På Indulis Berzins lyse kontor i en villa i Hellerup står en række indrammede fotografier af ham selv i selskab med forskellige politiske topfolk. Den tidligere lettiske udenrigsminister og nuværende ambassadør for Letland i Danmark er bl.a. fotograferet med Georgiens forhenværende præsident, Eduard Shevardnadze, og med den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, under det EU-topmøde i København, hvor Letlands optagelse i unionen blev forhandlet endeligt på plads. Fortid og fremtid udtrykt i to små fotografier.
»Optagelsen i EU har været og er vigtig af to grunde. For det første var udsigten til medlemskab den gulerod, vi havde brug for i de svære år efter løsrivelsen. Vi behøvede ikke opfinde alting forfra, vi kunne arbejde efter at opfylde EUs krav, vi kunne lære af de lande, der var rigere og bedre udviklede end vores. For det andet er optagelsen af de tre baltiske lande i unionen en enestående mulighed for at styrke hele Østersø-regionen, ikke bare økonomisk, men også kulturelt og geopolitisk,« mener Indulis Berzins.
Han siger, at han synes, »det er meget mærkeligt at tænke på, at Letland for ganske få år siden var den her fattige lille region, der lige havde løsrevet sig fra Sovjetunionen, men som i dag er blevet optaget i både NATO og EU«.
»Livet er stadig hårdt for mange i Letland. Det er en langvarig proces. Det er heller ikke sådan, at alt vil være anderledes den 2. maj i år (dagen efter de 10 nye medlemslande officielt optages i EU, red.). Det her handler ikke om mirakler, men om at tage små skridt i den rigtige retning,« tilføjer Indulis Berzins.
De problemer, Letland slås med, er bl.a. af økonomisk karakter. De baltiske lande har haft rekordvækst siden 1990erne, men Letland er stadig et af unionens fattigste lande. Også befolkningssammensætningen giver af og til anledning til spændinger. Cirka 30 procent af befolkningen på 2,3 millioner mennesker er russere. Rusland har flere gange beskyldt Letland for med negativt fortegn at forskelsbehandle det store russiske mindretal i landet.
Vittighed om KGB
Den 46-årige ambassadør er historiker fra universitetet i Riga. Han blev færdig i 1984. Dengang boede han i Sovjetunionen. Han ryster på hovedet og fortæller en vittighed fra gamle dage: »Det er KGB, som spørger alle borgere om deres rejsevaner. Spørgsmålet lyder: Har De nogensinde været på rejse uden for Sovjetunionen, og hvis det er tilfældet, hvorfor er De så vendt tilbage?«
Fra 1984-1990 underviste Indulis Berzins på universitetet. I samme periode begyndte det lettiske samfund at røre på sig. En sommerdag i 1987 samledes 5.000 letter ved Frihedsmonumentet i Riga for ofrene for de sovjetiske deportationer. Det blev begyndelsen på Letlands selvstændighedskamp.
Året efter krævede Bevægelsen for Letlands Nationale Selvstændighed, at Rusland skulle ud af Letland. Bevægelsen forlangte også, at der skulle indføres pressefrihed, og at dannelsen af uafhængige politiske partier skulle tillades.
Siden kom flere demonstrationer og krav om forandringer til. I oktober 1988 skiftede Letlands Kommunistparti sin ledelse ud. De nye folk var typisk mere reformvenlige end de gamle. De tilladte eksempelvis brugen af Letlands flag, ligesom de gjorde lettisk til nationalt sprog igen. Samme måned fejrede hundredtusindvis af letter dannelsen af Letlands Folkefront, et broget parti, hvis medlemmer havde løsrivelsestrangen fra Sovjetunionen til fælles.
Letlands Folkefront arbejdede for selvstændighed og demokrati. Blandt de aktive medlemmer var Indulis Berzins. Han var med, da Folkefrontens kongres i efteråret 1989 vedtog, at Letland skulle have sin økonomiske og politiske selvstændighed. Derefter blev han Folkefrontens mand i det lettiske parlament.
Indulis Berzins var også midt i begivenhedernes centrum, da det Sovjetiske Statsråd i september 1991 bukkede under for langvarigt pres og anerkendte de baltiske staters selvstændighed. Og da Island og få timer senere Danmark som de første anerkendte Letland som en selvstændig og uafhængig nation.
Sådan er demokratiet
Siden blev Indulis Berzins udenrigsminister. Undervejs skiftede han parti til Letlands Vej, et højre-centrumparti. I dag er Letlands medlemskab af EU på plads, og Indulis Berzins sidder i villaen i Hellerup. Der ligger sne på græsplænen, kaffen er stærk, og fadet med lettiske karameller er fyldt.
Han »tror og håber på«, at EU under det irske og derefter det hollandske formandskab vil genoptage og færdiggøre arbejdet med unionens forfatningstraktat.
»Jeg går ind for et økonomisk samarbejde i EU, der er så tæt som muligt for eksempel tror jeg, at Letland er klar til at træde ind i eurozonen i 2007 men politisk skal der sættes grænser. Der er meget, vi kan og skal gøre sammen, jeg ser således gerne, at vi får udviklet en fælles forsvars- og udenrigspolitik, men EU er og skal være et fællesskab bestående af selvstændige stater. De politiske beslutninger skal udgå fra de enkelte medlemslandes regeringer og parlamenter. Det betyder selvfølgelig, at det af og til er svært at opnå konsensus, som vi så det under forhandlingerne om forfatningstraktaten, men sådan er vilkårene jo i et demokrati heldigvis da,« siger Indulis Berzins.
I den forbindelse tilføjer han, at han »selvfølgelig ikke mener, at alt, hvad der står EU på, pr. definition er rigtigt«. Han fastslår, at der i Letland er en opposition, som ikke bryder sig om EU 23 procent af letterne stemte nej, da der var folkeafstemning om optagelse i unionen som også skal respekteres.
»Jeg er hverken euro-optimist eller euro-pessimist. Jeg er realist,« slutter han.
*Information har talt med ambassadørerne fra Letland, Tjekkiet og Polen tre af de nye lande i EU om deres syn på og forventninger til den union, som de officielt indtræder i den 1. maj i år. Dette er det første interview i serien.
