Læsetid: 2 min.

Når arbejdsliv æder sjæle

Klavs Birkholm har med ’Agenda’ afløst Fredrik Dessaus montager med udsendelser om, hvad der er vigtigt for mennesker – nu om arbejdsspiralen i pressamfundet
9. januar 2004

(2. sektion)

Radio
Alt er forandret, siden bageren passede sit bageri, slagteren sin butik og landmanden sine heste, grise, køer og høns for derefter at slappe af i familiens skød gennem et langt, stabilt liv. Vi har været igennem en industrikultur, hvor arbejdstagerne solgte deres arbejdskraft mod at få en løn – og derefter slappede af hos familien.
Industrikulturen er ikke død, men flyttet til Den Tredje Verden, og hvad har vi så fået i stedet? Nogle arbejdspladser, som man aldrig har fri fra, fordi der tikker mails ind også i privaten. Folk sidder på ferierne i Syden og kommunikerer med deres arbejdspladser via mobiltelefon.
Ægteskab og arbejde er ikke mere givne størrelser. Man er bange for at blive fyret, derfor giver man den hele armen – og får diverse stresssymptomer eller brænder ud.
Man bliver aldrig færdig med det, man skal nå, for i de fleste job er antallet af opgaver potentielt uendeligt, ligesom behandlingen af informationer er det.

Falsk flex-arbejde
Sådan var scenen sat i Klavs Birkholms Agenda-udsendelse på P1 (den 4. januar). Birkholm har på en måde afløst Fredrik Dessau med udsendelser om, hvad der er vigtigt for mennesket lige nu. Men hvor Dessau fortrinsvis byggede på kulturskribenters udsagn, færdes Birkholm hjemmevant mellem sociologer og filosoffer og trækker gerne folk af kaliber som Richard Sennett og Zygmunt Baumann ind i sine udsendelser.
Eller som her bl.a. socialantropologen fra Oslo, Thomas Hylland Eriksen, der har forsket i fleksibel arbejdstid, som kan vise sig at være en falsk fleksibilitet, fordi man altså ikke kan holde helt fri. Det går ud over familielivet. Paradoksalt nok kan det betyde, at man sætter arbejdslivet højere, fordi familien kun byder på kritik, dårlig samvittighed, bøvl og forvirring om rollefordelingen.
Når arbejdspladsen betyder så meget, bliver det en katastrofe at ryge ud af arbejdsmarkedet, og man devalueres menneskeligt.
Birkholm fremholdt, at hvor arbejdsgiveren tidligere var tilfreds med at købe ens arbejdskraft, ønsker denne nu at presse flest mulige værdier ud af medarbejderne, der på moderne arbejdspladser arbejder i teams, der skal præstere mest muligt, når en given opgave skal løses.
Således presses alle af den gensidige konkurrence dels fra kollegerne, dels fra andre virksomheder, og hvor godt er det?
Gamle dages præst er rykket ind på arbejdspladserne, hed det i Agenda, og de verdslige prædikener hedder nu »medarbejderudviklingssamtaler.« Med Birkholm kan man mene, at pastoren også er rykket ind i radioen, men udsendelsen var ikke frelst og maskinstormerisk. Den var et remix af to tidligere Agendaer, og med Birkholm som cicerone lykkedes det at få defineret problematikken knivskarpt. Herfra kunne et nyt emne for hans dagsorden passende handle om, hvordan man kommer videre fra den position, hvor halvdelen af befolkningen intet arbejde har, halvdelen for meget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her