Læsetid: 3 min.

Pasningslobby i medvind

30 organisationer jubler over, at politikere nu vil indrette børnepasningen efter det fleksible arbejdsmarked. Forsker advarer om, at konsekvensen af pasning er ukendt
19. januar 2004

Dansk Arbejdsgiverforening, LO, DSB og Post Danmark er blandt de 30 vidt forskellige organisationer, der gennem lobbyisme-intiativet Projekt Børnepasning forsøger at få gennemført åbningstider i daginstitutioner, der passer til job med skæve arbejdstider.
Hidtil har meget af arbejdet været op ad bakke – men med statsminister Anders Fogh Rasmussens melding i nytårstalen er tiderne måske ved at skifte:
»Mange føler med rette, at de har rasende travlt. Ikke mindst børnefamilierne, der skal have børn og arbejds-, familie- og fritidsliv til at gå op i en højere enhed. Det stiller krav om, at vi indretter arbejdslivet mere fleksibelt i fremtiden,« sagde statsministeren.

Jubel
Ordene vakte jubel i sekretariatet hos Projekt Børnepasning, der tolker dem som en imødekommelse af organisationens vision om at påvirke politikerne til at udvide institutionernes åbningstider.
»Jeg tænkte: »Hold da op. Det er blevet socialt acceptabelt at tale om, at børn skal passes. Jeg ved ikke hvorfor, det er røget op på så højt niveau, men jeg er glad for det,« siger Lone S. Jakobsgaard, der i fem år har været leder af Projekt Børnepasning.
Hun kan mærke, at organisationens målsætning i dag generelt har fået mere medvind.
»Kommunerne er mere og mere interesserede i at høre på os. De forstår i stigende grad, at det ikke er et privat problem for forældrene at få børnene passet uden for institutionernes normale arbejdstid,« fastslår hun og understreger, at Projekt Børnepasning også forsøger at påvirke arbejdsgiverne til at tage hensyn til børnefamilierne.
Det store spørgsmål er, hvad konsekvensen af øget pasning vil være. Det ved man stort set intet om.

Børn tager skade
Seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen, Socialforskningsinstituttet, konkluderer i undersøgelsen »Effekter af dagpasning«, at der ganske enkelt ikke findes repræsentative danske undersøgelser på området.
En række udenlandske undersøgelser viser tilmed modsatrettede resultater. Engelske og amerikanske undersøgelser viser, at børn tager skade at megen pasning uden for hjemmet. Svenske undersøgelser viser det stik modsatte.
Mogens Nygaard Christoffersen advarer på den baggrund om hovedkulds at sende danske børn mere i pasning.
»Man bør sikre sig, at det ikke går ud over børnene. Det kræver systematiske undersøgelser, som vi burde have foretaget forlængst – over 90 procent af alle børn mellem tre og fem år bliver i dag passet. Det er paradoksalt, så lidt vi har undersøgt det spørgsmål,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Vigtig undersøgelse
»Det er vigtigt at lave undersøgelser af dagpasningens kvalitet for at sikre, at udviklingen går i den rigtige retning. Vi ved i dag ikke, om der sker en merindskrivning af børn for at opfylde pasningsgarantien. Vi ved heller ikke, om der følger de nødvendige ressourcer med, eller om der sker en forringelse af kvaliteten, så det hele bliver alt for forjaget.«
Projekt Børnepasning er en sammenslutning af en lang række indflydelsesrige og slagkraftige organisationer, blandt andre SID Dansk Post, HK/Post og Kommunikation, HK/Stat Danmark, Post Danmark, DSB, Dansk Arbejdsgiverforening og LO.
De 30 forskellige organisationer, der er med til at finansiere Projekt Børnepasning, er fælles om at mene, at udvidede åbningstider i institutionerne er nødvendige – ikke mindst af moralske grunde:
»Alle børnefamilier har ret til at kunne få stillet et pædagogisk udviklende pasningstilbud til rådighed for deres barn/børn, uanset, hvornår deres arbejdstid er placeret,« lyder argumentationen. Nu gælder det for de mange organisationer om at sørge for, at det ikke bliver ved snakken, men at børnene reelt sikres den længere pasning.

Gået i tænkeboks
»Vi er gået i tænkeboks og overvejer lige nu, om vi skal lave en konference eller en høring for at holde gryden i kog,« siger Lone S. Jakobsgaard, der understreger, at de mange organisationer i projektet ikke forholder sig til om samfundet er rigtigt indrettet.
»Vi tager udgangspunkt i hvordan virkeligheden ser ud. Man kan godt have en mening om, at vi skal tilbage til den gamle villavej, hvor mor gik hjemme, men den tid er forbi.«
Seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen mener godt, at man kan diskutere om udviklingen på arbejdsmarkedet er nødvendig.
»Man bør stille sig spørgsmålet, om det er nødvendigt med de skæve arbejdstider. Er alt natarbejde og alle skiftehold virkelig nødvendige? Det er bekvemt for kunderne med skæve åbningstider, men det har nogle omkostninger, vi ikke har undersøgt nærmere.«

oeh@information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu