Tre ejendomme i Odense med pensionister og handicappede er ramt af det hul
i boliglovgivningen, som boligordførerne mødes om i dag
»De, der har kræfter nok til det, flytter, og de andre sparer,« siger næstformanden for Lejer Forening Odense, Ulla Hansen.
Hun taler om beboere i tre ejendomme med 114 lejemål, som Odense Kommune indtil for få år siden lejede af pensionsselskabet PFA.
Kommunen henviste en del af byens pensionister og handicappede dertil, bl.a. fordi badeværelserne er brede og derfor lettilgængelige for kørestole.
Så skiftede ejendommene hænder, og i to omgange har den ny ejer, Rolf Barfoed Koncernen A/S, forlangt huslejerne sat kraftigt i vejret. Ifølge Ulla Hansen er grundlaget for lejestigningerne det omstridte hul i loven, nemlig paragraf 9, stk. 2 i boligreguleringsloven. Den tillader udlejere at indregne fiktive høje renter fra ikke-eksisterende lån, når de beregner deres afkast.
Det høje afkast kan dernæst bruges som udgangspunkt for en huslejestigning. Hullet har også ramt folkepensionister og enlige i flere af de københavnske ejendomme, som den fynske boliginvestor Niels Pedersen fra Tommerup på Fyn har købt, f.eks. Aldersrogade 37-39 og Nygårdsvej 49-51.
Have og slot
»De handicappede er lidt yngre, så de forsøger at flytte til noget billigere. Men pensionisterne bliver, så ja, de sparer og holder op med det sjove,« siger Ulla Hansen.
Ifølge hende kan pensionisterne ikke få stigningen dækket af socialkontoret, fordi de i forvejen får maksimumsbeløbet i boligydelse. Stigningen på i alt 640 kr. må pensionisterne derfor selv betale.
Hullet i boliglovgivningen har også ramt 202 lejere i bebyggelsen Beringshave i Horsens, oplyser økonom Jesper Larsen fra Lejernes Landsorganisation, LLO.
»De boede til en gennemsnitsleje, indtil en spekulant købte ejendomskomplekset og varslede lejestigninger på 40 procent,« siger han.
LLO har kendskab til andre sager, bl.a. i Kokkedal, hvor bebyggelsen Slotsparken netop har varslet huslejeforhøjelse til i alt 980 kr. pr. kvadratmeter.
»Slotsparken er 20 år gammel, men huslejen skal åbenbart være højere end de højeste 10 procent af alt nybyggeri fra 1992-2000, hvor gennemsnitslejen pr. kvadratmeter er 855 kr.,« siger Jesper Larsen.
Boligydelses-bomben
På en af de store indfaldsveje til København bor 15 lejere i en nyere ejendom på Toftegårds Alle. Da lejerne sidste år kom hjem fra sommerferie, lå der en varslet huslejestigning på næsten 50 procent.
»Jamen, alle børnefamilierne og de unge flyttede da øjeblikkeligt,« siger beboerforeningens fungerende formand, Claus, der ikke ønsker sit efternavn frem.
Da både formanden, næstformanden og kassereren er blandt de fraflyttede, har han næsten enemand ført sag i huslejenævnet mod huslejestigningen, som udlejer har beregnet ud fra boligreguleringslovens paragraf 9, stk. 2.
»Det er i orden, at en mand skal tjene penge på at eje en ejendom. Men hvad vil man gøre i kommunerne, når vi lejere bliver pensionister? De kan ikke sætte os ud af lejlighederne, så kommunerne er nødt til at give maksimumsydelse, det er 60.000 kr. om året for et ægtepar. Det bliver da en boligydelses-bombe, der kan slå bunden ud af kasserne, når alle huslejer bliver så dyre,« siger han.
Folketingets Boligudvalg får i dag besøg af bl.a. lejere fra Aldersrogade 37-39 og Ejendomsforeningen Danmark.
Derefter skal udvalget diskutere socialminister Henriette Kjærs (K) lovforslag, der som tema har begrænsning af store huslejestigninger. Forslaget forventes vedtaget på tirsdag.
*Claus fulde navn er redaktionen bekendt
