Læsetid: 5 min.

En million arter truet af udryddelse

Den globale opvarmning vil i 2050 have udryddet en million dyre- og plantearter, anslår banebrydende ny undersøgelse
9. januar 2004

En fjerdedel af alle kendte landdyr og planter – mere end en million arter – må forventes at uddø som en direkte følge af den globale opvarmning, der vil sætte ind i løbet af de næste 50 år. Det er den barske konklusion i en ny undersøgelse, der er den hidtil bedst underbyggede og mest omfattende af sin art.
Med afsæt i skøn, som de selv betegner som forsigtige, advarer internationale videnskabsmænd fra otte lande, om at de stigende temperaturer vil udløse en global masseudryddelse af hidtil uset størrelsesorden.
Forskerne pointerer, at global opvarmning truer landdyr-diversiteten langt mere end tidligere formodet. Truslen er mindst lige så stor som, den der stammer fra den stadige ødelæggelse af truede arters naturlige levesteder rundt omkring på jordkloden.
Det er første gang, en så chokerende videnskabelig vurdering præsenteres på dette felt. Den dystre konklusion ventes at ryste selv de miljøforkæmpere, der konsekvent går ud fra de værste tilfældes scenarier.

En overraskelse
Forskerholdets leder, biologiprofessor Chris Thomas fra Leeds University, vurderer, at vi kun kan gøre os håb om at undgå en økologisk katastrofe, hvis menneskeheden »øjeblikkeligt« skifter til grønne teknologier på alle områder og aktivt forsøger af reducere mængden af kultveilte fra atmosfæren.
»Det her vil komme som en overraskelse for mange mennesker. I mange år har videnskaben været klar over, at klimaforandringer kunne føre til, at arter forsvandt. Men før denne rapport har der ikke været foretaget numeriske analyser af, hvor mange det kan dreje sig om,« siger professor Thomas.
»Vi anede ikke, om det blot var et fåtal af arter, der ville uddø, eller om det var et væsentligt antal. Vores undersøgelse peger klart i retning af, at der tale om et meget stort tal, og det må give anledning til alvorlig bekymring.«
Undersøgelsen, der offentliggøres i det højt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, omfatter 1.103 arter, herunder både planter, pattedyr, fugle, krybdyr, frøer, sommerfugle og andre insekter, som lever i seks forskellige egne af kloden: Europa, Sydafrika, Australien, Brasilien, Mexico og Costa Rica.
Forskerne har beregnet effekten af stigende temperaturer for hver enkelt art ved at gå ud fra tre fremskrivningsscenarier, der stammer fra FN’s Mellemstatslige Panel for Klimaforandringer (IPCC). Disse scenarier opererer med henholdsvis et minimalniveau, et mellemniveau og et maksimalniveau for gennemsnitsstigninger i den globale temperatur, der sættes til mellem en halv og tre graders Celsius frem til 2050.

Hver anden sommerfugl
Ud fra hvad videnskaben ved om dyre- og plantelivets skæbne ved indtrædelse og ophør af tidligere istider – og vor viden om, hvad der er sket i løbet af de seneste 30 års dramatisk stigende temperaturer – har forskerne så anslået, hvorvidt de forventede klimaforandringer vil resultere i, at arterne flytter til køligere regioner eller bukker under.
Undersøgelsen fastslog bl. a. følgende:
*Af Australiens flere end 400 sommerfuglearter er 200 enestående for kontinentet. Mere end halvdelen risikerer total udslettelse.
*Brasiliens unikke græssavanne, Cerrado’en, kan stå over for en katastrofe, idet omkring 45 procent af de lokale plantearter – godt 2.000 – formentlig vil forsvinde.
*I Europa vil 25 procent af de nuværende fuglearter forsvinde, hvis IPPC’s maksimumskøn bliver en realitet.
*I Mexicos Chihuahua-ørken må artsudryddelsen påregnes at blive særlig alvorlig, fordi de lokale arter er nødt til at flytte sige over store afstande for at nå frem til køligere klimazoner.
*I Sydafrikas blomsterrige Kap-region vil mellem 30 og 40 procent af blomsterarter inden for Proteaceae – en blomsterfamilie, der omfatter den sydafrikanske nationalblomst – uddø som følge af klimaforandringer.
*I Costa Ricas unikke sky-regnskovsområde, Monteverde, vil stigende temperaturer resultere i, at skyformationerne vil blive dannet i for højt et luftlag eller muligvis slet ikke.
Professor Thomas pointerer, at scenarierne for hver enkelt art varierer. Artsuddøen kan både forekomme som resultat af langsom, gradvis tilbagegang i avlspopulationer eller som følge af pludselig undergang, fordi de varmere temperaturer vil øge risikoen for ekstreme klimasituationer som tørke eller oversvømmelse.

En tredjedel kan forsvinde
Hvis de globale gennemsnitstemperaturer øges efter IPCC’s minimalskøn, forudsiger forskerne, at kun 15 procent af de undersøgte arter vil uddø. Bliver det værste scenarie til virkelighed, vil ikke mindre end en tredjedel af de pågældende dyre- og plantearter forsvinde for altid.
Forskeren Lee Hannah fra Centre for Applied Biodiversity Science at Conversation International i Washington DC, er af den opfattelse, at den fortsatte reduktion af habitater – naturlige levesteder – i kombination med den globale opvarmning vil betyde, at der efterhånden slet ikke vil findes sikre reservater for selv de arter, vi anser for bedst beskyttede.
»Undersøgelsen påviser, at klimaforandringer er dette århundredes største trussel mod den biologiske artsmangfoldighed. I kombination med den øgede indskrækning af habitater, vil de klimatiske forandringer formentlig gøre det helt af med arternes muligheder for at overleve ved at migrere.«
Alison Cameron, forsker ved Leeds-universitet og medforfatter til undersøgelsen, vurderer, at mange af de reservater for vilde dyr og planer, som vi i dag har oprettet, ikke vil kunne tjene deres formål i fremtiden, uanset at de står under naturbeskyttelseslovgivning.
»En vigtig pointe ved vores undersøgelse er, at selv arter i beskyttede områder er direkte truet af klimaforandringerne. At opretholde naturlige habitater er fortsat væsentligt, men ikke altid tilstrækkeligt for at sikre en arts overlevelse,« siger dr. Cameron.
Guy Midgley fra Sydafrikas Nationale Botaniske Institut i Cape Town henviser til, at den region, han studerer, er en af de mest artsrige i henseende til vilde blomsterplanter, men også en af de mest sårbare for fortsatte temperaturstigninger.
»Denne region er ekstraordinær ved at være det mindste af de i alt seks ’blomster-kongeriger’, vi kender til i verden. Et område på 90.000 kvadratkilometer tæller 8.000 unikke arter, hvoraf flere end 60 procent står i fare for at forsvinde,« siger dr. Midgley.
»Vi har her den største biodiversitet i nogen region uden for det tropiske område. Disse arter er opstået her og har formået at overleve i mange millioner år. Deres forsvinden vil være fatal for de komplekse økosystemer, der har udviklet sig her.«
Ifølge professor Thomas er forskerne ikke i stand til præcist at forudsige, hvornår givne arter vil uddø – kun hvornår deres skæbne er »beseglet« som følge af de kommende 50 års temperaturændringer.
»Vi kan ikke med sikkerhed vide, hvor mange arter der vil være uddøde i 2050. Vi kan stadig håbe på, at arter, der har kurs mod udryddelse, kan reddes af kommende nye tiltag mod klimaforandringer. Men selv når en habitat må regnes for ødelagt, kan det ofte vare årtier før dens arter er endeligt uddøde.«
»En øjeblikkelig overgang til teknologi, der producerer minimal eller ingen drivhusgas vil sammen med med aktiv fjernelse af kultveilte fra atmosfæren, kunne redde en million eller flere arter fra at uddø,« understreger professor Thomas.

© The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu