Læsetid: 4 min.

Sprog gør det ikke alene

Indvandrerbørn skal kunne ordentligt dansk, inden de begynder i skolen, siger statsministeren. Priori-teringsfejl, siger professor. Der er så meget andet, der er ligeså vigtigt
3. januar 2004

Ensidig fokusering på indvandrerbørns evne til at mestre det danske sprog skader mere, end det gavner deres muligheder for at få en god uddannelse.
Børn er hele mennesker, og det er lige så vigtigt, at de har styr på matematik, motorik og følelser.
Det mener professor Anne Holmen fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun er skeptisk over for den politik, regeringen fører på området, og som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gav udtryk for i torsdagens nytårstale. Især en enkelt sætning satte emnet på spidsen:
»Vi må insistere på, at børnene lærer ordentligt dansk, inden de skal i skole,« sagde statsministeren.
Hvad det helt præcist indebærer, kom han ikke nærmere ind på, men krav om ordentlige danskkundskaber inden skolegang er ikke nogen god ide ifølge Anne Holmen.
»Vi ved, at det forringer indvandrerbørns muligheder for en uddannelse, hvis de skal gøres et-sprogede inden skolestart. For så skal børnene i nogle enormt vigtige år af deres liv bruge mange kræfter på at lære sproget op til et vist niveau. Og så er der andre ting, de ikke lærer samtidig,« siger professoren og nævner social udvikling og grundlæggende matematisk forståelse som eksempler.
Hun forklarer, at det er vigtigere, at skolen indretter sig efter de børn, den har, i stedet for at alle børn skal kunne dansk inden første skoledag.
»At sige, at skolen er dansk, og derfor skal børnene være dansksprogede, er noget pjat. Vi ved fra en masse undersøgelser, at den type satsning er fejlagtig og laver dårligere uddannede børn,« siger Anne Holmen, men understreger at der ikke er noget galt i at lære dansk. Problemet er bare, at det danske sprog er svært og tager lang tid at lære.

Væk fra mor
Netop fordi det tager så lang tid, er det vigtigt, at indvandrerne kommer i gang så hurtigt som muligt med æ, ø og å. Irene Simonsen (V), og medlem af Folketingets udvalg for udlændinge og integrationspolitik, fortæller, at det vigtigste er, at få indvandrerbørnene væk fra hjemmets fire vægge, inden for hvilke der som oftest tales modersmål, og ud i børnehaver og andre institutioner, hvor der bliver snakket dansk.
»Når de går hjemme hos mor og ikke bliver passet ude, så får de jo ikke lært dansk, inden de skal i skole, og det er der, den er gal,« siger Irene Simonsen, der afviser, at dyre daginstitutioner skræmmer indvandrerne væk:
»Hovedparten af de familier, det drejer sig om, er på overførselsindkomst, og det vil sige, at de stort set har friplads, så det kan ikke afskrække familierne økonomisk.«
– Hvorfor gør de det så ikke?
»Der er en gruppe af indvandrere, der har dannet deres eget lille kollektivistiske samfund og dermed ikke har dialog med det øvrige samfund. Når jeg har været rundt og snakke med nogle af de kredse, så er jeg rystet over, hvor lidt de ved om det danske samfund. De er ikke oplyst ordentligt.«
Irene Simonsen forestiller sig ikke, at der skal lovgivning til, men derimod solstråleeksempler blandt de etniske mindretal til at fortælle andre indvandrere om tilbud og fordele ved eksempelvis børnehaver.

Bedst med alsidig udvikling
Professor Anne Holmen er også ubetinget positivt indstillet over for ideen om, at flere indvandrerbørn melder sig på rød, blå og grøn stue. Men at få børnene væk fra hjemmet og ud i børnehaven er to forskellige ting, minder hun om:
»Det er ikke et mål i sig selv at få børnene væk fra moren. Vi har også en familiepolitik, der går på at støtte op om kontakt mellem børn og forældre. Det må også gælde indvandrerfamilier,« siger Anne Holmen.
»Børn, der trives, har det godt med deres forældre og møder nogle ordentlige udfordringer på et eller andet sprog, er i gang med en god udvikling. At de taler et andet sprog, gør dem ikke dårligere udviklet i småbørnsalderen.«
– Men det gør dem vel dårligere stillet i forhold til at få det maksimale ud af den danske folkeskole?
»Rent sproligt set. Men der er mange andre forudsætninger, som er ligeså vigtige. Viden om verden, viden om sig selv, personlig identitet, sociale relationer, styr på sine følelser og motorik skal børnene også have i den alder. Vi skal ikke bare have børn, der kan sprog. Vi skal have børn, der er alsidigt udviklede.«
Anne Holmen foreslår som alternativ, at man stiller krav om, at indvandrerbørn skal være i gang med at lære dansk, inden de starter i skolen. En læreproces, der ifølge Holmen bliver meget nemmere, hvis man har sit modersmål at støtte sig til.
Det er Irene Simonsen dog uenig i. Hun mener ikke, at modersmålet er vigtigt for at lære dansk.
»Det er ikke nogen stor undersøgelse, men jeg har konstateret, at de velintegrerede familier, jeg kender, hvor sprogstimuleringen går godt, og hvor børnene får en uddannelse, er de familier, hvor man har valgt modersmålsundervisningen fra.«

*»Ghettodannelser fører til vold og kriminalitet og konfrontation. Det kender vi fra udlandet. Og det hverken kan eller vil vi acceptere i Danmark. Vi må stoppe den ulykkelige ghettodannelse. Vi må insistere på, at børnene lærer ordentligt dansk, inden de skal i skole. De unge, utilpassede indvandrere skal væk fra lediggang, gadehjørner og kriminalitet. De skal i arbejde. De skal have en uddannelse.«

*uddrag af statsministerens nytårstale den 1. januar 2004

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her