Flere retssager imod højtstående YUKOS-ledere er i gang i Rusland. Kontrollen med
den russiske olie udgør et vigtigt instrument for den russiske økonomiske politik
Analyse
Det er ikke millioner, men milliarder af rubler, der jongleres med i forbindelse med anklagerne imod lederne af det russiske olieselskab YUKOS. Ruslands rigeste mand, mangemilliardæren Michail Khodorkovskij, medejer og leder af YUKOS, har siden oktober siddet fængslet i Moskva, anklaget for storsvindel og skattesnyd i milliardstørrelsen.
Mange iagttagere og kritikere af Putin mener, at anklagerne er politiske, og at initiativtageren er Ruslands stærke mand præsident
Vladimir Putin selv. Flere og flere hælder imidlertid til, at sagen ikke er politisk og ikke drejer sig om, at Putin med arrestationen af Khodorkovskij forsøger at stoppe en af sine mest indædte og farlige modstandere. Michail Khodorkovskij og hans oligark-kollega, den landflygtige Boris Beresovskij har haft betydeligt held med at udsprede den udlægning, at Putin står bag, fordi han er en KGB-diktator og har været dybt involveret i forskellige kriminelle handlinger, bl.a. bombesprængninger for at øge sin egen popularitet.
De to oligarker råder over enorme midler og egne medier, ligesom de har haft en meget villig vestlig presses bevågenhed. I sidste uge fortsatte Beresovskij anklagerne imod Putin, da han lod dagbladet Kommersant trykke et brev fra Putins modkandidat ved det kommende præsidentvalg Irina Khakamada. Heri antyder Khakamada, som mange i øvrigt mener er plantet som modkandidat af Putin selv, at præsidenten skjuler sandheden om gidseltagningen af over 700 teatergængere i Moskva i oktober 2002.
Khakamada, som selv forsøgte at mægle under gidseltagningen, hævder, at terroristerne ikke havde til hensigt at sprænge teatret i luften, og at Putin kunne have forhindret blodsudgydelserne ved at forhandle med dem. Hun hævder desuden, at det russiske system under Putin bygger på løgne og statsterror.
Kommersant ejes interessant nok af Boris Beresovskij. Khakamadas valgkamp finansieres interessant nok af en fond ved navn The Open Russia Foundation, som er oprettet af Michail Khodorkovskij. En af lederne af fonden er hans højre hånd Leonid Nevzlin, som også er under anklage for omfattende økonomisk kriminalitet, og som siden Khodorkovskijs arrestation har opholdt sig i Israel, hvor den tredje landflygtige oligark, den tidligere mediemogul Vladimir Gusinskij også har slået sig ned.
Politiske ambitioner
En opsigtsvækkende artikel i det amerikanske dagblad The New York Times advarer alligevel imod at tolke arrestationen af Khodorkovskij som et udslag af en politisk magtkamp. Artiklen »Putin vs. the Jailed Tycoon«, skrevet af Timothy L. OBrien og Erin E. Arvedlund, hævder, at der i stedet er tale om et opgør om magten over Ruslands største olieselskab, YUKOS. Khodorkovskij, som ganske rigtigt fik aktiemajoriteten i det og andre selskaber via tvivlsomme, hvis ikke direkte kriminelle, transaktioner, blev i 90erne dollarmilliardær i løbet af tre år. Bl.a. ved at snyde den russiske stat for olieskat via tomme selskaber i udlandet og ved helt at undlade at betale gælden i forbindelse med privatiseringerne.
Samtidig har Khodorkovskij aldrig lagt skjul på sine politiske ambitioner og har ført sig frem som en stor demokrat og tilhænger af markedsøkonomi. Han har ofte og højrøstet kritiseret Putins politiske linje. Hans magtfuldkommenhed og rigdom var så stor, at han i realiteten begyndte at føre en selvstændig udenrigspolitik uafhængig af den russiske stat. Han støttede offentligt den amerikanske invasion i Irak, selv om Kreml førte en kritisk linje. Han søgte uafhængigt af regeringen at få en aftale med Kina om en strategisk vigtig olierørledning til Sibirien, selv om Kreml havde sat sig imod det på forhånd.
Det var imidlertid først da Khodorkovskij annoncerede, at YUKOS ville fusionere med et andet stort russisk
olieselskab Sibneft, at myndighederne for alvor begyndte at røre på sig. Fusionen ville gøre selskabet til Ruslands største og Khodorkovskij til en økonomisk gigant med en så stor indflydelse, at det ville true regeringens magt. Dråben, der fik bægeret til at flyde over for Kreml var, da Khodorkovskij sidste år offentliggjorde, at han var langt inde i forhandlinger med olieselskabet ExxonMobil om salg af aktiemajoriteten og dermed magten over Ruslands største selskab til de energihungrende amerikanere.
Ifølge artiklen i New York Times var der tale om et helt uhørt skridt med enorm strategisk betydning for landet og for Putins forsøg på at forbedre økonomien. Kontrollen med olien udgør et meget vigtigt instrument for den russiske økonomiske politik og for forholdet til udlandet. Khodorkovskij ville tage skridtet uden at konsultere regeringen og det blev, som en kilde i regeringen siger til bladet »den katalysator«, som satte lavinen af anklager imod lederne af YUKOS i gang.
Nye spilleregler
Ifølge New York Times er der i virkeligheden tale om, at Putin forsøger at gennemtvinge nye spilleregler for de mest magtfulde oligarker. Den tidligere viceministerpræsident i den russiske regering Boris Fjoderov siger til bladet, ligesom Putin selv ofte har sagt det, at der ikke bliver tale om en bølge af retssager og undersøgelser af privatiseringerne som i 90erne, hvor en håndfuld forretningsmænd udnyttede og misbrugte den ikke-eksisterende russiske eller den fortsat sovjetiske lovgivning til at blive uhørt rige. Fjoderov siger: »99,9 procent af forretningsklassen i Rusland har aldrig foretaget sig noget så skandaløst, som det oligarkerne gjorde.«
Spillereglerne, som Putin forsøger at gennemtvinge, lyder ifølge New York Times: Forretningsmænd skal følge de nye regler, inklusiv økonomisk orden i sagerne og respekt for regeringens magt. Et af Putins slogans er »lovens diktatur«. Det er det, han forsøger at gennemtvinge, når han siger: »De, der ville respektere dem (lovene, red.), de gjorde det. De, der svindlede bevidst, skaffede sig en bedre position end dem, der fulgte reglerne. De sidste har måske ikke tjent så mange penge, men de kan til gengæld sove roligt om natten nu.ã
Retssagen mod Khodorkovskij kan tage lang tid og give ham op til 10 år i fængsel. Forsvaret skal dog først gennemgå anklageskriftets 45.000 sider.
I mellemtiden strammes rebet om YUKOS. En retssag imod den højtstående YUKOS-leder, Vasilij Sjakhnovskij, for skattesnyd og svindel er netop begyndt i Moskva. Og skattevæsenet hævder nu, at selskabet skylder tre milliarder dollar i skat alene for år 2000.
Fakta
De russiske oligarker
*Oligark er et græsk ord og betyder et ledende medlem i et oligarki, dvs. et politisk system, hvor magten er i hænderne på en lille gruppe mennesker.
*De såkaldte russiske oligarker dukkede op i løbet af 1990erne efter Sovjetunionens sammenbrud og midt i den økonomiske chokterapi, der skulle forvandle det statsstyrede system til et demokratisk markedsøkonomisk system. De fleste af oligarkerne udnyttede den mangelfulde lovgivning og fupnumre til at erhverve sig store virksomheder og værdier under privatiseringerne.
*Det anslås, at mellem fem og 12 oligarker, som alle er milliardærer i rubler, de fleste også i dollar, kontrollerer over 50 procent af Ruslands økonomi.
*Oligarken Boris Beresovskij blev med egne ord stenrig på at »privatisere profitten fra statsvirksomhederne« AVTOVAZ, der er bilproducent, og flyselskabet Aeroflot. Beresovskij, som under Jeltsin havde stor politisk magt og havde tilnavnet Ruslands Godfather, lever i eksil i London, fordi han i Rusland er anklaget for storsvindel.
*Michail Khodorkovskij er Ruslands rigeste mand og god for ni milliarder dollar. Via gode kontakter i ungkommunistorganisationen Komsomol oprettede han firmaet MENATEP, som senere blev til en vigtig bank. Har privatiseret talrige virksomheder, mest notorisk olieselskabet YUKOS, som han har drevet med stor dygtighed. Han sidder nu i fængsel i Moskva, anklaget for storsvindel og skatteunddragelse.
