Læsetid: 4 min.

Vild valgkamp på Færøerne

Hvad der vil ske ved valget på Færørerme på tirsdag er helt uforudsigeligt
16. januar 2004

Tórshavn – Siden valgkampen om lagtingets 32 pladser begyndte den 2. januar, har Færøerne været på den anden ende.
Alt handler om valget på tirsdag, og man kan ikke gå 10 meter i Tórshavn uden at blive mindet om det. På siderne af bybusserne, på husenes facader og i butiksvinduerne hænger der reklamer og valgplakater.
Hvis du tænder for dit sjónvarp (fjernsyn) eller din útvarp (radio), fylder politikken sendefladen morgen, middag og aften.
Færøernes to største aviser, Dimmalætting og Sosialurin, sejler i partiannoncer. Skyller man dagen ned med en lokal bjór (øl) på en af byens caféer om aftenen, risikerer man at blive betjent af lagtingskandidater, som forsøger at vække opsigt ude blandt folket.
Eller hvad med den her: Sambandspartiet, et borgerligt-liberalt parti med et lidt støvet omdømme blandt unge vælgere, sender reklame-sms’er til folks mobiltelefoner med teksten: »Sambandspartiet er cool«.

Udskrev valg i utide
Således er valgkampens indpakning personfikseret og hyped. Til gengæld er det politiske indhold tamt og overfladisk, hvis man skal tro færingerne selv. Det er der to hovedårsager til:
*Partiernes politiske programmer adskiller sig ikke synderligt fra hinanden – hvis man ser bort fra selvstændighedsspørgsmålet.
*Valget blev udskrevet pludseligt og i utide 20. december af Færøernes lagmand, Anfinn Kallsberg (Folkeflokken), så der har ikke været megen tid at løbe på.
Hvorfor udskrev han valg? Historien er symptomatisk for valgstemningen heroppe.
Der har længe verseret rygter om, at den handelsuddannede Kallsberg for en snes år siden flyttede en lille million kroner via sit bogføringsfirma fra en filetfabrik over til to rederier, der leverede fisk til fabrikken. Han var selv medejer af rederierne. Kallsbergs handling var angiveligt lidt vel kreativ. Da sagen blev opdaget, rykkede han pengene tilbage, og sagen endte dér, uden at der rullede hoveder.
I november sidste år blev sagen oprullet i en bog skrevet af to færøske journalister. Det fik koalitionspartiet Republikanernes formand, den 37-årige, flamboyante Høgni Hoydal, til at stille lagmanden et ultimatum: Indrøm din skyld og giv det færøske folk en offentlig undskyldning for din opførsel! Som Høgni Hoydal udtalte i sidste uge:
»Når et lovbrud stadfæstes, og vedkommende person vedkender sig ulovligheden, må det mindste krav være, at vedkommende ikke taler usandt om ulovligheden.«
Ifølge republikanerne løj Anfinn Kallsberg om sagen, da den var oppe og vende sidste sommer og nær førte til et brud i landsstyrekoalitionen.
Anfinn Kallsberg kunne hverken se rimeligheden i det ene eller det andet. Han følte sin ære gået for nær, fratog Republikanerne deres fire ministerposter under stort ståhej og udskrev valg.
At lagmanden skulle stå ret for en 20 år gammel forseelse kan virke absurd i betragtning af, hvad der gennem årene har været af kæmpeskandaler på Færøerne. Sagen om Færøbanken for 10 år siden fyldte 5 bind og 2.000 sider og fik aldrig retslige konsekvenser for nogen. I 80’erne var der et utal af skibsskandaler med fiktiv egenkapital og delagtighed fra politisk hold. Det førte heller ikke til sanktioner af nogen art.
Den færøske samfundsforsker Jógvan Mørkøre, der selv er løsrivelsestilhænger, finder, at det er »lidt selektivt at hive lagmanden ud for noget, han ikke kan stå politisk til ansvar for«. Som han ser det, vil der komme en kraftig reaktion fra Republikanernes vælgere, for partiet mister højst sandsynligt sin plads i regeringen. Uden regeringsmagten er det svært at arbejde i retning af selvstyre.
»Nu kan de umuligt genoptage samarbejdet med Folkeflokken.«

Stridighederne
Men stridighederne internt i regeringskoalitionen går år tilbage. Der har næsten været krig på kniven siden næstsidste valg i 1998.
Færøbank-sagen havde givet løsrivelsestilhængerne vind i sejlene, og der blev lavet en hvidbog over, hvad det ville koste at overtage flere retslige områder fra Danmark. Forhandlingerne gik imidlertid i stå. Samtidig arbejdede Republikanerne på at få gennemført en højt profileret folkeafstemning, hvor færingerne kunne tage stilling til en køreplan, der ville løbe frem til 2012.
Anfinn Kallsberg greb ind og aflyste folkeafstemningen, der i øvrigt var ulovlig. Måske presset af at daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) truede med, at Færøerne så måtte nøjes med at få sit bloktilskud fire år endnu. Med den udsigt ville der formentlig alligevel have været et stort færøsk flertal mod køreplanen. Det tabte Republikanerne ansigt på, og det satte alvorlige skår i samarbejdet, og der har været masser af fnidder siden.
I Januar sidste år krævede lagtingets opposition Folkeflokkens fiskeriminister fyret, og det bakkede regeringspartiet Republikanerne overraskende op om. Til gengæld fyrede Anfinn Kallsberg to måneder senere Republikanernes minister for undervisning, kultur og kirke.

Krise i horisonten
Folkeflokkens og Republikanernes interne stridigheder har gjort en del af vælgerne utrygge. Oven i hatten har lagtinget fået skåret det danske bloktilskud ned med 366 millioner kroner, eller knapt en tredjedel.
Derudover er lakseopdrætten, som tæller en fjerdedel af Færøernes samlede eksport, gået i stå og næsten afgået ved døden på grund af laksesygdom og for lidt kapital.
Forleden kunne man finde overskriften Hópuppsagnir í Sparikassanum på forsiden af aviserne. Færøernes Sparekasse har måttet fyre 16 personer, og det er mange i det lille samfund. Det sker som direkte følge af den lakseopdrættens problemer. Sådan noget gør folk ekstra bange.
Som dagbladet Sosialurins chefredaktør, Jan Müller, siger:
»De dårlige tider bliver mere og mere klare i horisonten.«
Ifølge en meningsmåling i Sosialurin, som er det færøske Socialdemokratis talerør, står Socialdemokratiet og Sambandspartiet til en kraftig fremgang, som kan skaffe dem regeringsmagten – måske alene, måske med et eller flere støttepartier. Endnu er alt usikkert, for Færøernes system med valgkredse, mandatfordelinger og tillægsmandater gør det hele fuldstændig uforudsigeligt. Hvem Socialdemokratiet vil finde sammen med i en ny regeringskoalition er ifølge Jógvan Mørkøre usikkert.
»Socialdemokratiet er som et siv i vinden, hvad angår selvstyrespørgsmålet,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her