Læsetid: 4 min.

Rasmus modsat er en truet art

Journalisterne driver i stigende grad som døde fisk med mediestrømmen. Resultater er, at borgerne får den samme grød, mener eksperter. De roser på den baggrund valget af Cavling-prismodtagere
9. januar 2004

(2. sektion)

Fra vor egen verden
Der er tendens til, at mediebilledet bliver mere sort- hvidt, så borgerne står tilbage med en unuanceret opfattelse af virkeligheden. Det vurderer eksperter og peger som årsag på, at det bliver sværere og sværere for de reportere, som vil svømme mod den ubevidste, fælles mediedagsorden i store sager.
Et godt eksempel på medløberi i medieverdenen er hovedparten af danske mediers dækning af regeringens oplysninger til Folketinget før Irak-krigen. Journalisterne fra store bladhuse som Berlingske Tidende og Morgenavisen Jyllands-Posten holdt ret kort tid efter krigsudbruddet 19. marts 2003 op med for alvor at bore i regeringens begrundelser for den dødsensalvorlige beslutning om at sende danske soldater i krig. Information derimod blev ved med at afdække stats- og udenrigsministerens fordrejninger og overdrivelser, som det fremgår af artiklerne her i denne særudgave af i2.
At journalister fra Information og Ekstra Bladet nu får den fornemme Cavling-pris er et godt signal fra uddelings-komiteen om, at pressefolk skal turde at løbe væk fra flokken og blive ved med det, mener professor i journalistik ved Syddansk Universitet (SDU), Anker Brink Lund.
»Det virkelig interessante ved Cavling-prisen denne gang er, at man hædrer nogle, som har valgt vedholdende at løbe den modsatte vej i forhold de fleste andre journalister,« siger Anker Brink Lund, og uddyber:
»På SDU udfører vi hvert år i uge 46 en grundig analyse af mediedækningen. Ser man på de seneste års resultater, er tendensen entydigt, at det bliver sværere og sværere for journalister at gå ind i historier med andre vinkler, når først Ritzau har givet sit blå stempel til en bestemt vinkel.«
Avisbranchen har i de senere år været økonomisk dårligt kørende. Det har fået bladhusenes ledere til at stille skarpt på omkostninger og læserappel. Brink Lund siger:

Bundlinjen bestemmer
»Mainstreamingen af dækningen skyldes bl.a. øgede produktionskrav til journalisterne. Hvis man skal skrive to artikler om dagen, er det nemmeste at følge det fælles spor. Standser journalisten op og begynder at udøve kildekritik eller gå til overraskende kilder, risikerer hun at researche sin historie ihjel. Det er langt lettere at gå med på den vedtagne vinkel.«
Professor Hans-Henrik Holm, som på Danmarks Journalisthøjskole især forsker i udenrigsdækning, siger:
»Journalister er generelt blevet så optaget af, hvad der er interesse for på markedet – altså blandt læsere, lyttere og seere – at de mener, at de hver dag skal servere nye, overraskende historier for ikke at trætte læserne. Den holdning er ærgerlig, når der nu faktisk er både forbruger-interesse for og ressourcer i mediehusene til den dybdeborende journalistik.«

Tør for benzin
En søgning i landets største avisdatabase, Infomedia, med ordene »Irak og Folketinget« i 2003 giver 682 artikler. Mange af indlæggene forholder sig kritisk til Folketingets beslutningsgrundlag for Irak-krigen. Men antallet af kritisk vinklede historier falder markant hen over foråret og sommeren. Det er der mange årsager til, mener Hans-Henrik Holm, og siger:
»Vurderingen i medierne var generelt, at det var langt væsentligere at følge med i, hvad amerikanerne foretog sig i Irak, end hvordan den politiske proces var i et forholdsvis ubetydeligt land som Danmark. Selv om vores krigsdeltagelse var historisk som den første ikke-FN-sanktionerede, så gik de hjemlige medier med på de internationale selvsving, som havde fokus på nyheder fra Irak.«
Lektor ved Danmarks Journalisthøjskole og tidligere pressechef for de konservative, Niels Krause-Kjær, peger på et fænomen blandt journalisterne på Christiansborg.
»Virkeligheden i foråret 2003 var, at der var politisk flertal for deltagelse i Irak-krigen. Og der var hverken fra oppositionen eller i befolkningen meget voldsom kritik af beslutningsgrundlaget. I sådan en situation løber man som journalist meget hurtigt tør for benzin, og det er jo næsten med pedalkraft, at Cavling-prismodtagere har udført deres arbejde.«

Hus forbi
Cavling-komiteen giver i sin motivering en begmand til flertallet af landsdækkende medier for ikke at tage deres rolle som demokratiets vogtere alvorligt. Chefredaktør Niels Lunde fra Berlingske Tidende melder hus forbi i forhold til den kritik.
»Vores dækning har været præcis så kritisk, som den bør være. Jeg har ikke opdaget, at Cavling-prismodtagerne for alvor har bragt noget til torvs, som vi ikke har skrevet om. Generelt ser jeg dog et problem i, at Christiansborg-journalister har en tendens til at tænke for ens,« siger Niels Lunde.
Niels Krause-Kjær hæfter sig ved, at Cavling-prismodtagerne er journalister, som ikke sidder i ’osteklokken’ på Christiansborg.
»Redaktørerne bør overveje at flytte beslutningerne om dækning af politik fra Christiansborg-redaktionerne til hovedredaktionen. Det kunne være en måde at gøre op med det herskende landsby-syndrom på Christiansborg, hvor journalisternes baggrund og tænkemåder er for ens.«

FAKTA
Hæder for kritik
*Informations Charlotte Aagaard og Jørgen Steen Nielsen modtager i dag sammen med Ekstra Bladets Bo Elkjær den fornemste danske journalistiske hæderspris, Cavling-prisen, for deres dækning af det danske beslutningsgrundlag for deltagelse i Irak-krigen.
Charlotte Aagaard og Jørgen Steen Nielsen har tilsammen skrevet over 250 artikler om krigen. Vi bringer over de næste 10 sider et udvalg af artiklerne, der særligt dækker de kritiske faser af den danske beslutningsgang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her