Læsetid: 3 min.

Nyheder i tabloidformat

Syv minutters morgennyheder er det blevet til efter ledelsens ’serviceeftersyn’
16. januar 2004

(2. sektion)
Radio
Så gik Radioavisens morgenudsendelser over til tabloidformatet. Det forlød ellers for et par måneder siden, at den tanke var opgivet. Man kan da heller ikke stole på noget eller nogen nu om stunder.
Det er vanskeligt at se visdommen i at skære 30 procent ud af de i forvejen korte morgenradioaviser. I ledelsen er man åbenbart overbevist om, at den bedste måde at bekæmpe konkurrenterne på er at sænke sin kvalitet ned til deres niveau. Hvorfor tager man
ikke skridtet fuldt ud og omdøber disse radioaviser til det de er: Nyhedsresumeer.
For at det ikke skal være løgn, så er der i midten af de nu sølle syv minutters morgennyheder indlagt en underlægningsklimpren i familie med den støjforurening, der længe har plaget det i øvrigt udmærkede P1-morgen. ’Peristaltiske lydeffekter’ vil jeg kalde den, fordi den som vores medfødte peristaltik er uden for vores kontrol og har samme formål: at få indholdet til at glide mod enden.
Gode og dårlige nyheder er altid kommet tumlende over hinanden, oftest med de sidste i overtal. Det lader da heller ikke til, at vi får færre nyheder. De bliver bare kortere, mere overfladiske og serveret af forpustede nyhedsoplæsere, der lyder som om de er bange for ikke at nå igennem stoffet, før de syv minutter er gået. Eksempel fra onsdag morgen klokken seks: Meddelelsen om dagens retssag i Stockholm mod manden, der stak Anna Lindh ihjel, blev serveret i et sådant tempo og blev uden pause fulgt af et indslag om problemer med de danske slagterier, at associationen ’slagtning af Anna Lindh’ meldte sig automatisk. Og det var nok ikke hensigten.

’Serviceeftersyn’
Når det nu, som forudskikket af nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen, yderligere er blevet P 1’s eftermiddags- og aftenflades tur til et ’serviceeftersyn’, må man grue for, hvad det kan føre med sig. Tidspunktet for at pille netop ved Orientering er det dårligst tænkelige valgte. Politikere på stribe har været ude med riven efter det, som nyhedsdirektøren med rette betegner som »noget af det bedste, vi kan give lytterne af indsigt, baggrund og perspektiv.«
Hun fortsætter endda med at fastslå: »Det er vigtigt, at vi fastholder den unikke DR-kvalitet, som ligger i at have ambition, udsyn og overblik på det niveau, som vi præsterer i dag.« Kan en nyhedsdirektør ved Danmarks Radio have mere ret?
Men man fastholder da ikke kvalitet ved at nedlægge, skære bort og lægge om for omlægningens, bortskæringens eller nedlægningens skyld, for slet ikke at tale om pligt til ’serviceeftersyn’. Det kunne se ud, som om ambitionen mere er at imødekomme politikernes kritik af kritiske udsendelser end at sikre udsyn og overblik.
Radioavisen har en stab på cirka 60 samvittighedsfulde, engagerede og talentfulde korrespondenter og journalister. For nylig var jeg i et privat selskab, hvori der også befandt sig nogle personer som hørte til kernen i denne stab. For os udenforstående var det chokerende at opleve, hvordan inkarnerede radio- og tv-folk igen og igen gav udtryk for den mening, at indtil for få år siden havde de chefer, der kæmpede for og ville sætte sine stillinger ind på journalisternes ret til at være dybdeborende, afslørende og – når sagen indbød til det – provokerende. Mens de synes, at de i dag har chefer, der bruger alt for mange af deres kræfter på at nedtone journalisternes engagement og udtryksmuligheder.
Også det handler om format. Eller mangel på samme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu