Læsetid: 3 min.

Psykoanalytikere i livskrise

Franske psykoanalytikere går til kamp mod lovforslag om statskontrol – en ægte parisisk revolte, anført af Divan den Grusomme og støttet af store intellektuell
19. januar 2004

e

Freudifransk
PARIS – Sigmund Freud gjorde Wien til psykoanalysens hovedstad for 100 år siden, men i dag er det Paris, der – måske i konkurrence med New York – markerer sig som freudianismens højborg. Det er blevet bekræftet ved en ny konflikt, hvor franske psykoanalytikere er tyet til nogle af sprogets værste gloser som »diktatur«, »neo-hygiejnisme« og »orwellsk bureaukrati« for at bekæmpe et lovforslag om statskontrol med deres profession.
Det hele er foregået på ærkeparisisk vis, med et stormfuldt protestmøde i den berømte Mutualité-bygning i Latinerkvarteret – 1970’ernes oratoriske slagmark – der samlede henved 2.000 psykoanalytikere, psykoterapeuter, psykologer og psykiatere, suppleret med kendte intellektuelle som filosoffen Bernard-Henri Lévy, forfatteren Philippe Sollers og, naturligvis, den allestedsnærværende socialitiske politiker og tidligere kulturminister Jack Lang.
»Det freudianske Frankrig må være avantgarden for en ny kamp i Oplysningstidens navn imod obskurantismen,« sagde Elizabeth Roudinesco, specialist i psykoanalysens historie.
Mødets leder, Jacques-
Alain Miller, der er formand for en de professionelle organisationer i branchen, sagde, at »ingen kan være forpligtet til at respektere en sådan lov«, og han opfordrede derfor til »borgerlig ulydighed«, hvis den blev vedtaget.
Miller, af vittige hoveder kaldet Divan den Grusomme, er svigersøn til den fransk-freudianske traditions store guru, Jacques Lacan (1901-1981). Lacan, der bearbejdede og reviderede Freuds teorier, var en af giganterne i den parisiske universitetsverden i det 20. århundrede og har en stor del af æren for den lidenskabelige interesse og prestige, freudianismen og de psykoanalytiske teorier er genstand for blandt franske intellektuelle.
På den baggrund er det indlysende, at man skal træde varsomt på dette område – et lovindgreb kan virke som en bombe.

Skøre i alle lande!
Det omstridte forslag, fremsat af en parlamentariker (læge af profession) fra det store Chirac-parti UMP, var et ændringsforslag til et meget omfattende lovforslag om sundhedsvæsenet – der helt er blevet overskygget af ændringsforslaget. Dette gik ud på, at retten til at praktisere som psykoanalytiker, psykoterapeut og psykolog skal være betinget af bestemte uddannelseskriterier og et statsligt diplom.
Nu bagefter siger man, at Nationalforsamlingen måske burde lægge sig ned på divanen og lade sig analysere, for dens opførsel har været højst besynderlig. Ændringsforslaget blev vedtaget enstemmigt af forsamlingen (under ringe fremmøde og uden debat) ved første behandling den 8. december 2003, men godt en måned senere tager samtlige partier afstand fra forslaget.
I mellemtiden har man oplevet ’psy’-ernes revolte – hvor divanen altså har vist sig lige så effektiv som fortidens barrikader. Nogle konstaterer, at divan-professionen er en stærk lobby med mange venner til venstre som til højre.
»Der har været et attentat mod psykoanalysen, og det er slået fejl,« sagde Bernard-Henri Lévy på det store protestmøde. Han sluttede sin tale: »Skøre i alle lande, kampen er kun lige begyndt!« 

Udvandet
Lovforslaget er på vej gennem Senatet, men i ændret og udvandet form, og måske ender man med et harmløst kompromis ved de følgende behandlinger.
Formålet med lovforslaget var at beskytte borgerne mod charlataner, astrologer og visse sekter, der opererer på området. Argumenterne mod forslaget er bl.a., at psykoanalytikernes virksomhed ikke kan sættes på en formel efter akademiske og medicinske kriterier, og at eventuelle restriktioner, der kan være berettigede for psykoterapi, ikke nødvendgivis også er det for psykoanalyse.
Forslaget får også en hård medfart i pressen. Man finder, at det er ikke den rigtige løsning på et problem, der dog måske er reelt, for, som det franske dagblad Libération skriver:
»Det må indrømmes, at der er charlataner blandt udøverne af de psykiske erhverv, simpelt hen fordi ingen profession kan sige sig fri for dem, ikke engang – desværre – den journalistiske.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu