Læsetid: 2 min.

OVERBLIK - KULTUR

5. januar 2004


Animeret Daft-musical
*De fire musikere i bandet Interstella 5555, der hører til i en helt anden galakse, bliver kidnappet af en udspekuleret manager ved navn Earl de Darkwood fra Jorden. Interstella 5555 bliver bragt til vores blå planet, hvor de bliver omdøbt til The Crescendolls, får skiftet den blå pigmentering ud med vinterbleg pink og går halvt til i fanhysteri. Herfra gælder det selvfølgelig om at komme tilbage fra Jorden for de fire stjerner – og ud af den grå eminences misbrug.
Sådan kan Daft Punks og tegnefilms-guruen Leiji Matsumotos animerede musical-dvd kort sammenfattes.
Med den futuristiske punk-houseduos andet album, Discovery, som lydspor udfolder den efterhånden 65-årige Matsumoto – en af den japanske manga-tegnefilms mentorer – et fabelagtig flot eventyr, der tager udgangspunkt i musikken og fjerner mest mulig opmærksomhed fra folkene bag den. Ganske i le monsieurs Bangalters og Homem-Christos ansigtsløse ånd. Desuden suppleres dvd’en af en bonus-cd med Daft Punk-remixes lavet af duoen selv samt The Neptunes, Basement Jaxx, Boris Dlugosh m.fl. For Daft-fans er der altså nok at komme efter, men ellers kan man givetvis klare sig igennem vinteren uden.
-rusk

*Daft Punk & Leiji Matsumoto: Interstella 5555 – The 5tory of the 5ecret 5tar 5ystem (Virgin)
www.daftpunk.com

Uforskammet talentfuld
*Denne Laust Sonne er uforskammet talentfuld; multiinstrumentalist, sangskriver, sanger, producer, arrangør og – i sin fritid – trommeslager i D*A*D; mit hjerte, hvad vil du mer’? Jo, en spids mere originalitet ville ikke skade denne spillemand, hvis andet album under navnet Dear – betitlet Billy B. – i den grad losser rockmås. Allehånde hørbare inspirationer og en charmerende glam-atmosfære gennemsyrer et kompetent og rockistisk projekt, der snildt måler sig med det meste af den retrorock, der i stor stil importeres fra udlandet p.t..
Til forskel fra debuten Nice Noizy Toys, hvor Sonne stod for alt, er Dear denne gang et vaskeægte orkester, hvor tre musikere er blevet indforskrevet til at deltage i løjerne og pladen giver da også et mere organisk og varmt helhedsindtryk end debuten. Men det bæres igennem af Sonnes sangskrivningstalent – skønt hans svaghed for pasticher også er hans akilleshæl – og så ikke mindst en fabelagtig produktion ved kapelmesteren selv i samklang med Superheroes-bossen Thomas Troelsen, der virkelig spreder tryllestøv her.-lyn

*Dear: Billy B. (Billy B Records/Playground) Produceret af Thomas Troelsen & Laust Sonne.
www.dearnet.dk

Bagstræberiske hængerøve
*Kings Of Leon er det seneste retro-rockband, der har fået den store royale modtagelse af den britiske musikpresse og selvom det selvfølgelig fylder én med skepsis, bliver man også lidt nysgerrig. Youth & Young Manhood hører dog ikke til blandt den type debut-cd’er, man ville have givet mange chancher, hvis ikke denne fashionabelt langhårede kvartet – de ligner grangiveligt drengene på denne signaturs klassebillede fra 1973 – havde haft al den pressemedvind, for det er rock’n’roll så bagstræberisk og hængerøvsagtig, at man må sig forbarme. Sangeren snøvler sig igennem et gumpetungt repertoire, der på intet tidspunkt hæver sig mange millimeter over jorden, mens bandet stift og mekanisk backer ham op uden ansats eller trang til at bryde med en stak rock’n’roll-klicheer, vi allerede i 1973 ville have fundet gennemtærskede og uopfindsomme. Herregud, det er da meget skægt, men så er alt også sagt. Nå, men verden vil jo narres ...-lyn

*Kings Of Leon: Youth & Young Manhood (RCA/BMG)
Producer: Ethan Jones. www.kingsofleon.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her