Læsetid: 2 min.

Danskerne afskyr religion

Danskerne er ikke racister, men hører – overraskende – til den mest tolerante tredjedel af Europa
24. februar 2004

Danskerne er Europas mest religionskritiske befolkning. Men racister er vi ikke.
Det er én hovedkonklusionerne i politikforskeren Hans Jørgen Nielsens nye bog Er danskerne fremmedfjendske?, der udkommer i dag.
Bogen bygger på en lang række undersøgelser af holdninger til indvandrere og indvandring i hele Europa.
Det viser sig, at danskerne faktisk ligger blandt den pæne og tolerante tredjedel af europæerne. Som eksempel nævner Hans Jørgen Nielsen, at kun 14 procent af danskerne mener, at indvandrere skal smides ud af landet, hvis de bliver arbejdsløse. For henholdsvis Sverige og Tyskland er tallene 19 og 47 procent. I hele EU 40 procent.
Men nogle er meget negative: »Der er en femtedel danskere, som ikke bryder sig om fremmede,« forklarer Hans Jørgen Nielsen. »Men 56-58 procent af befolkningen mener, at problemerne med indvandrere løses, hvis de kommer i arbejde.«
Han mener således ikke, at man kan tale om racisme i traditionel forstand:
»Jeg tror ikke på en grundlæggende racisme eller modvilje – men mange irritationsmomenter med et stort antal ‘nye’ indvandrere, der let kommer til at støde an. Og hvad religion angår anser danskere faktisk også kristne kirkegængere for særlinge, især hvis de rigtigt tror.«

Racismedefinitionen
Hans Jørgen Nielsen er blandt andet stærkt kritisk over for en rapport fra EUMC (European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia), der i 2001 konkluderede følgende: »Racismen er ikke længere grov og bruger ikke voldsomme stereotyper, men har taget andre former, herunder henvisninger til de problemer, indvandringen kan give værtslandets befolkning.«
Modsat EUMC mener Hans Jørgen Nielsen, at man bør holde sig til den ‘traditionelle’, racismedefinition – den biologiske.
Det bakkes op af videnskabelig medarbejder Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævn, der henviser til sprognævnets publikationer, der ’i saglige sammenhænge fraråder brugen af ordene racisme og racist i deres tredje (dvs. udvidede, red.) betydning’. (Nyt fra Sprognævnet, nr. 2. juni 1994).
I en pressemeddelelse i sommer skar formanden, professor Niels Davidsen-Nielsen yderligere Sprog-nævnets holdning ud i pap. Anledningen var, at Højesteret i juni 2003 frikendte SF’eren Karen Sunds for injurier mod Pia Kjærs-gaard (DF), som Sunds havde beskyldt for racistiske udtalelser: »Vi har ikke anbefalet en udvandet brug af ordene racisme og racist«, skrev sprognævnet.
Baggrunden for Højesterets afgørelse var, at Sprognævnet tidligere havde gjort opmærksom på en ‘ekstra’ brug af ordet racisme ved siden af de to biologiske racismedefinitioner, den nazistiske og den mere generelle. Ifølge denne nye tendens ’betoner’ ordet racisme »forskelsbehandling og undertrykkelse eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker der godt kan være af samme race som en selv.«
Eksemplerne, begge fra 1970’erne, beskriver modvilje mod hhv. skuespillere og mandlige litteraturkritikere som former for racisme. Søren Nørby Jensen tør dog ikke sige, om denne udvidede betydning i dag er på retur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her