Læsetid: 3 min.

Svindlere som os

Nicolas Cage spiller en neurotisk småsvindler i Ridley Scotts ’Matchstick Men’, en film om folk, der tager røven på hinanden og må lære at leve med det
23. januar 2004

(2. sektion)

Ny film
Roy Waller (Nicolas Cage) er en syg mand. Han er fuld af angstneuroser og tvangstanker, og som menneske fungerer han slet ikke. Han går til psykolog og æder piller i dåsevis. Han har rengøringsvanvid, og når han forlader sit hus – hvilket han nødigt gør – skal han først udføre en række omfattende ritualer. Han lever et stille, ja, kedeligt liv bag nedrullede gardiner i et dyrt villakvarter.
Det er kun, når han sammen med sin makker Frank (den fremragende, men skammeligt oversete Sam Rockwell) franarrer helt almindelige mennesker deres opsparing, at Roy føler sig i sit rette element og glemmer alle dårligdommene. Når han ifører sig en grå vindjakke, et par store solbriller og måske et overskæg, bliver han en anden og kan for en stund frigøre sig fra alle sine hæmninger.
Roy er hovedpersonen i Ridley Scotts nye film, Matchstick Men, et svindlerdrama med humoristiske undertoner – titlens ’tændstikmænd’ er slang for fupmagere, conmen.
Livet går sin skæve gang for Roy og Frank, der ikke er helt så forstående over for sin prøvede makker og læremesters mange fobier, som han måske burde være. Men en dag træder Roys teenagedatter, Angela (Alison Lohman), som han aldrig har kendt, ind i hans liv og vender op og ned på den komfortable og sirlige orden, han har indrettet sig med, og som er grundlaget for hans noget sølle eksistens.

Kaos og uorden
I rollen som småsvindleren Roy synes Nicolas Cage at bygge videre på det usikre væsen, der udgjorde den ene del af hans dobbeltrolle i Spike Jonzes Adaptation (Orkidé-tyven på dansk). Og det klæder ham med nogle sprækker i den ofte så velpolerede fernis. Cage har altid været god til at spille den mystiske og stoisk lidende helt, men i både Adaptation og Matchstick Men får han mulighed for at grave lidt dybere og spille lidt mere med sine skuespilmuskler – samtidig med at han gør venligt grin med sig selv.
Da Angela pludselig vælter ind i Roys liv er det med forventningen om, at han selvfølgelig har kræfter til at lære hende at kende og tage sig af hende. Angelas livlige væsen og omskiftelige teenagesind både chokerer og tiltaler Roy, der lærer hende at svindle, først meget mod sin vilje og siden med stor fornøjelse og en fars tydelige stolthed, når datteren klarer en opgave specielt godt.

Lever løgnen
Snart er der så megen kaos og uorden i Roys liv, at han bliver tvunget til at udvikle sig og glemme sine neuroser. Men da han og Frank bliver nødt til at involvere Angela i et stort fupnummer, hvor en smålyssky forretningsmand skal tørres for et betydeligt pengebeløb, løber tingene af sporet, og Roy må erkende, at ikke alt er, som han troede, det var.
Det fine ved Matchstick Men er, at den med både dramaets og komediens virkemidler får fortalt en vedkommende historier om mennesker, der tager røven på hinanden og må lære at leve med det.
Det er i de øjeblikke, hvor han tror på løgnen, at Roy kan holde sig selv ud. Når han er sig selv, er også han nødt til at se sit illusoriske liv i øjnene, og det kan han simpelthen ikke klare. De nervøse trækninger er en konsekvens af de mange fortrængninger, og mødet med datteren giver ham en chance for at begynde forfra og viske både tavle og samvittighed ren. Det er bare ærgerligt, at skæbnen vil det anderledes.
Til slut bliver Matchstick Men dog lidt for smart og vender plottet på hovedet én gang for mange.
Efter at den egentlige historie er afsluttet på tilfredsstillende vis, har de to manuskriptforfattere placeret en slags epilog, som insisterer på at følge personerne helt til dørs. På den måde undergraver filmen sit eget, velformede setup, og det, der kunne være blevet en forfriskende og begavet film om småsvindlere, ender som endnu en af de Hollywood-thrillers, hvor alt skal forklares af hensyn til et publikum, som man har det med at undervurdere groft.

*Matchstick Men. Instruktion: Ridley Scott. Manuskript: Nicholas og Ted Griffin. Amerikansk (Palads og Vester VovVov i København, BioCity i Odense og Palads i Århus)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her