Læsetid: 4 min.

Skibet i voldsspiralen

Kunst- og blodfejden i Stockholm fortsætter i pressen, hvor en installation kaldes hneholdsvis smuk og modbydelig Snehvideslaget
20. januar 2004

Kunst- og blodfejden i Stockholm fortsætter i pressen, hvor en installation kaldes hneholdsvis smuk og modbydelig

Snehvideslaget
Mordet på Anna Lindh har fortsat førsteprioritet i de svenske aviser, men lige efter følger historien om kunstværket på Historiska museet i Stockholm, hvor et foto af selvmordsbomberen Hanadi Jaradat flyder rundt som sejl på et hvidt skib i en rød væske, der illuderer som blodhav. Aftonbladet kunne dog i går berette, at skibet var frosset fast i bassinet, som er i museets rosengård, så koldt var der.
Den svenske kunstprofessor Ernst Billgren mente i bladet, at det var symbolsk for debatten. »Det viser, hvorledes dialogen låser sig fast både mellem individer og mellem lande,« sagde han.
Til Expressen siger han, at Dror Feilers og Gunilla Skölds kunstværk ikke kan tolkes entydigt. »Enhver tolkning af værket er rigtigt. Der findes ikke en måde, der er rigtig, og en måde, der er forkert.«
Snehvide-slaget er konflikten mellem Sverige og Israel allerede døbt af tabloidpressen efter udstillingens titel: Snehvide og sandhedens vanvid.

’Velplanlagt aktion’
I en analyse i Dagens Nyheter mandag skriver kommentatoren Henrik Brors, at det »naturligvis« ikke var nogen spontan protest, men en »velplanlagt politisk aktion«, den israelske ambassadør Zvi Mazel gennemførte, da han kastede en lampe til oplysning af værket ned i den røde væske med en kortslutning til følge.
Hensigten med en aktion for åben skærm skulle være at skabe størst mulig opmærksomhed om den israelske sag forud for en konference om folkemord, som skal holdes i Sverige snart.
Sverige har haft et ønske om holde Mellemøsten-konflikten uden for denne konference, mens Israels dagsorden skulle være at sabotere EU’s og de europæiske regeringers ønske om at finde en løsning, idet man ønsker at forhandle alene med USA. Israel truede straks med at boykotte konferencen, og omvendt måtte ambassadøren stille til ’skideballe’ hos Udenrigsministeriets protokolchef Catherine von Heidenstam i går i Arvefyrstens Palads.
Ambassadøren udtalte bagefter, at han ikke fortrød sin optræden, ligesom Sharon-regeringen fortsat kræver kunstværket fjernet fra udstillingen. Zvi Mazel udtalte:
»Det er ikke kunst. Det er en politisk provokation, en opfordring til massemord, folkemord i Israel. Når man overskrider visse grænser har enhver regering en ret til at intervenere. Så længe værket eksisterer, ser vi det som et permanent angreb på Israel og det jødiske folk.«
Den svenske regering på sin side fastholder, at den ikke vil fjerne installationen.

Korporligt angreb
Således er Historiska Museet pludselig blevet en meget nutidig scene i verdenspressen søgelys. Museumschefen Kristian Berg, der normalt lever et stille liv, blev ringet op af CNN midt om natten og har haft travlt med at forsvare
ytringsfriheden og dermed udstillingens kunstværk.
Thomas Nordanstad, der er ansvarlig for den aktuelle udstilling, Making Differences, blev udsat for et korporligt angreb på trappen til museet, da en mand forsøgt at puffe ham ned fra den. Vagten blev derefter forstærket med mandskab fra ordenspolitiet såvel som sikkerhedstjenesten Säpo. Nordanstad oplyste, at han havde modtaget ca. 400 e-mails med trusler.

’Udnytter vort blod’
Expressens korrespondent Arne Lapidus har i øvrigt opsøgt en pårørende til mennesker, der blev dræbt af selvmordsbomberen, nemlig den 36-årige Tony Mattar, der driver den restaurant i Haifa, hvor bomben blev sprængt i efteråret. Hans onkel, to niecer og flere af hans venner var blandt de 21 dræbte.
»Kunstneren udnytter vort blod. Det er modbydeligt,« siger han til avisens medarbejder, der beskriver, hvorledes en mindetavle hædrer de afdøde i den nu genopbyggede restaurant Maxim, der var kendt som mødested for israelere og arabere.
Samme Arne Lapidus har i Jenin opsøgt forældrene til selvmordbomberen, der hædrer – næsten som et spejlbillede – den døde datter med fotos på døren til den lejlighed, de har lånt, efter at israelerne svarede igen på selvmordsbombningen med at sprænge familiens hus i luften.
»Jeg vil takke den jødiske kunstner i Sverige, som skabte det smukke kunstværk med Hanadi,« siger moderen Rahmah Jaradat til Expressen. Hanadi Jaradats bombning var angiveligt en hævn, fordi israelerne tidligere havde dræbt hendes bror og kusine.
Således er kunsten pludselig havnet i voldsspiralens midte.

Leder på forsiden

Snehvide og sandhedens vanvid
Der var en gang, midt om vinteren

Før hendes brors og fætters død den 12. juni

og tre dråber blod faldt

Hun var også kvinde

hvid som sne, rød som blod, og hendes hår var sort som ibenholt

tilsyneladende uskyldig, uden mistænkeligt forsæt, og af universel ikkevolds-karakter

og det røde var smukt imod det hvide

Morderen skal komme til at undgælde for dette, og vi skal ikke blive de eneste, der græder

som ukrudt i hendes hjerte, til hun ikke får nogen fred, hverken dag eller nat

Hanadi Jaradat var en 29-årig advokat

Jeg vil flygte langt ud i den vilde skov og aldrig komme hjem igen

Før forlovelsen fandt sted, blev han myrdet i et sammenstød med israelske sikkerhedsstyrker

og hun sprang over skarpe sten og tornekrat

Hun sagde: Dit blod skal ikke være udgydt forgæves

fordi hun ville gennembore Snehvides uskyldige hjerte

Hun blev indlagt på sygehuset, nedbrudt af sorg, efter at været vidne til nedskydningen

de vilde udyr vil snart have slugt dig

Efter hans død blev hun familieforsørger og hun viede sig fuldkommen til opgaven

’Ja’«, sagde Snehvide, ’med hele mit hjerte’

idet hun græd bitre tårer, tilføjede hun: »Hvis vores folk ikke kan virkeliggøre sine drømme og mål, så lad da hele verden blive udraderet«

så spring da, stakkels barn, spring

Hun sneg sig i hemmelighed ind i Israel, styrtede ind i en restaurant i Haifa, skød en sikkerhedsvagt ned, sprængte sig selv i luften og myrdede 19 uskyldige civile

hvid som sne, rød som blod, og hendes hår var sort som ibenholt

Og vist græder mange mennesker nu: Zer Avivs familie, Almogs familie og alle slægtninge og venner til de døde og sårede

og det røde var smukt imod det hvide

Teksten til værket ’Snehvide og sandhedens vanvid’

Kunstinstallation af Dror og Gunilla Sköld Feiler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her