Læsetid: 4 min.

Nanotoget kører nu

Nanoteknologi udråbes som bærer af den næste industrielle revolution. Potentialet er svimlende, og Danmark skal med på vognen, mener både forskere og regeringen
30. januar 2004

Nanoteknologi udråbes som bærer
af den næste industrielle revolution. Potentialet er svimlende, og Danmark skal med på vognen, mener både forskere og regeringen

Visionerne og drømmene rækker langt ind i himlen, når det gælder nanoteknologiens fremtid. Nanoforskerne taler om et kvantespring og en samfundsrevolution, som vil bringe os sundhed, rigdom, et renere miljø og et utal af nye, banebrydende produkter. F.eks. materialer så stærke, at man i princippet ville kunne bygge en trappe fra Jorden til Mars. Eller partikler, der bekæmper kræftceller. Eller katalysatorer, der fjerner forurenende gasser fra biler.
Det er en forjættende vogn, som regeringen gerne vil have Danmark med på. Derfor er netop nanoteknologi et af de tre områder, der er udpeget som fokus for den nye forskningsfond, der over otte år skal kanalisere afkastet af 16 mia. kr. over i forskning.
Nano er hot. Og selv om teknologien er omgivet af hype, er den langt mere end en dille, siger lederen af iNano-centeret ved Aarhus Universitet, Flemming Besenbacher.
»Der er ingen tvivl om, at nanoteknologien vil danne grundlaget for en ny industriel revolution. Nano spænder meget vidt og er et område, der vil påvirke vores samfund i bredeste forstand. Derfor får den betydning i langt højere grad end den udvikling, som vi har oplevet med f.eks. it siden 1970’erne,« siger han.
Den internationale konkurrence er hård, men Danmark kan sikre sig en god placering, mener Besenbacher:
»Der er mange stærke forskningsgrupper i Danmark, og flere af dem tilhører den internationale elite. Men det må være en offentlig opgave at styrke forskningsmiljøerne og sikre et tæt samspil med industrien for at gøre videreførslen til produkter og skattekroner så let og hurtig som mulig.«
Manipulation af atomer
Nanoteknologi er opstået i grænseområdet mellem fysik, kemi og biologi og handler om at kunne kontrollere atomer og molekyler og organisere dem i nye strukturer med potentielt revolutionerende egenskaber.
Området fik et gennembrud i 1980’erne med udviklingen af kraftige mikroskoper, som gjorde det muligt at se og flytte rundt på de enkelte molekyler og atomer i overfladen af materialer. I princippet åbner det for, at forskerne kan opbygge nye materialer atom for atom og molekyle for molekyle. Perspektiverne er enorme, siger Pieter Telleman, leder af Institut for Mikro og Nanoteknologi (MIC) ved Danmarks Tekniske Universitet.
»Der er næsten ingenting i vores hverdag, der ikke vil blive påvirket, hvis vi får styr på de her atomer og molekyler. Alt i vores omverden er sammensat af atomer og molekyler. Kan vi lave om på dem, give dem nye egenskaber og skrue dem sammen på en anden måde, så påvirker det alt,« siger han.
Fordi nanoteknologi arbejder med naturens mindste byggesten, arbejder forskerne med nanoskalaen, hvor en nanometer svarer til en milliontedel af en millimeter. Det svarer ifølge Flemming Besenbacher til, at man med nanobogstaver ville kunne skrive hele bibelen 300 gange på spidsen af et enkelt hårstrå.
Gryende etisk debat
Forventningerne til nanoteknologien spænder fra supercomputere, der kan være på et nålehoved, over materialer, der er stærke som stål, men vejer en brøkdel, og til nye, miljøvenlige produktionsmetoder. Om 20 år kan vi være ved at overgå fra et samfund baseret på afbrænding af kul og olie til det forureningsfri brintsamfund, spår Flemming Besenbacher, der forventer de første nanoteknologiske landvindinger inden for en tidshorisont på fem til 10 år.
Nanoteknologien forventes også at revolutionere sundhedsområdet. En af visionerne er, at det vil blive muligt at dosere lægemidler fra små intelligente nanobeholdere, der sendes ind i kroppen for at frigøre deres ladning præcis der, hvor der er brug for den, og ødelægge de syge celler. Det vil reducere bivirkninger kraftigt og gøre behandlingen mere målrettet.
»Der er virkelig perspektiver i det, men der vil nok gå lang tid, fordi læger er skeptiske over for ny teknologi,« siger Pieter Telleman.
Nanoteknologien er også genstand for en gryende etisk diskussion, der centrerer sig om frygten for de svimlende forandringer. Og debatten er vigtig, mener Pieter Telleman: »Det er samfundet, der skal beslutte sig for, om man vil bruge en bestemt teknologi eller ej. Der er nanoteknologi ikke anderledes end stamceller, gmo eller abort. Forskere skal informere, men det også samfundets og politikernes ansvar at diskutere det.«
Rygtet om nanoteknologi har inden for få år bredt sig som en løbeild, og den er udråbt til at blive selveste motoren for det 21. århundredes økonomi og en løsning på stort set alle samfundets problemer.
»Min eneste bekymring er, at folk lover så meget og siger, at vi vil revolutionere det hele. Et stykke hen ad vejen vil det ske, men nogle af de ting, der snakkes om, er mere science fiction, end de er science,« siger Besenbacher.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her