MOSKVA Blot syv kandidater har officielt meldt sig til at udfordre Vladimir Putin ved Ruslands tilstundende præsidentvalg, efter at alle de væsentlige oppositionsfigurer har trukket sig i forventning om, at afstemningen vil udvikle sig til et ørkesløst paradenummer.
Valget 14. marts ser derfor ud til at blive et kapløb, hvor reelt kun en hest stiller op. Sejren må på forhånd anses for at være sikret for en Putin, der vil have let spil imod et felt af bovlamme marginalmodstandere.
De kandidater, som nåede at melde sig til, før fristen udløb onsdag, omfatter ud over Putin selv blandt andre venstrenationalisten Sergej Glasjev, den højreliberale Irina Khakamada og Ivan Rybkin, hvis parti er finansieret af den eksilerede finansmagnat, Boris Beresovskij.
Men Ruslands Centrale Valgkommission advarer om, at kandidaterne kan få inddraget opstillingsberettigelsen, hvis der konstateres »uregelmæssigheder« i deres indsendte materiale. For at stille op skal hver kandidat kunne fremvise mindst to mio. underskrifter, der skal godkendes af valgkommissionen.
Kommissionchef Alexander Vesjniakov har for nylig antydet, at såvel Glasjev, Khakamada og Rybkin kan have forfalsket underskrifter eller »købt sig« til dem.
»Der er indicier på kriminelle fremgangsmåder«, sagde Vesjniakov, og tilføjede: »Vi har intet ønske om at udelukke kandidater uden at have en god grund til det. Men vi vil ikke se igennem fingre med klare overtrædelser.«
Nogle iagttagere ser fraværet af seriøs opposition som forudsigeligt og normalt set i lyset af Putins massive greb om den russiske opinion hans popularitetstal er i øjeblikket oppe på enorme 86 procent. Andre er derimod bekymret for, om det russiske demokrati er ved at opleve et tilbagefald til de farceagtige tilstande i Sovjet-tiden, hvor der officielt blev afholdt frie valg, men resultatet altid var givet på forhånd.
»Man kan inddele kandidatfeltet i to grupper: Vinderen Putin alle de andre, der kun er baggrundspynt,« siger Alexander Konovalov, leder af Det Uafhængige Institut for Strategiske Vurderinger i Moskva.
»Vores politiske liv er blevet erstattet af en rituel lederkåring. Vi behøver ikke politikere til den opgave. Det er et job for regissører.«
Sergej Glasjev, der er økonom af uddannelse og lover at beskatte de rige og sikre statens kontrol over økonomien, har været en opgående politisk stjerne, siden hans Moderlandsparti overraskende vandt 10 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i december.
En prop af flasken
Irina Khakamada, en førende højreliberal, som stiller op uden støtte fra sit parti, Unionen af Højrekræfter, har fremkaldt vrede i Kreml efter at have beskyldt Putin for at søge at indføre et autoritært regime og skabe »et klima af frygt« i Rusland.
»Jeg er som en prop, der flyver ud af den flaske, hvor den russiske folkevilje har været holdt inde,« sagde Khakamada efter at have afleveret sin opstillingsansøgning.
Også formanden for det russiske parlaments overhus, Sergej Miro-nov, stiller op. Han indrømmer blankt, at det sker for at støtte hans ven og politiske allierede, Putin.
»Når en betroet leder har et slag at udkæmpe, bør han ikke stå alene,« udtalte Mironov til journalister. Men næsten alle Ruslands betydende oppositionspartier har besluttet sig for at boykotte valget.
Den kommunistiske partichef, Gennadij Sjuganov, som opnåede hele 30 procent af stemmerne, da han stillede op mod Putin i 2000, har bedt et lidet kendt medlem af det noget nær hedengangne Agrar-parti Nikolai Kharitonov om at holde det pro-kommunistiske banner højt denne gang.
Ruslands mest navnkundige liberale politiker, Grigorij Javlinskij, som har stillet op i alle tidligere postsovjetiske valg har trukket sig med en udtalelse om, at »frie valg, hvor alle konkurrerer på lige fod, er umulige« på dette tidspunkt.
Selv den karismatiske ultranationalist-leder Vladimir Sjirinovskij, som er kendt for ikke at forpasse en chance for at komme i rampelyset, har sendt en stråmand i ringen i skikkelse af sin tidligere bodyguard, en bokser ved navn Oleg Malisjkin.
»De vigtigste oppositionsledere ved, at den bedste garanti for deres fortsatte overlevelse i Ruslands nye politiske klima er at holde sig på god fod med Kreml,« siger Boris Kagarlitskij, chef for Moskvas Institut for Globaliseringsstudier (og lejlighedsvis kommentator i Information, Red.).
»De foretrækker at afstå uanset at det kan bringe dem i offentlig unåde frem for at risikere at pådrage sig Kremls vrede ved at stille op mod Putin.«
Putins triumftog i retning af at underlægge sig Ruslands politiske landskab er næsten blevet totalt.
Som klar vinder af december måneds parlamentsvalg sidder det Kreml-tro parti, Forenet Rusland, på to tredjedele af Statsdumaens 450 mandater en så stor overvægt, at det egenhændigt er i stand til at gennemføre eventuelle forfatningsændringer.
At Ruslands opposition er tæt på at blive reduceret til en statistrolle, afspejler sig i, at Forenet Rusland lod formandskaberne for alle 29 parlamentariske udvalg gå til partiets egne folk, da den ny duma åbnede for et par uger siden.
© The Independent og Information
*Oversat af Niels Ivar Larsen
