Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

17. januar 2004

Åge Hareide
*Ikke så snart er han begyndt, før problemerne kommer væltende ned over det norske fodboldlandsholds træner. Fem mand har foreløbig meldt afbud til træningsturen til Fjernøsten. Faneflugt?

John Carew
*Men der er håb forude. Den målfarlige norske angriber, der blev smidt ud af truppen sidste efterår på grund af bølleslagsmål med John Arne Riise, er igen på talefod med forbundet.

Tom Johansen
*Pilot på det danske bobslædehold, tager det køligt, at kravene til de danske vintersportsfolk strammes i forbindelse med OL. »Hvis vi ikke kan opfylde de krav, der stilles, så har vi ikke noget at gøre ved OL.«

Bo Hamburger
*Den plagede danske cykelstjerne må ’nøjes med’ at køre i 2. division i den kommende sæson. Hans hold, Aqua & Sapone, blev vejet af den internationale cykelunion – og fundet for let.

Michelle Wie
*Det nye amerikanske golfvidunder var på hjemmebane, da hun i Hawaii Open, som blot den fjerde kvindelige spiller deltog i mændenes PGA tour. Hun er lige fyldt 14.

Jesper Due
*Arbejdsmarkedsforskeren, synes snart det er for meget med striden mellem Divisions- og Spillerforeningen. »Der er efterhånden meget lidt professionalisme hos parterne.«

Al-Khalafi
*Fulde navn Abdulrahman bin Mubarak Al-Khalifa vil købe fodboldklubben Leeds United. Til det formål har sheiken foreløbig afsat cirka 377 mio. kr., lidt over halvdelen af klubbens nuværende gæld.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her