Læsetid: 3 min.

Søren Krarup anklages for jødehad

Toppolitiker i Dansk Folkeparti Søren Krarup bliver i videnskabelig afhandling anklaget for racetænkning og antisemitisme. Eksperter støtter anklagen
12. januar 2004

En af topfolkene i Dansk Folkeparti bliver anklaget for antisemitisme og verbale angreb på jøder.
Anklagerne mod præsten Søren Krarup (DF) om antisemitisme bliver fremsat i en ny afhandling fra Københavns Universitet, skrevet af historiker og ph.d. Sofie Bak.
Heri beskriver hun, hvordan Søren Krarup fremstiller jødedom som uforenelig med danskhed
Et bedømmelsesudvalg med en stribe fremtrædende eksperter har godkendt afhandlingen.
Den videnskabelige dokumentation for antisemitisme får nu flere eksperter til offentligt at gå i rette med Søren Krarups antijødiske synspunkter.
»Det er relativt uproblematisk at karakterisere de holdninger som antisemitiske. Krarup viser ganske tydeligt, at han mener, der er forskel på jøder og så danskere, og at jøder – fordi de er jøder – er fremmede for det danske,« siger fil.dr Lars M. Andersson, Uppsala Universitet.
Lektor dr.phil. Palle Roslyng-Jensen, Københavns Universitet, der har været formand for det bedømmelsesudvalg, som har godkendt Sofie Baks afhandling, siger:
»Der er ingen tvivl om, at Søren Krarup bedriver racetænkning. Det er helt klart. Der er tale om en xenofobisk antisemitisme«. Det vil sige en antisemtisme baseret på fremmedangst, ikke racistisk ideologi.
Også professor i kirkehistorie, Martin Schwarz Lausten, betegner Krarups synspunkter for antijødiske. Det samme gør leder af Dansk Center for Holocaust Studier, Uffe Østergaard og talsmand for Mosaisk Trossamfund, Jacques Blum.
»Krarup er ikke racist, men xenofobisk antisemit. Og det er jo heller ikke så rosende,« siger Uffe Østergaard.
I Folketinget er Søren Krarup bl.a. næstformand for det udvalg, der tildeler statsborgerskab, og medlem af kirkeudvalget.

Del af hagekors-bølge
Ifølge en ny afhandling om dansk antisemitisme forsøger Søren Krarup i bogen Harald Nielsen og hans tid fra 1960 at rehabilitere Hitler-sympatisøren Harald Nielsen.
Og i nyere tid har det fremtrædende medlem af Dansk Folkeparti flere gange fremsat jødefjendtlige ytringer, mener eksperterne.
Det gælder anklager mod jøder i 1998 og dobbelttydige udtalelser under en folketingsdebat i 2003 om en mindedag for jøder.
I 1999 stod Krarup bag genudgivelsen af en dansk oversættelse af bogen Mod tyrken og jøden. Bogen, skrevet af Luther, er to gange tidligere blevet udgivet i Danmark – af nynazister.
Ifølge fil.dr Lars M. Andersson blev Krarups bog udgivet, mens en bølge af antisemitisme og nazisme ramte Europa:
»Hagekors-epidemien i 1959 og 1960 resulterede i ca. 2.500 antisemitiske begivenheder over hele verden,« fortæller han.
Talsmand for Mosaisk Trossamfund er klar over, at Søren Krarup tager afstand fra nazismen, men mener, at Krarups udtalelser risikerer at sætte skub i overgreb mod jøder:
»Det er ubehageligt og fordomsfuldt. Han tænker ikke over, hvilke kræfter, han risikerer at støtte,« siger han. Under sidste års folketingsdebat om en mindedag for Auschwitz-ofrene er Søren Krarup kommet med antijødiske synspunkter, mener talsmanden.
Blum betegner Søren Krarup som antijudaist – ikke antisemit. Det er fjendtlighed over for jøder, blot ikke som ideologi.
Professor ved Institut for kirkehistorie, Martin Schwarz Lausten, kalder også Søren Krarup for antijudaist og har tidligere advaret mod, at de holdninger gjorde indtog i Folketinget.
Professoren ønsker i dag ikke at indgå i en polemik med Søren Krarup og har derfor ikke yderligere kommentarer.

Roser Hitler-støtte
Anklagerne for antisemitisme mod Søren Krarup kommer i en videnskabelig afhandling fra historiker og ph.d Sofie Bak.
Søren Krarup forsøgte i bogen Harald Nielsen og hans tid at genskabe respekten for forfatteren Harald Nielsen.
En forfatter, der under anden verdenskrig talte varmt for at indføre jødestjernen for at brændemærke jøder i Danmark.
Harald Nielsen ønskede en total krig mod det jødiske folk og omtaler Adolf Hitler som en retmæssig, omend lidt barbarisk, forfølger af jøderne.
I 1960 griber Søren Krarup fat i forfatterens tanker om jøderne. Krarup kæmper indædt mod radikalismen og navnlig strømningens ledende skikkelse, Georg Brandes:
»På grund af sit jødiske blod var han uden pietet for og samhørighed med landets fortid,« skriver Krarup bl.a.
Det har ikke været muligt at få kontakt med Søren Krarup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu