Læsetid: 3 min.

Strukturkaos bremser politifornyelse

Nye kommuner betyder, at flere års arbejde med større politi- og retskredse skal laves om
9. januar 2004

Danskerne kan flere år frem i tiden imødese et forældet politi, ude af stand til at tackle alvorlig kriminalitet i de små kredse. Og små domstole uden faglig ekspertise til at klare indviklede sager.
Det mener formanden for Folketingets retsudvalg, SF’s Anne Baastrup.
De nye kommuner, som følger af Struktur-kommissionens anbefalinger, kommer næppe til at stemme med de planer, som landets juridiske elite og politiets ledelse allerede har lagt for nye, større politi- og retskredse. Og det betyder ifølge Anne Baastrup, at flere års grundigt arbejde nu skal revideres:
»Det hele skal laves om. Det kæmpe arbejde, der er blevet lavet med nye rets- og politikredse, skal helt revideres,« siger hun.
Også professor i statsret Henning Koch frygter, at de nye kommuner kan forsinke et moderne politi og retsvæsen. Professor Eva Smith betragter nærmest de omfattende betænkninger om politiet og domstolene for spildt arbejde: »Det er vel nærmest skrottet. Der har aldrig været en saglig diskussion om indholdet og nu er det, ikke overraskende, blevet overhalet af den politiske udvikling, selv om mange mennesker har lagt mange timer i arbejdet. Det er en underlig fremgangsmåde«.

Frygt i advokatrådet
Advokatrådet frygter ligeledes, at det bliver mere besværligt at modernisere politi og domstole. Advokat Michael Rekling siger:
»Der forestår først og fremmest en koordinationsøvelse. Samtidig kan den lokale debat blive yderligere besværlig, hvis en lille kommune ud over at miste arbejdspladserne på kommunekontoret også mister f.eks. politistationen.«
I dag efterlyser både dommerne og politiets ledelse en reform, der skal give større politistationer og domstole.
De små domstole har ikke de specialister, der f.eks. kan tage sig af indviklede skattesager. Samtidig kan borgerne få deres sager hurtigere afgjort ved store domstole.
Politiet har, i de små kredse, problemer med at tackle den organiserede og grænseoverskridende kriminalitet. Lige som de små stationer ofte kun har en enkelt patruljevogn på farten om natten, og derfor ikke kan rykke ud, hvis der pludselig sker flere forbrydelser samtidig.
Derfor har topjurister og politichefer i flere år forberedt en reform, der skaber 25 store politi- og retskredse. Domstolenes struktur lå færdig i 2001, politiets forslag i 2002. De to forslag har stort set afstemt stregerne til nye kredse.
Men forslaget baserer sig på de nuværende 275 kommuner og bliver derfor overhalet indenom af regeringens Strukturkommission.
Formanden for retsudvalget forventer nu, at regeringen tager en fornyet gennemgang af, hvordan borgerne får et moderne politi og domstole:
»Det vil være usagligt at gå i gang med en reform af kommuner uden at tænke domstole og politi ind,« siger Anne Baastrup, der får opbakning af professor Eva Smith.
Strukturkommissionen, der i dag offentliggør sin betænkning, medtager ikke anbefalingerne fra dommerne og politiet.

Lokal modstand
Professor dr.jur. Henning Koch har været med til at udarbejde forslaget om fremtidens politikredse.
Han mener ikke, at arbejdet er spildt.
Men han frygter, at en kommende sammenlægning af små kommuner kan sætte en stopper for, at borgerne samtidig får et moderne retsvæsen.
En nedlægning af små kommuner kan skabe lokal modstand mod også efterfølgende at sløjfe den lokale politistation eller domhus, mener han:
»Hvis regeringen kører det her tumpet, så umuliggør den en reform af politi- og retskredse. Og så er prisen ganske enkelt dårlige bekæmpelse af kriminalitet og ringere betjening i retten. Især ved de små domstole, hvor dommeren sidder og taler med sig selv foran spejlet,« siger han.
Direktør i Domstolsstyrelsen, Bent Carlsen, mener, at regeringen ved at skabe nye kommuner faktisk kan lette arbejdet med også at modernisere politi og domstole.
Han erkender, at de nuværende forslag til fælles politi- og retskredse skal justeres.
»Men det bliver lettere, for med Strukturkommissionens arbejde bevæger vi os i samme retning,« siger han.
Politiforbundets formand, Tommy Agerskov Thomsen, har ingen kommentarer til, hvad Strukturkommissionens arbejde betyder for de hidtidige planer for et nyt politi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her