Teaterproklamation
Et gammelt skib i Frederiksholms Kanal er rammen om Dramatikercentrum. Herfra styrer dramatikeren Eva Littauer 26 dramatikeres fælles kurs gennem kulturpolitikkens smalle og lavvandede farvande.
Målet er at etablere en eksperimentalscene for ny dramatik, helt på dramatikernes præmisser.
I december afleverede foreningen en ansøgning til Københavns Kommune om at blive et lille storbyteater. Og som Information beskrev det i onsdags, er spændingen ikke blevet mindre af, at kommunen netop har valgt at udskyde beslutningen et år, i hvert fald hvis HUR på torsdag beslutter sig for at gøre det samme.
Isoleret dramatiker
»De fleste dramatikere befinder sig hovedsagelig uden for teatret,« fortæller projektlederen Eva Littauer.
»Dramatikeren sender typisk en tekst ind til et teater, som så bestemmer instruktør og scenograf og skuespillere og så inviteres dramatikeren bare med til premieren,« forklarer Eva Littauer (f. 1963), der selv senest har fået opført Vinterstemmer på Plan B og børneforestillingen Aben Abu og de vise mænd på Limfjordsteatret.
»Proceduren med den isolerede dramatiker er der ikke nødvendigvis noget galt med. Men dramatikerne mangler en mulighed for at eksperimentere, så de konkret kan se, hvordan ordene virker, når de bliver sagt af skuespillere på en scene. Så de kan skrive om og udvikle teksten med større viden om scenens muligheder og begrænsninger. Dramatikerne har brug for at se rigtige teateropførelser af deres værker, hvor de selv har truffet de afgørende valg,« siger Eva Littauer.
Kold reading
Nogle dramatikere har det bedst med at arbejde alene. Andre er helst med under hele prøveforløbet, som f.eks. Line Knutzon,
der har ry for nærmest at skrive teksten oppe på scenen, og Nikoline Werdelin, der gerne selv instruerer.
»Flere andre lande dyrker readings i stor stil,« forklarer Eva Littauer. »Både kolde readings, hvor skuespillere bare læser teksten op for et publikum, men også stage readings, hvor skuespillere prøver en uges tid, hvorefter de spiller med rollehæfte i hånden foran tilskuerne. Tænk, hvis vi kunne invitere til readings hver søndag på vores nye teater!,« siger hun og peger ud mod et imaginært teater på den anden side af kanalen og Nationalmuseet.
Dramatikercentrum er et udviklingsprojekt, der i 2001 fik 1,5 million fra Kulturministeriets nu nedlagte Udviklingsfond. De skal række til tre års dramatiske udviklingsaktiviteter.
»Her er der et kontor, et mødelokale og et skrivelokale,« viser Eva Littauer og klatrer op og ned ad de smalle stigetrapper uden at bryde sin egen tankestrøm.
»Men som du kan se, er her ikke plads nok til workshops, så derfor har vi hidtil lånt lokaler, f.eks. hos Det Kgl. Teater, Husets Teater og på Kaleidoskop.«
Indtil videre har der været penge til 10 workshops om året. Teaterprogrammer har kunnet afsløre, at forestillinger som Bo hr. Hansens Pinocchio på Får 302 og Lise Jørgensens Ene på Plan B i Magstræde er blevet til efter workshops i Dramatikercentrums regi.
Desuden har Cecilie Løveid f.eks. afholdt to workshops forud for Visning, som får urpremiere på Nationaltheatret i Oslo næste år og på den anseelige workshopkalender for i år står f.eks. Jokum Rohde.
Filmisk løft
»Jeg håber, at vi med et dramatikerteater kan være med til at løfte niveauet for dansk dramatik,« siger Eva Littauer, der selv er uddannet fra Dramatikeruddannelsens første kuld fra 1997.
Jamen, er niveauet ikke fint?
»På sin vis er det. Men det er f.eks. meget begrænset, hvad der sælges af danske teaterstykker til Tyskland eller England dér kender de hovedsagelig Danmark som et filmland. Filmen er faktisk dramatikkens bedste sammenligning: Filmen har fået mange udviklingspenge og ikke mindst derfor blomstrer filmen nu.«
Hvorfor er det så vigtigt, at dramatikken er dansk?
»Det er vigtigt, at vi holder fast i vores kulturelle egenart. Hvis vi ikke i fremtiden har stykker skrevet af danske dramatikere, bliver vores kultur fattigere,« siger Eva Littauer og peger over mod Christiansborg.
»Men vi har ikke et teater i dette land, der kun viser ny dansk dramatik. Derfor skal vi skabe et udviklende miljø for dramatikere.«
Hvad tror du da, at jeres dramatikerteater kan?
»Jeg er sikker på, at et dramatikerteater ville kunne skabe en bedre dialog mellem dramatikerne og de øvrige teaterkunstnere. Erfaringer fra workshops har vist, at hvis instruktør og dramatiker arbejder sammen om teksten, så kommer dramatikeren til at forstå mere om instruktion, og instruktøren bliver mere modtagelig over for dramatikerens ideer. Processen er afgørende. I England sidder dramatikeren jo typisk med ved alle prøverne...«
Hvad skal jeres dramatikerteater koste i penge?
»Skal vi have et teater med både forestillinger, readings og workshops, skal det årlige budget være på omkring 4,5 millioner lidt mere end f.eks. budgettet for Husets Teater. Vi har specifikt søgt om at overtage de lokaler ved siden af på Halmtorvet, som Byens Lys havde inden konkursen, men vi kunne sagtens forestille os et dramatikerteater flere forskellige steder.«
Hvorfor søger I penge til et københavnsk lille storbyteater er det ikke en national opgave at støtte et dramatikerteater?
»Jo, det kan du godt sige, men det er altså i København, at det meste teater udfolder sig. Det væsentlige er egentlig ikke, hvem der finansierer projektet, men at det bliver finansieret. Desuden er det her bare begyndelsen. Og det er vigtigt at understrege, at projektet er idealistisk, og at det rækker langt ud over os selv som enkeltpersoner. Vi tror, at det kan gavne en hel kunstart og at det vil kunne give publikum, et nyt indblik i dramatikerens skabelsesproces, sådan helt tæt på.«
Eva Littauer holder en pause.
»Forestillingerne vil formodentlig både blive morsomme og frygtelige... Men det vigtige er, at vi vil skabe teater, hvor historiefortællerens vision er det afgørende. Derfor skal vi have et dramatikerteater.«
*Dette er den anden artikel om københavnsk teaterpolitik og TeaterKunst. Første artikel blev bragt onsdag 21. jan.
FAKTA
Dramatikercentrum
*Dramatikermedlemmer: Naja Marie Aidt, Nicolas Bro, Gerz Feigenberg, Bo hr. Hansen, Mikkel Hede, Sven Holm, Peter Hugge, Troels Chr. Jakobsen, Erling Jepsen, Pia Juul, Lise Jørgensen, Line Knutzon, Kristiane Korf, Nicole Maria Langkilde, Eva Littauer, Christian Lollike, Cecilie Løveid, Vivian Nielsen, Torbjørn Rafn, Jokum Rohde, Ida Maria Rydén, Gritt Uldall-Jessen, Kari Vidø, Morti Vizki, Nikoline Werdelin og Jess Ørnsbo.
*Bestyrelse: Dramaturg Sigvard Bennetzen, scenograf Finn Erik Bendixen, DR TV dramachef Ingolf Gabold og advokat Thorkild Høyer.
