Læsetid: 3 min.

Tove Fergos hellige kamp

For første gang i mange år drives der politik i Kirkeministeriet. Det skaber fjender, alliancer og uro
17. januar 2004

Portræt
»Du skal bare sørge for at der ikke bliver ballade med de hellige,« sagde statsminister Thorvald Stauning (S) til den nyudnævnte kirkeminister i 1924. Det råd fulgte N.P.C.
Dahl og det samme har de fleste andre af hans efterfølgere gjort.
Men ikke Tove Fergo (V). Hun har derimod sørget for at træde på stort set alle de ligtorne, der findes på kirkelige fødder.
Hun har lagt sig ud med biskopper, provster, præsteforening og menighedsråd.
Der har været rod i kirkeministeriets økonomi, tvivlsomme leasingsaftaler og uenighed med administrationen i kirkeministeriet om, hvem det havde skylden. For nylig måtte hun stå for skud i en forespørgselsdebat i Folketingssalen efter en mærkværdig afsked med den udskældte pressetalsmand Henrik Gade Jensen.

Afbudsminister
Siden ministerudnævnelsen har den høje, blonde sognepræst fra Amager befundet sig i et regulært stormvejr.
Som en af de første gerninger ville Fergo afblæse ti års arbejde med en ny salmebog. Ikke populært blandt de kirkelige spidser, der i årene havde arbejdet med salmebogen.
Men det er ikke første gang, regn, vind og tordenild rammer Tove Fergo. Allerede mens hun sad i Københavns Borgerrepræsentation 1989-1993 var der ballade om den socialt indstillede Venstrepræst.
Hendes kollega fra den tid, teknikborgmester Bente
Frost (V), gav denne karakteristik af Fergo, da hun tiltrådte som kirkeminister;
»Der har altid været ballade omkring Tove Fergo. Altid. Hun har altid været provokerende i sin måde at rejse sager på, og derfor har der altid været blæst om hende. Det er svært at sige, hvorfor hun virker så provokerende på folk – også på mig – men det er måske, fordi hun stiller sig så helligt op, som om hun har så evigt ret i alting. Ingen andre meninger kan være rigtige,« sagde Bente Frost.
En anden kilde i Venstre beskriver Tove Fergo som mere politisk naiv og forvirret.
Flere gange har Anders Fogh Rasmussens folk i Statsministeriet været rasende over, hvor amatøragtigt en sag blev behandlet af Tove Fergo og hendes ministerium.
Og det huskes, at Fergo ikke stod øverst på listen, da Anders Fogh Rasmussen ved regeringsskiftet ringede rundt til potentielle kirkeministre.

Tove og de sorte præster
Men hvor hellig er hun egentlig – denne præst, hvis politiske engagement startede med mødet med en enlig mor med et barn, truet af tvangsfjernelse.
I Venstre står hendes socialt sindede og aktive kirkepolitik ret alene. Formanden for Folketingets kirkeudvalg, partikollegaen Birthe Rønn Hornbech har fødderne solidt plantet i den grundviganske højskoletraditio – i lighed med de fleste andre i partiet, der interesserer sig bare en smule for kirkepolitik. Den nyvalgte formand for Folketinget, Christian Mejdahl (V) og få andre har rødder i det missionske.
Birthe Rønn Hornbech har da heller ikke holdt sig for god til offentligt at gøre opmærksom på, at hun var Foghs førstevalg til ministerposten, og at hun vurderer Fergos administration af kirkeministeriet på samme niveau som justitsministeriets under Tamilsagen.

En af hver slags
I Tove Fergos sognekirke Simon Peters kirke på Amager er der traditionelt to slags præster. En tidehvervsk og en missionsk. Søren Krarups far har faktisk været præst ved denne kirke som tidehvervsmand. Tove Fergo er valgt på den missionske liste. Men om hun er missionsk i traditionel forstand er det nok de færreste, der vil skrive under på. Og Tidehvervsk nok næppe heller. Hun er også i denne forbindelse sin ganske egen.
Men forbindelsen til de to tidehvervspræster og medlemmer af Folketinget for Dansk Folkeparti Jesper Langballe og Søren Krarup er ikke desto mindre klar.
Dansk Folkeparti med de to præster i spidsen har sikret hendes politiske liv som minister, støttet hende i sagen om salmebogen og bakket hende op i kampen mod biskopperne.
Tove Fergos relation til de to præster går da også langt tilbage. Allerede i 70’erne er der tætte forbindelser mellem Fergofamilien og de to præstefætre.
I den såkaldte børnekommission, der arbejdede for at forbyde tvangsfjernelser af børn og gerne så revselsesretten genindført, arbejdede Jesper Langballe, Søren Krarup og Tove Fergos mand, Peter Fergo, sammen.

Fakta
Tidehverv
*Den teologiske bevægelse udspringer af Den Kristelige Studenterforening i 1926, hvor en lille gruppe teologer vender sig mod den fromhed og borgerlighed, der præger Indre Mission og den almindelige kirke baseret på Grundtvig. Inspirationen bliver hentet fra bl.a. Karl Barth, Rudolph Bultmann, Luther og Søren Kierkegaard.
Bevægelsen fungerer i mange år som et åbent debatforum, hvor modstridende holdninger brydes. Tidehverv rummer på et tidspunkt både præsten, nu SF-politiker, Margrete Auken, og Søren Krarup, nu Dansk Folkeparti.
Tidehvervs vigtigste aktiviteter er et sommermøde og et tidsskrift.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu