Læsetid: 2 min.

Stabil opera

24. januar 2004

Stetoskop
Der er to ting, radio er rigtig god til: At fortælle historier, virkelige såvel som opdigtede, og spille musik. Vist er det da sket, at tv har sendt en opera, men stabil, ugentlig udsendelse af ord og musik i klassiske og nye operaer, ja det skal der radio til. I det mindste så længe tvs stabilitet består i at sende de samme boligindretingsprogrammer, quizprogrammer, lægeprogrammer og programmer om, hvad tingene koster på samme tidspunkter uge efter uge. Tænk hvis man hver lørdag sendte en opera i stedet for aHA! Men det sker kun i en parallel virkelighed.
Nå, jeg fortaber mig! I aften sender P2 Guiseppe Verdis Maskeballet, optaget i Napoli i så sent som i søndags. Med den venezuelanske tenor Aquiles Machado som Gustav III – eller Riccardo som han hedder i den censurerede udgave, Un Ballo in Maschera fra 1859.
Verdis forlæg var mordet på Gustav III, Sveriges sidste enevoldskonge, under et maskebal i 1792. Men den franske censur mente at måtte forbyde en opera om kongemord, pudsigt nok året før Ludvig XVI i januar 1793 blev guillotineret i Paris.
Verdi blev opfordret til at omarbejde operaen, Gustavo blev omdøbt til Riccardo, og først i 1950’erne genoptog man den oprindelige udgave. Som er den, der sendes i aften. Det kan dog ikke have voldt Verdi større hovedbrud at udskifte sit kronede hoved med Riccardo, for Verdis kærlighedshistorie befinder sig sandt at sige temmelig langt fra de faktiske omstændigheder omkring mordet på Gustav III.

Kongen var ligesom sin samtidige Struensee i Danmark grebet af oplysningstankerne, indførte religionsfrihed og afskaffede tortur, men gjorde også indhug i kirkens og adelens magt. Til forskel fra Struensee havde han dog folkelig opbakning, og var det ikke for udgifterne til hans krig mod Rusland, var han sikkert afgået ved en fredelig død som populær oplyst enevoldsmonark. Nu tvang økonomien ham til yderligere indgreb i adelens og kirkens magt. Så skød de ham. Ikke just en kærlighedshistorie.
Men hos Verdi er kongen forelsket i sin bedste vens kone, Amelia, sunget af sopranen Elisabete Matos. Via besøg hos en troldkvinde og dernæst på galgebakken afslører vennen, der bærer den virkelige kongemorders navn, Ackerström, Amelia i selskab med kongen, tror at gribe dem i utroskab og sammensværger sig med kongens modstandere – for sådan nogle har enhver konge – om at dræbe ham. De trækker lod, Ackerström ’vinder’ og dræber kongen på maskeraden. På dødslejet sværger kongen imidlertid, at Amelia er uskyldig, og Ackerström fortryder bitterligt, at han har dræbt sin bedste ven.
Noget skrækkeligt pladder, altså. Men historien fortælles i sang – hvilket er pointen.

*P2 19.00: Operaften
*19.30-22.30: Gustavo III. Maskeballet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her