Læsetid: 2 min.

Politikere er bekymrede over lykkepilleforbrug

Stigningen i brugen af lykkepiller foruroliger politikere. De er klar til at genoverveje behandling
27. januar 2004

Medicin
Flere af Folketingets sundhedsordførere er bekymrede over tendensen til at medicinere sig ud af problemerne i stedet for at hjælpe folk til samtaleterapi, så de kan få værktøjer til bedre at løse deres kriser. 265.000 danskere får i dag lykkepiller mod depression og andre psykiske lidelser. Antallet er stærkt stigende.
»Problemet i dag er, at folk med depressioner får medicin i stedet for behandling for deres problemer,« mener Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen.
»Nogle af lægernes frustrationer udmønter sig i, at de udskriver piller, fordi der ikke er andet, de kan gøre. Og for nogle mennesker er det fint nok med pillerne, men for andre hjælper det ikke noget, fordi pillerne bare lægger låg på problemerne.«
Socialdemokraternes sundhedsordfører bakkes op af formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF): »Medicin udskyder bare tingenes tilstand – det løser dem ikke,« mener hun.
Birthe Skaarup peger også på, at tidsbegrænsningen kan være uheldig. I øjeblikket bevilges kun tilskud til psykologhjælp op til seks måneder efter en traumatisk hændelse som et dødsfald i familien.
»Når folk har været udsat for noget traumatisk, så tror de ofte ikke, at det er nødvendigt med behandling, før der er gået et stykke tid«, siger Birthe Skaarup, der i øvrigt mener, at der burde afsættes flere penge til området.
Hans Andersen, medlem af Folketingets Sundhedsudvalg for Venstre, vil gerne se på fristen på seks måneder til at reagere på en sørgelig begivenhed er for kort: »Det ville være fint med en undersøgelse af, om der er mennesker, der kommer i klemme i seks-måneders-reglen,« siger han.
Umiddelbart har Hans Andersen (V) dog ingen planer om at udvide selve målgruppen for psykologbehandling og samtaleterapi. Han peger i stedet på, at de praktiserende læger i deres seneste overenskomst fra år 2000 har fået mulighed at give syv samtaler til patienter med psykiske symptomer, betalt af sygesikringen. Overenskomsten rummer også mulighed for psykologisk efteruddannelse til lægerne.
»Det giver nogle muligheder som alternativ eller supplement til lykkepiller,« mener Hans Andersen. Dog medgiver han, at næppe alle læger har den relevante efteruddannelse, samt at borgerne måske heller ikke er oplyst om muligheden.
»Men det er en proces, og der er allerede en klar stigning i antallet af de betalte ydelser,« siger han.
Sophie Hæstorp Andersen (S) påpeger, at det er uacceptabelt, at manglen på tilskud til psykologbehandling rammer de socialt svage: »Der bliver nærmest tale om et a- og et b-hold: De, der har råd til at betale for en psykolog, og de, der må nøjes med piller. Men det er også svært at udvide tilskudsordningen, fordi alle selvfølgelig heller ikke bare skal have tilskud.«
Hun antyder muligheden for at omdefinere tilskudskriterierne: »Det er for eksempel ikke alle, som er med i et trafikuheld, som har brug for hjælp. Omvendt er der andre, som for eksempel folk med selvmordstanker og depressioner, som godt kunne have brug for hjælp,« siger sundhedsordføreren.
Sophie Hæstorp Andersen mener, at stigningen i lykkepilleforbruget sandsynligvis snart kommer op til diskussion i Folketingets Sundhedsudvalg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu