På det bjerg står der bl.a. tilvejebringelse af indhold og prioritering i den Kunststyrelse, der er befolket af gode og kloge mennesker, som endnu ikke har taget hul på den vigtige indholdsdiskussion. Vi har en kulturminister, som interesserer sig for området (jo, han gør!), og kan vi fastholde en fordomsfri diskussion om dansk musiks videre skæbne i verden, kan det føre til smukke bjergbestigninger.
Midem 2004 bør være kick off til en langsigtet strategi omkring det bedste, vi kan stille op med i international sammenhæng. I et musikalsk Team Danmark hører ikke bare Athelas hjemme, der er en række fremragende danske specialensembler, som nyder international anerkendelse.
I den videre udvikling skal de merkantile specialister i højere grad parres med de innovative begavelser. Ja, armslængde skal fortsat være noget, man tager alvorligt. Lad os bare tage den gensidige respekt med i købet. Det betaler sig i længden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her