Læsetid: 6 min.

Dansk virksomhed i global konflikt

En dansk virksomhed forsøger at løse en 10 år lang arbejdskonflikt om nedslidning af medarbejdere på dens fabrik i Brasilien. Den lokale fagforening truer med at gå til FN’s Kommission for Menneskerettigheder om 204 arbejdsskadesager
7. februar 2004

BUENOS AIRES – 38-årige Edvaldo Machado havde, efter to år som ansat på den danskejede emballagefabrik Hartmann-Mapol i Brasilien, så stærke smerter i arme, skuldre og nakke, at han kun dårligt kunne passe sit arbejde ved maskinerne. I december 2002 blev han fyret. Nedgang i æggebranchen, som fabrikken leverer æggebakker til, var begrundelsen.
I dag lider han ifølge fagforeningens læge af en nedslidningsskade, som virksomheden nægter at anerkende og betale ham erstatning for.
Hans tilfælde er et blandt mange, som ligger til grund for, at den danske virksomhed, Brødrene Hartmann A/S, sandsynligvis inden længe bliver anmeldt til FN’s Kommission for Menneskerettigheder. Anklagen lyder på at nedslide og invalidere hundredvis af medarbejdere på en emballagefabrik, Hartmann ejer i Brasilien.

Globalt ansvar
Hartmann er en global virksomhed. Med fabrikker i Tønder, Brasilien og ni andre lande, er den danske koncern vant til at operere under fremmede forhold. Men Hartmanns ambitiøse principper om, at bæredygtighed og socialt ansvar skal gælde i samme grad i Tønder såvel som i udlandet, er under beskydning i Brasilien.
Truslen om en FN-anmeldelse er kun sidste udvikling i en konflikt, der siden 1993 har bølget frem og tilbage mellem den lokale fagforening for kartonnagearbejdere, og Hartmanns fabrik i industribyen Sorocaba 100 kilometer syd for São Paulo.
I 1993 begyndte den lokale fagforenings læge at registrere et alarmerende antal nedslidningsskader hos medarbejderne på fabrikken i Sorocaba. Det såkaldte EGA-syndrom – Ensidigt Gentaget Arbejde – er især kendt i Danmark blandt grupper som syersker, slagteriarbejdere og ansatte i fiskeindustrien, der udfører gentagne bevægelser under hårdt tidspres. Det giver risiko for at udvikle smerter og slidskader i arme, skuldre og nakke, som i sidste ende kan være invaliderende.
På den danskejede fabrik i Sorocaba, som fremstiller æggebakker og andre former for emballage af støbepap, udviklede mange ansatte slidskader allerede efter få års eller kun måneders arbejde ved maskinerne, siger fagforeningen.

Dårlige arbejdsforhold
»Gennem mine to år på fabrikken arbejdede jeg med de hurtige og intense bevægelser,« siger Edvaldo Machado. »Jeg har arbejdet andre steder i Sorocaba men aldrig haft så dårlige arbejdsforhold som på Hartmann-Mapol.«
Hartmann-Mapol derimod siger, at Edvaldos helbred er godt, og at han er velkommen til igen at søge job på fabrikken. »Men de vil ikke genansætte mig, da de ved, at jeg allerede har en alvorlig EGA-skade,« siger han.
Edvaldo Machados sag føjer sig til 204 EGA-sager, som fagforeningen har anlagt ved den brasilianske arbejdsret mod Hartmann-Mapol. Uenigheden om, hvem der har skader, og hvor alvorlige de er, skiller de to parter ad. På Hartmann-Mapols initiativ har en neutral læge vurderet Edvaldos sag og fundet Edvaldos helbredsklager grundløse. Det er fagforeningslægen som i de fleste andre sager uenig i.
Fagforeningen er derfor gået til det brasilianske arbejdsministerium, det danske konsulat og til sidst til arbejdsretten.
Hartmann har gennem fem år forsøgt at minimere risikoen for EGA-skader ved et forebyggende program. De ældste maskiner er blevet udskiftet, og der er indført jobrotation og løbende efteruddannelse af medarbejderne.
Men programmet er en ineffektiv skrivebordsløsning, der ikke forhindrer nye arbejdsskader, siger den lokale fagforening, STIP (Sindicato de Trabalhadores em Industria do Papel). Og tilmed nægter virksomheden at anerkende arbejdsskaderne og betale erstatning til de berørte medarbejdere, som i visse tilfælde kan være invaliderede for livstid.
Den lokale fagforenings læge, Roberto Ruiz, beskriver en typisk arbejdssituation på Hartmann-Mapol:
»Maskinernes hastighed justeres efter fastsatte produktionsmål lavet af folk ved et skrivebord. I disse situationer skal arbejderne gentage den samme bevægelse hundredvis af gange på en dag, hvilket ikke giver muskulaturen tid til at restituere sig. Det klassiske sted for EGA-skader er der, hvor arbejderne skal fjerne æggebakkerne fra et bånd og pakke dem,« forklarer Roberto Ruiz.
Hartmann-Mapols lokale fabriksdirektør, Fernando Silveira Filho, siger, at fabrikken har brugt mange ressourcer på at eliminere alle risici for medarbejderne. Det sker til stadighed gennem diverse sundhedsprogrammer, der sigter på at forbedre arbejdsstillingerne og informere medarbejderne.
»Siden min tiltrædelse i august 2002 har vi kun haft syv EGA-tilfælde. En FN-anmeldelse vil ikke hjælpe denne konstante forbedringsproces,« siger Fernando Silveira Filho.
STIP-læge Roberto Ruiz fastholder, at Hartmann-Mapol stadig skaber nye tilfælde af nedslidning.
Fabrikslægen Celso Carrara har registreret 16 tilfælde af nedslidningsskader siden 2001 – året hvor STIP anlagde de 204 oprindelige sager.
»I alle tilfælde har vi valgt at sygemelde medarbejderne af præventive grunde, så EGA-sygdommen ikke blev forværret, men tværtimod forbedret og helbredt,« siger Celso Carrara.
De 16 arbejdere afventer på fuld løn en medicinsk dom fra Brasiliens sundhedsvæsen. Får de grønt lys helbredsmæssigt, agter Hartmann-Mapol at lade dem genoptage deres arbejde.
»Alle medarbejdere kommer til en årlig lægeundersøgelse, ligesom vi i en komité overvåger potentielle EGA-tilfælde,« siger Celso Carrara.

Svært at blive enige
Men i en lang række tilfælde fortsætter uenighederne, og påstand står mod påstand. Der er nedsat en fælles lægekommission med deltagelse af en tredje neutral læge, men den har svært ved at blive enig om de konkrete tilfælde.
Fabrikkens læge siger, at medarbejderen ikke viser tegn på EGA-skader, mens fagforeningens læger mener det modsatte.
Et internt Hartmann-referat fra april 2003 viser, hvor uenige STIP’s læge og Hartmann-Mapols læge er: Ved skadesvurderingen af 14 medarbejdere afviser Hartmann-Mapols læge 11 som grundløse og tre som uden symptomer på EGA men værdige til en ny undersøgelse. STIP-lægen Roberto Ruiz er lodret uenig og kræver alle 14 sager undersøgt af endnu en neutral læge. Det stiller Hartmann-Mapol siger uforstående overfor, da en tredje neutral læge har fundet alle 14 sager fri for EGA-lidelser.

Hjemme i Lyngby
Hjemme på Hartmanns hovedkontor i Lyngby sidder koncernens direktør for bæredygtighed Anna Lise Mortensen og ærgrer sig over sagen. Virksomheden er kendt i dansk erhvervsliv for sin pionerrolle på miljøområdet, og hun selv er en efterspurgt foredragsholder og konferencedeltager inden for området.
Anna Lise Mortensen forstår ikke, hvorfor fagforeningen vil anmelde fabrikken til FN.
»De har tidligere truet med at melde os i forskellige sammenhænge. Vi har for år tilbage inviteret fagforeningen til at indgå i et konkret udvalg om det forebyggende program. De vil ikke vikles ind i det, siger de. De sidste fem år har vi undervist vores medarbejdere i rigtige arbejdsstillinger, og vi oplever i høj grad, at det forebyggende program fungerer,« siger hun.
Anna Lise Mortensen mener, at STIP bevidst har anlagt sagerne mod Hartmann-Mapol, fordi firmaet er multinationalt.
»Hver gang, vi fyrer en medarbejder, har vi næsten en sag på halsen. Det kan jeg godt forstå man gør i et land, hvor det er svært at få pengene til at slå til, og hvor arbejdslovgivningen åbner op for, at folk kan få betalt underhold resten af deres liv. Hvordan kan det være, at Hartmann har de samme maskiner og vilkår i 11 lande, men vi har kun dette påståede problem i Brasilien? Vi må spørge os selv, om det hænger sammen med, at Brasilien er det eneste af landene, hvor du kan få invalidepension resten af livet, hvis du bliver fyret på grund af en arbejdsskade,« siger Anna Lise Mortensen.
Edvaldo Machado hører til dem, der er dybt skuffet over den måde, den danskejede virksomhed har behandlet ham på.
»At de sænkede arbejdstempoet og lod os rotere mellem maskinerne betyder ikke meget, fordi mine smerter var for intense,« siger han.
»Jeg er skuffet over dem. De har ikke tilbudt mig en behandling – det er ikke kun pengene, men mere moralsk skuffelse, jeg føler over dem.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her