Læsetid: 2 min.

Overblik

17. januar 2004

Manson, Degnen Manson
*Maleren, poeten og en af verdens største og mest kontroversielle rockmusikere Marilyn Manson, der bl.a. æres som den amerikanske ungdoms måske fremmeste fordærver, har indviet MTV i sine tanker om et muligt jobskifte: »Min drøm er at blive skolelærer, fordi jeg tror, jeg kan opmuntre børn til at ville lære mere og blive lige så tørstige efter viden, som jeg er«. Manson alias Brian Warner gik selv i kristen skole, hvor rockens indflydelse på unge blev diskuteret – og rock forbudt.

Sikkerhedsteknologisk ’animalisering’ af borgere
*Den italenske filosof Giorgio Agamben har opsagt en kontrakt om at undervise på New York University efter at være blevet informeret om at ville blive hilst velkommen af USA’s nye sikkerhedstiltag: at tage indrejsende udlændinges fingeraftryk. I et åbent brev i Süddeutsche Zeitung, ser Agamben det som endnu et tegn på et større skred i den biopolitiske status borgere i demokratiske lande tildeles:
»Endnu et skridt i retning af den progressive animalisering af mennesker gennem de mest raffinerede teknologier.« En sådan animalisering, »der var utænkelig i tidligere perioder«, viser sig også i statens mulighed for at kontrollere individer gennem kreditkort og mobiltelefoner.
Agamben påminder endvidere om, at de sikkerhedstiltag der i udgangspunktet er møntet på udlændinge eller fremmede, som regel ender med at blive anvendt på borgerne selv: »Paradoksalt bliver borgeren den mistænkte par excellence.« Registreringsprocesserne bliver normale statsmekanismer.

I Dickens’ fodspor
*Den amerikanske dramatiker Tony Kushner har fået æren af som den første at træde i Dickens’ fodspor – elektronisk. Efter David Edgars ni timer lange tv-version af Nicholas Nickleby, produceret i 1983, sendte amerikansk tv for nyligt Mike Nichols versionering af Kushners skelsættende Millenium Approaches (bestående af Angels in America og Perestroika), der kunne skrues ned til kun seks timer. På rollelisten står bl.a. Al Pacino, Meryl Streep. Emma Thompson, Michael Gambon og Simon Callow. Hvornår mon en dansk tv-kanal kommer til pengepungen?nd

Hudson glimrer på FilmNat
*Den afdøde amerikanske skuespiller Rock Hudson, der blev kendt på sin medvirken i melodramaer og lystspil i 50’erne og 60’erne som ’macho’, som rigtig sexsymbol, skal glimre som stjerne på årets FilmNat. En sådan status, der for andre åbede døre, var for Hudson ikke kun en svir. Først da han blev ramt af aids, valgte han at oplyse offentligheden om sin homoseksualitet.
Skuespilleren, der døde 59 år gammel i 1985, vil dog være at gense på den kommende filmfestival, der begynder 26. marts, på lærreder landet over.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu