Læsetid 5 min.

Vejen til krig

9. januar 2004


(2. sektion)

*11. september 2001 Terrorangrebet mod World Trade Centre i New York finder sted om morgenen amerikansk tid. Allerede samme eftermiddag er kræfter i Det Hvide Hus i færd med at forbinde angrebet med Saddam Hussein og Irak.
*Oktober-december 2001 I Afghanistan udløser krigen Taleban-styrets fald og indsættelsen af en overgangsregering i Kabul.
*29. januar 2002 USA’s præsident Bush holder sin berømte tale, hvor han inkluderer Irak i ’ondskabens akse’: »Stater som disse (Nordkorea, Iran og Irak, red.) og deres terroristiske allierede udgør en ondskabens akse, der bevæbner sig for at true verdensfreden.«
*Februar-marts 2002 CIA undersøger påstande om at Irak skulle have forsøgt at købe beriget uran i Niger og konkluderer, at oplysningerne er falske. Memoet herom sendes til Det Hvide Hus og til udenrigsminister Colin Powell.
*6. september 2002 Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtaler: »Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem.«
Udenrigsminister Per Stig Møller siger, at »beviserne skal kunne holde i byretten.«
*12. september 2002 Bush fremlægger i FN’s sikkerhedsråd et dokument, hvori han angriber Irak for at have overtrådt en stribe af FN-resolutioner, at have fortsat med at udvikle atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben og for at have forbindelse til terrorister.
*10. oktober 2002 Begge kamre i den amerikanske kongres godkender magtanvendelse mod Irak.
*8. november 2002 FN’s Sikkerhedsråd vedtager enstemmigt resolution 1441, som giver Irak 30 dage til at deklarere alle former for våben og begynde afvæbning.
*14. november 2002 Udenrigsminister Per Stig Møller siger bl.a. i Folketinget, at Irak er mindre end et tiår fra at have atomvåben, og at »hvis Irak får fingre i beriget uran eller plutonium, vil landet formentlig kunne have en atombombe inden for et års tid.«
*December 2002 Irak afleverer en rapport på 12.000 sider om landets våbenprogrammer til FN. Rapporten afvises hurtigt af USA som mangelfuld, og FN’s våbeninspektør, Hans Blix, bekræfter, at den indeholder få nye oplysninger. USA anklager Irak for at begå væsentligt brud mod resolution 1441.
*28. januar 2003 Præsident Bush holder sin tale til nationen, hvori han omtaler uranhandlen mellem Irak og Niger og siger, at »beviser fra efterretningskilder, hemmelige aflytninger og erklæringer fra nu fængslede personer afslører, at Saddam Hussein hjælper og beskytter terrorister, inklusive medlemmer af al-Qaeda.«
*5. februar 2003 Colin Powell holder tale i FN’s Sikkerhedsråd og gennemgår en række »beviser« for, at Irak har forbindelse til al-Qaeda, skjuler kemiske og biologiske våben på mobile laboratorier, samt at beslaglagte aluminiumsrør viser, at Irak forsøger at udvikle atomvåben.
Tidligere samme dag har udenrigsminister Per Stig Møller i Folketinget omtalt, hvordan Irak kan skjule sine biologiske og kemiske våben på lastbiler, der kører rundt i landet.
*7. februar 2003 Den britiske regering indrømmer, at store dele af et dossier om Irak, som var blevet offentliggjort ugen forinden, bygger på allerede kendt akademisk materiale fundet på internettet.
*Februar 2003 Det Internationale AtomEnergi Agentur konkluderer, at papirerne om uran-handlen med Niger er falske.
*19. februar 2003 Anders Fogh Rasmussen siger i Folketinget om miltbrand og nervegas, at »vi ved, han har det.«
*6. marts 2003 FN’s inspektører i UNMOVIC konkluderer i en rapport, at store dele af Iraks kemiske og biologiske våben er henfaldne og værdiløse.
*14. marts 2003 Bush ringer til Anders Fogh Rasmussen for at diskutere afvæbning af Saddam Hussein.
*19. marts 2003 Folketinget førstebehandler beslutningen om dansk deltagelse i krigen, samme dag som USA indleder de første angreb mod Irak. Per Stig Møller siger blandt andet, at »situationen er blevet værre« siden 1998 på grund af Iraks lagre af miltbrand, botulinum og aflatoksin, til trods for at våbeninspektørerne 12 dage forinden har erklæret lagrene for harmløse. Per Stig Møller hævder også fejlagtigt, at der er fundet store mængder masseødelæggelsesvåben i Irak efter 1995.
*21. marts 2003 Folketinget træffer beslutning om dansk krigsdeltagelse. Under det efterfølgende pressemøde siger Anders Fogh Rasmussen blandt andet, at »Saddam Hussein har haft åbenlyse forbindelser til terrorister og muligvis stadigvæk har det.« Han siger også, at der er en risiko for, at Irak snart vil råde over atomvåben.
*9. april 2003 Efter kun tre ugers kampe indtager de amerikanske styrker Bagdad. Ingen kemiske eller biologiske våben er blevet brugt under krigen, ligesom der i de efterfølgende måneder ledes forgæves efter masseødelæggelsesvåben.
*29. april 2003 Anders Fogh Rasmussen begynder at lægge afstand til påstandene om masseødelæggelsesvåben, og siger på et pressemøde, at »der er mange andre gode grunde til, at den militære aktion blev iværksat. Samarbejde med terrorister var en anden begrundelse.«
*31. maj-1. juni 2003 I interviews til flere medier siger Anders Fogh Rasmussen igen, at der var mange andre grunde til at gå i krig mod Saddam Hussein end hans masseødelæggelsesvåben.
*18. juni 2003 Anders Fogh Rasmussen fastholder over for Ekstra Bladet, at Irak har et atomvåbenprogram, samt at »Saddam Husseins samarbejde med terrorister« er et vigtigt element i regeringens grundlag for at gå i krig.
*8. juli 2003 Det Hvide Hus erkender, at oplysningerne om uranhandlen bygger på forfalskede dokumenter, og CIA-direktør George Tenet påtager sig skylden for, at påstanden er blevet brugt af George Bush, trods hans tidligere advarsler.
*7. august 2003 Per Stig Møller forklarer i Folketinget, at regeringen ikke har brugt de forfalskede oplysninger om uranhandlen i vurderingerne af Irak.
Anders Fogh Rasmussen fortæller Folketinget, at Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af forbindelsen mellem Irak og al-Qaeda bygger på egne efterretninger, åbne kilder og oplysninger fra NATO og udenlandske partnere, og at materialet ikke kan offentliggøres.
*8. august 2003 Siden statsministeren kom hjem fra sommerferie i starten af august har han givet interviews til en række medier, hvor han blandt andet har afvist Irak-debatten som »juristerier«. Information har siden forsommeren anmodet om et interview, men uden held. I stedet fremsætter avisen en række nøgle-spørgsmål om Irak-krigen i en forsideartikel.
*3. november 2003 Anders Fogh Rasmussen finder omsider tid i sin kalender til at lade sig interviewe af Information. I interviewet udtaler han blandt andet, at påstanden om, at Irak rådede over masseødelæggelsesvåben byggede på »en politisk vurdering«.

Kilder: Information, The Guardian, BBC og Ekstra Bladet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu