Læsetid: 3 min.

0,22 procent europæisk identitet

EU-Kommissionen forventes i dag at præsentere et krav om flere penge til det fremtidige, udvidede EU – ellers er det ikke penge til de ambitiøse projekter, EU’s medlemsstater ønsker at søsætte
10. februar 2004

Analyse
Bare 0,22 procent. Det er ifølge det franske økonomiske dagblad Les Echos, hvad der kommer til at skille vandene, når EU-Kommissionen i dag præsenterer dets udspil til »et blomstrende Europa: politisk kalender og budgetmæssige ressourcer for en udvidet union 2007-2013«.
Det lyder ikke af meget, men det er ikke desto mindre, hvad der formentlig vil give embedsmænd og ministre i hele den Europæiske Union grå hår i hovedet og forårsage nattelange møder i de kommende mange måneder. Men der er heller ikke tale om småpenge, for bag den lidet mundrette titel vil der gemme sig et rekordstort budget for unionen på omtrent en billion euro (godt 7.450 milliarder kroner).

Budget i procenter
EU’s syvårige budgetter fastlægges ikke i absolutte euro, men som procenter af landendes samlede BNI. Og mens blandt andet Kommissionens formand, italienske Romano Prodi, ønsker, at der skal bruges mindst 1,24 procent af BNI, skrev seks EU-lande i december et brev til Prodi, hvor de opfordrede ham til at skrue blusset ned til én procent rent.
De seks lande – Sverige, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Østrig og Holland – er nemlig nettobidragydere til EU, hvilket vil sige, at de giver mere til EU’s pengekasse, end der kommer den anden vej i form af støtte til eksempelvis landbrug og infrastrukturprojekter. Og de kan se frem til at skulle spytte endnu mere i kassen, hvis budgettet forøges.
De seneste år har budgettet faktisk ligget på cirka én procent, og når et flertal af EU’s kommissærer ønsker at forøge summen, skyldes det, at medlemslandene har pålagt Kommissionen forøgede aktiviteter i form af øget grænsekontrol ved EU’s fælles ydergrænser, en opgradering af de eksterne relationer for at EU kan gøre sig bedre på verdensscenen i forhold til USA, oprettelsen af en militær EU-planlægningscelle samt yderligere investeringer i forskning og infrastrukturprojekter. For slet ikke at tale om udvidelsen med de 10 nye EU-lande fra 1. maj, der alle på grund af deres mindre udviklede økonomi vil være nettomodtagere i forhold til EU-kassen.
»Med kun én procent af BNI vil det simpelthen ikke være muligt at gøre, hvad disse medlemmer – og alle andre – forventer,« lød Romano Prodis svar på de seks landes budgetklagebrev.
Visse EU-kilder, Information har talt med, vil derfor vide, at Kommissionen har tænkt sig at fremlægge to forslag: et realistisk, men ’dyrt’ – 1,22 procent ifølge Les Echos – og så et urealistisk ’billigt’ på én procent, der skal illustrere, hvor drastisk, der skal skæres i ambitionerne, hvis budgettet ikke bliver stort nok. I forventning om, at medlemsstaterne næppe kan blive enige om, hvilke kæledægger, der skal have sparekniven.

Nationale stemmer
Sagen er nemlig, at de fleste af EU’s lande har egne nationalistiske kartofler at hyppe. Nogle lande – såsom Frankrig – kunne ikke drømme om at pille ved EU’s landbrugsstøtte, mens andre – såsom Spanien og Portugal – nyder godt af støtten til mindre udviklede regioner. Og så videre. Men udspillet skiller også vandene internt i Kommissionen, for også her er den sande fælleseuropæiske – eller måske rettere fællesunionistiske – identitet ikke altid at finde.
Det står rodfæstet i EU’s traktater, at kommissærerne skal varetage deres hverv uden smålig skelnen til nationale hensyn i det land, de kommer fra – og hvor de måske skal tilbage til en politisk karriere bagefter.
Men ofte deler kommissærerne – der er én fra de små og to fra de større lande – sig i lejre, der har mistænkelig lighed med det land, de kommer fra. Det er til en vis grad også tilfældet i nærværende budgetstrid, hvor der i det interne sprogbrug i Kommissionen tales om »de fedtede kommissærer« og »ødelands-kommissærer«.

Rabat på EU
Sagen bliver ikke mindre kompliceret af, at fire af de seks EU-lande, der som nævnt ovenfor på forhånd har protesteret mod den forventede budgetforhøjelse, ifølge gårsdagens udgave af Ugebrevet Mandag Morgen, ønsker at få rabat på EU-samarbejdet efter britisk forbillede.
Under sloganet »I want my money back« lykkedes det i 1984 den britiske premierminister Margaret Thatcher at få indført en særlig britisk rabat, der mindsker forskellen mellem, hvad landet betaler til EU, og hvad det får igen.
Sverige, Holland, Østrig og Tyskland forsøgte allerede i 1998 samme manøvre, men uden held. Den nuværende britiske rabatordning koster de øvrige EU-lande 4,5 milliarder euro – heraf danske skatteydere 900 millioner kroner. Rabatordningen ville med de fire andre landes rabatforslag fra 1998, som de nu tilsyneladende overvejer at genfremsætte, ifølge Mandag Morgen koste de øvrige EU-lande yderligere tre milliarder kroner årligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her