Læsetid: 3 min.

S-forslag mod store huslejestigninger

Mens socialministeren pludselig tøver med sit lovforslag om lejestigninger på højst 155 kr. pr. kvadratmeter, foreslår S nu en grænse på højst fem kroner for at sikre lejerne
20. januar 2004

Mens socialministeren pludselig tøver med sit lovforslag om lejestigninger på højst
155 kr. pr. kvadratmeter, foreslår S nu en grænse på højst fem kroner for at sikre lejerne

Socialminister Henriette Kjærs (K) lovforslag om en overgrænse for huslejestigninger i nyere udlejningsejendomme på 155 kr. pr. kvadratmeter ser ikke ud til at få en let gang på jorden. I hvert fald kommer ministerens lovforslag ikke, som det tidligere blev meldt ud, til tredje behandling i dag.
I stedet skal Folketinget diskutere et beslutningsforslag fra den socialdemokratiske boligordfører Lissa Mathiasen, der også vil indføre en grænse for huslejestigninger i nyere udlejningsejendomme. Men Mathiasens grænse ligger meget lavere, nemlig højst fem kr. pr. kvadratmeter hvert år.
»Med skatter og afgifter vil det dog betyde, at huslejen højst kan stige 50-60 kr. hver tredje år. Vores forslag vil altså være en styrkelse af lejernes rettigheder i forhold til ministerens forslag,« siger Lissa Mathiasen.
»Overbudspolitik,« lyder det kort om S-forslaget fra socialministerens pressemedarbejder, Nicolai Bøgh. Desværre er det ikke muligt at få en kommentar fra ministeren selv, men udsættelsen af ministerens forslag forklarer Bøgh med »fortsatte forhandlinger« og »forskellige udeståender«.
»Det er fortsat overvejelser om, hvad der er et rimeligt niveau og en passende balance mellem lejere og udlejere,« uddyber han.

Høje, men fiktive renter
Baggrunden for såvel ministerens som Mathiasens forslag er paragraf 9, stk. 2 i boligreguleringsloven, der tillader udlejerne at indregne fiktive renter fra ikke-eksisterende højtforrentede lån i deres budgetmæssige driftsomkostninger. De budgetmæssige omkostninger eksisterer dog kun som tal på papir og har intet at gøre med udlejerens reelle driftsudgifter til ejendomen.
For uanset om de oprindelige lån i en ejendom er omlagt til nyere lån med en lavere rente, kan udlejerne fortsat basere deres afkast på højtforrentede lån og dermed få meget høje driftsomkostninger, som så igen kan danne udgangspunkt for huslejestigninger. Hvor store huslejestigningerne ender med at blive, afhænger imidlertid også af et skøn over det lejedes værdi, som huslejenævnet kan udøve.
Hverken ministerens eller Mathiasens forslag tager imidlertid fat om nældens rod, dvs. griber ind i den paragraf i boligreguleringsloven, som muliggør de høje, men fiktive renter.
»Ministeren har tidligere tilkendegivet, at det ville være en ekspropriation at pille ved det, så vi har med vilje udformet vores forslag, så vi undgår den problematik,« siger Mathiasen, der selv tvivler stærkt på, at det ville være ekspropriation.
»Vi gør jo så mange andre ting f.eks. i forhold til skattelovgivning og fradragsmuligheder, så hvorfor skulle netop udlejernes muligheder for fortjeneste være et felt, man ikke kan røre,« spørger hun og tilføjer, at den diskussion slet ikke er slut endnu.
»Men i første omgang drejer det sig for os om at sikre lejerne,« siger Mathiasen.

Indtjening på 68 procent
Indtil videre er det også et åbent spørgsmål, om det ville være ekspropriation. I et svar til Enhedslistens Line Barfoed har socialministeren i hvert fald måtte medgive, at hun ikke baserede sig på »en nærmere, konkret vurdering«, når hun tidligere i Folketinget har kaldt det for ekspropriation, hvis man pillede ved udlejernes mulighed for at inddrage de høje, fiktive renter i afkastberegningerne.
Her er det vigtigt at skelne mellem en udlejers reelle driftsudgifter og så de såkaldte budgetmæssige driftsudgifter, der kun optræder på papiret. Lejernes Landsorganisation (LLO) har f.eks. set på budgettet for ejendommen Nygårdsvej 49-51, som for nylig blev købt af boliginvestor Niels Pedersen, medlem af erhvervsudvalget for Venstre i Tommerup kommune på Fyn. Ejendommen rummer i alt 3.605 kvadratmeter beboelse, og de årlige driftsudgifter for udlejer udgjorde 892.997 kr. – svarende til 248 kr. pr. m2. Men Niels Pedersen har, som tidligere omtalt i Information, netop fået godkendt en årlig husleje på 1.100 kr. pr. m2 i huslejeankenævnet.
Med andre ord betaler lejerne ifølge LLO gennemsnitligt 757 kr. (68 procent) pr. m2 til Niels Pedersens lommer, hvoraf han så - ud over sin personlige fortjeneste - skal forrente det BRF-lån til tre-fire procent, som han optog i ejendommen i forbindelse med købet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her