Læsetid: 6 min.

Danmark i vejen for domstolsvurdering

Danmark er blandt de 30 lande, som forsøger at få Den Internationale Domstol i Haag til at bremse behandlingen af sagen vedrørende den israelske sikker-hedsmur på Vestbredden
5. februar 2004

Juridisk
I et forsøg på at få Israel til at stoppe byggeriet af den omdiskuterede sikkerhedsmur på den besatte Vestbred, forsøger palæstinenserne nu at gå folkerettens vej gennem Den Internationale Domstol i Haag. Domstolen er af et flertal i FN’s Generalforsamling blevet bedt om at komme med en juridisk vurdering af, hvorvidt byggeriet er i overensstemmelse med folkeretten.
Den proces forsøger i alt 30 lande – heriblandt de 15 EU-lande – imidlertid at sætte en stoppe for. I fredags afleverede EU et brev til domstolen, hvor det opfordrer til, at domstolen dropper sagen helt – en beslutning, som udenrigsminister Per Stig Møller bakker op om:
»Danmark og resten af EU afstod (fra at stemme, red.) i forbindelse med Generalforsamlingens afstemning om den resolution, der bad Den Internationale Domstol om at fremkomme med en udtalelse om murens lovlighed. Efter vores opfattelse er det meget tvivlsomt, om en udtalelse fra Domstolen vil være fremmende for parternes vilje til at finde en forhandlingsløsning på de politiske problemer,« lyder forklaringen fra udenrigsministeren, som er fremsendt via hans ministersekretær.
Det har ikke været muligt for Information at stille udenrigsministeren uddybende spørgsmål, der dog i sit svar påpeger, at »Danmarks holdning til sikkerhedsmuren er velkendt: Israel har ikke ret til at bygge muren på område, der ikke tilhører Israel«.
Professor i Folkeret ved Københavns Universitet, Ole Espersen, er overrasket over, at Danmark støtter op om brevets opfordring: »Der er stor forskel på en generel tale i FN’s Generalforsamling og så på, at man prøver at modvirke, at et flertal i Generalforsamlingen får en retslig afgørelse af et eller andet problem. Det er en helt anden situation, og der kan Danmark ikke løbe fra sit medansvar,« siger Espersen til Information.
Argumentet om, at en juridisk vurdering kan skade mulighederne for at finde frem til en fredsløsning, undrer både de folkeretseksperter, Information har talt med, og PLO’s juridiske rådgiver, Michael Tarazi, der ikke lægger skjul på sin skuffelse:
»EU må jo have overset, at der ikke findes en fredsproces, og at der ikke foregår nogle forhandlinger mellem de to parter. Så hvorfor kan vi ikke forsøge at løse konflikten med ikkevoldelige midler gennem en uafhængig, neutral, retslig instans,« spørger han.
Ole Espersen mener også, at EU-landenes argument klinger lidt hult taget i betragtning af den stilstand, der længe har været i fredsprocessen:
»Det er jo et interessant argument. Det kunne for så vidt være et godt argument, hvis man havde igangsat en fredelig løsning med megen alvor og hermed en fjernelse af muren. Men hvis man ikke har gjort det – og det kan i hvert fald være svært fra offentlighedens side at få øje på – så bliver det jo et skinargument. Så er det som om, man bare vil befri Israel fra en fastslåen af, at landet handler ulovligt,« siger han.

’EU på dybt vand’
EU – og dermed Danmark – fastholder, at man også mener, at selve opførelsen af hegnet er en forhindring for en fredelig løsning: »Der er, tror jeg, ingen tvivl blandt EU-landene om, hvilken skade sikkerhedshegnet påfører mulighederne for at nå frem til en løsning (på konflikten, red.),« siger EU’s udenrigskommissær, Chris Patten, ifølge nyhedsbureauet AP.
Ole Espersen mener, at udtalelsen er tankevækkende.
»EU-Kommissionen siger altså som helhed, at det ikke er klogt at sige noget juridisk (om muren, red.), fordi det kan vanskeliggøre den politiske løsning. Samtidig siger kommissær Patten, at den politiske løsning vanskeliggøres af muren. Det er jo interessant, og det viser jo, at man virkeligt er ude på dybt vand,« mener Espersen.
Et andet argument, som blandt andet Storbritannien, USA og Israel selv har været fremme med, er, at det vil ’politisere’ domstolen, hvis den behandler sagen. Som den britiske viceudenrigsminister Lady Symons – ifølge det israelske dagblad Ha’aretz – udtrykker det, så vil høringen »kun tjene til at politisere domstolen på en måde, som den ikke var tiltænkt«.
Professor i Folkeret ved det irske Galway Universitets Center for Menneskerettigheder, William A. Schabas, påpeger, at det langt fra er første gang, at Domstolen i Haag kigger på sager af politisk sprængfarlig karakter.
»Domstolen har gennem hele sin historie haft med politiserede sager at gøre; bl.a. Sydafrikas besættelse af Namibia, lovligheden af at have atomvåben, dødsstraf i USA – så det er der intet nyt i. I virkeligheden handler det om, at hvis man tror, man har en god sag, så beskylder man ikke domstolen for at være politisk. Jeg tror omvendt, at Israel antager, at det står i en meget svag position,« siger Schabas til Information.
Ole Espersen mener, at domstolen netop kan kaldes ’politiseret’, hvis den bøjer sig for de 30 lande samt Israels anmodning om at droppe vurderingen af murens lovlighed.
»Det her er en markant folkeretsstridig adfærd fra Israels side, så jeg vil faktisk sige, at hvis domstolen ikke bruger sin myndighed til at fastslå, at det er et folkeretsbrud, så risikerer den at lide skade på sit omdømme,« siger Espersen, der dog foreslår en mellemløsning: Domstolen udsætter sin vurdering af sagen et halvt år, hvilket vil give de klagende lande mulighed for at sætte en seriøs fredsproces i gang.

Mister tilliden
»Hvis det viser sig, at der ikke gøres nogle særlige bestræbelser og ikke nås nogen resultater, jamen så kan det argument jo ikke bruges, og så bør domstolen komme med sin vurdering. Hvis domstolen ikke udtaler sig, så mister en stor del af verdens lande naturligvis tilliden til den.«
Israels argument om, at sagen ikke har noget at gøre ved en domstol, da det er en politisk, ikke en juridisk sag, dumper med et brag både hos Espersen og Schabas.
»Det er simpelthen et kernejuridisk spørgsmål: Er det lovligt eller ulovligt at bygge en mur af den karakter på et andet lands territorium?« siger Ole Espersen.
Schabas er enig: »Det er et politisk, men også et juridisk spørgsmål, fordi det drejer sig om besat territorium. Og faktum er, at hvis ikke international lov træder ind og beskytter palæstinenserne, så er der ingenting, der gør, for de bliver ikke ordentligt beskyttet gennem Israels love. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at domstolen tager stilling i sagen.«

Frygt for sanktioner
I Israel tager man sagen yderst alvorligt, og brevene til domstolen fra EU, de nye EU-lande, USA, Canada, Australien m.fl. for at få stoppet sagen, bliver i israelsk presse beskrevet som en »diplomatisk sejr«, om end man ikke tror på, at domstolen vil følge opfordringen. Fra lederskribenter til ministre fremgår det, at der ikke er tiltro til, at Israel vil vinde sagen, og der udtrykkes frygt for, at domstolens forventede udtalelse i sagen vil være det »første skridt hen imod at gøre Israel til ’det nye Sydafrika’ (...) Der er en fare for, at vi vil blive udsat for international boykot, som det var tilfældet forud for Sydafrikas fald«, sagde den israelske justitsminister, Yosef Lapid, f.eks. i december.
Grunden til sammenligningen med Sydafrika er sandsynligvis, at Den Internationale Domstol i Haag i 1971 vurderede, at Sydafrikas besættelse af Namibia stred mod international lov. Både Schabas og Espersen vurderer, at domstolens udtalelse var et vigtigt skridt på vejen mod indførelsen af sanktioner mod landet.
Schabas tror dog ikke, at en udtalelse, der går Israel imod, vil få lignende konsekvenser.
»Sanktioner skal vedtages i FN’s Sikkerhedsråd, og så længe USA er medlem, tror jeg, det er meget usandsynligt, at der nogensinde vil komme sanktioner mod Israel. Domstolens udtalelse er ikke bindende, så den vil blot tilføre debatten endnu et element.«
PLO-rådgiver Michael Tarazi tror da heller ikke på sanktioner, men mener alligevel, at det er vigtigt, at sagen bliver vurderet ved domstolen.
»Jeg tror, at det vil synliggøre, at Israel foretager sig noget ulovligt, og det vil udstille det internationale samfund, hvis det ikke tvinger Israel til at fjerne muren, hvis ellers udtalelsen falder ud til vores fordel,« siger han.

Velkommen i ghettoen
*Den israelske mur løber over 644 kilometer på Vestbredden i et forsøg på at stoppe palæstinensiske selvmordsbombere. Men ud over det lille antal terrorister rammer muren 875.000 palæstinensere. Muren deler igen Jerusalem og folk verden over ikke mindst. I et forsøg på at få en juridisk afgørelse er en gruppe palæstinensere gået folkerettens vej gennem Den Internationale Domstol i Haag, men her er sagen blevet bremset bl.a. af Danmark og en række andre EU-lande

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu