Læsetid: 2 min.

Argentinas krise er slut

Argentina vil slå streg over hovedparten af gæld for at stimulere landets aktuelle opsving. Afvisning kan vælte korthuset igen
19. februar 2004

BUENOS AIRES – Regeringsskiftet i Argentina i maj, hvor præsident Néstor Kirchner tiltrådte efter flere års økonomisk og politisk krise, har givet den argentinske økonomi forårsfornemmelser.
Krisen er slut – den varede officielt fra 1998 til 2003. Men den kommende tid er altafgørende for om opsvinget bliver fastholdt. Med det argument står Kirchner-regeringen stejlt på en 75 procents nedsættelse af gælden. Alt andet vil kvæle opsvinget og dermed landets evne til at betale blot en del af gælden.
Kravet stillede Argentina for første gang på efterårets generalforsamling for Valutafonden og Verdensbanken. Siden har landet ligget i forhandlinger med de private kreditorer, der støttet af Valutafonden og lederne for G-7 kræver en større del af Argentinas økonomiske opsving.
I september indgik Kirchner-regeringen en tre-årig låneaftale med Valutafonden. Aftalen står foran sin anden revision, og IMF truer med at stramme lånekriterierne og helt annullere aftalen, hvis Argentina ikke kommer til enighed med de private kreditorer. Buenos Aires siger, at det ikke er IMF’s rolle at være stik-i-rend-dreng for de italienske, amerikanske, schweiziske, tyske og japanske kreditorer.

Mærkesag
Kirchner har gjort gældsspørgsmålet til en national mærkesag ved at fokusere på de mulige sociale konsekvenser af de økonomiske krav: Skal nutidens og fremtidens argentinere miste et vitalt opsving for at afbetale fortidens gæld. En gæld, viser rapporter, som i gentagne tilfælde ulovligt og hemmeligt har skiftet hænder fra private firmaer til den argentinske stat siden militærdiktaturet i 1976 og frem til 1990’ernes låneaftaler med IMF. Og dermed stiftet for borgernes skattekroner, tilføjer Kirchner.
IMF, G-7 og de udenlandske private kreditorer opfatter spørgsmålet om gældens ejermand som en intern argentinsk hovedpine. Slagsmålet om gælden har fået flere amerikanske kreditorer til at gå til domstolene med krav om konfiskering af Argentinas offentlige ejendomme som ambasadørboligen i Washington og flere handelskontorer. Diplomatiets immunitet vil dog sandsynligvis holde hånden over de argentinske offentlige ejendomme.
Efter Argentinas betalingsstandsning kort før nytåret 2001/2002 har kreditorerne anlagt hundredevis af lignende sager og truer med at »slette Argentina fra det økonomiske verdenskort« underforstået om nødvendigt at tvinge det ud i endnu en bankerot.
Det er ingen parter interesseret i, slet ikke IMF der delvis har erkendt sin medskyld i Argentinas kollaps. Betalingsstandsningen lurer alligevel, fordi Argentina nægter at betale en stor gældsrate i marts, hvis IMF ikke godkender låneaftalen. Låneaftalen er grundlæggende en kortsigtet løsning, der de næste tre år udskyder størstedelen af Argentinas tilbagebetalinger for at give landet økonomisk råderum til at løse de enorme sociale og politiske problemer. Mantraet »den sociale gæld først« runger i Kirchner-regeringen, der i disse dage dagligt forklarer sine borgere, hvordan de foregående argentinske magthavere har skudt gældsproblemet videre til de kommende generationer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her