Læsetid: 2 min.

’Sæt kryds, hvis du er jøde’

Når Folketinget fremover tildeler dansk pas til nye statsborgere, skal der lægges vægt på ansøgerens religion, mener Søren Krarup (DF)
14. januar 2004

Præstens kamp
Kristen, muslim eller jøde?
Udlændinge skal fremover sætte kryds ud for deres religion, når de søger om dansk statsborgerskab.
Det mener næstformanden for Folketingets udvalg for indfødsret, Dansk Folkepartis Søren Krarup.
Tanken er, at ansøgerens religion skal spille ind ved tildeling af statsborgerskab.
Forslaget er fremsat bag de lukkede døre i udvalget, bekræfter flere kilder over for Information. Endnu har partiet ikke fremsat lovforslaget i Folketinget.
Men i udvalget for indfødsret støder forslaget på hård modstand: »Hvis Søren Krarup fik magt, ville han skrive ind i indfødsretscirkulæret, at man skal være kristen for at blive dansk statsborger. Det kan vi selvfølgelig umuligt acceptere, fordi tildeling af statsborgerskab aldrig må kædes sammen med religiøs overbevisning,« siger tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R), medlem af indfødsretsudvalget.
Også de borgerlige partier stejler ved forslaget. Både Venstre og De Konservative peger på, at forslaget kan stride mod tanken om religionsfrihed.
Søren Krarup ønsker ikke at uddybe forslaget over for Information. Men han har tidligere slået fast, at formålet med statsborgerskab netop er diskrimination: »Indfødsret betyder, at der er forskel på dem, der har dansk indfødsret, og dem, der ikke har det. Der er to klasser. Indfødsrettens mening er at diskriminere, at sondre imellem dem, der er borgere i dette land som danske statsborgere, og dem, der ikke er det. Har man ikke fattet det, ved man ikke, hvad indfødsrettens mening er, så taler man virkelig ud i det tomme rum,« sagde Søren Krarup, da Folketinget i december sidste år tildelte statsborgerskab til ansøgere.

Ikke første gang
Formanden for Folketingets udvalg for indfødsret tager skarpt afstand fra forslaget: »Det er ikke første gang, jeg hører dette forslag fra Søren Krarup. Men jeg vil med det samme afvise, at vi støtter det. Vi har religionsfrihed i Danmark, og religiøs overbevisning har ingen indflydelse på tildeling af statsborgerskab,« siger Else Theill Sørensen (K).
Venstres ordfører, Eyvind Vesselbo, er bange for, at forslaget vil føre til en slags religiøs registrering af folk: »Registrerer man folk på baggrund af deres religion risikerer man, at det kan misbruges til at gå efter bestemte grupper. Og med den polarisering mellem forskellige religiøse grupper, der hersker i verden nu, er det bestemt ikke det rigtige tidspunkt at tage noget sådant op. Man burde altså tage ved lære af fortiden,« siger Eyvind Vesselbo.
Ansøgere skal i dag aflevere en række oplysninger om deres privatliv, når de søger om dansk pas.
Det gælder bl.a. oplysninger om begået kriminalitet.
De Radikale advarer kraftigt regeringen mod at udstrække oplysningspligten til også at gælde religion:
»Jeg er ikke i tvivl om, at Krarup gerne ville kunne afvise enhver ansøger, der ikke er kristen. Det er jo sagen uvedkommende om man tror på det ene eller det andet,« siger Elsebeth Gerner Nielsen.
Dansk Folkeparti taler løbende med integrationsminister Bertel Haarder (V) om reglerne for statsborgerskab.
Partiet forsøger også at få gennemført, at ansøgerne som en del af den nuværende prøve skal besvare spørgsmål om kristendommen i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu