Læsetid: 5 min.

Degne er mærkelige

En dame ved navn Helle Sjelle vil have en kanon. Herregud, siger man, ved hun overhovedet hvad en fænghætte er?
21. februar 2004

Andersen
»Krudtthe«, kalder Andersen det. Det hedder det ikke, det ved han godt, men det er nu sådan et net ord, siger han. Der er tale om vores taiwanesiske grønne te, kaldet ’Gunpowder’, som vi drikker meget af her i tårnet. Andersen elsker den. Vi sidder ude på brystværnet, man omgås nemlig helst Andersen i opholdsvejr, for stanken af død mand og levende ånd kan være ganske stram inden døre. ’Krudttheen’ sætter fut i den gamles henrådnende blodomløb, derfor må vi tit rejse os. Så læner vi os ud over brystværnet, ser lidt ud over landskabet og lidt ned ad vor rejsning, altså tårnet. Der er altid et satans leben dernede.
Vi mener det var i de folkedemokratiske 70’ere man valgte at tørlægge voldgraven og i stedet fylde den op med kommunalt grus. Det er ikke noget kønt syn. Nu om dage kalder vi det Degnegraven, for det myldrer med magistre, litteraturkritikere, kulturjournalister, professorer og lektorer, alt mulig slags skab – kort sagt: degne, alle sammen af kulturradikal observans, tror vi nok, samt naturligvis en spion eller to fra Weekendavisen. Til orientering for litteraturhistorikere kan vi i øvrigt oplyse, at det er ganske vist, ikke bare et litterært påfund: Andersen kan virkelig ikke lide degne. På den anden side er han selvfølgelig sygeligt nysgerrig efter at vide, hvad de snakker om.
Hr. Larsen, siger han til én, kunne De ikke gøre Dem et lille ærinde derned, for at høre hvorom den megen knebren drejer sig? Han kniber de små griseøjne sammen og fniser som en dreng, det forfængelige hoved. Han vil selvfølgelig vide, om der mon bliver talt om den tilstundende 200års-dag. Men ok, egentlig er han også ret charmerende, så vi føjer ham. Og bærer endnu engang over med, at han aldrig kan huske, hvad vi hedder.
Degnene skriger og skråler, de ænser knap nok at de nu har fået besøg af en af tårnvogterne.
Degne er i det hele taget mærkelige. Når de bliver ophidsede, opfører de sig som om det i virkeligheden er dem, der er tårnets egentlige beboere.
Det kan man naturligvis ikke finde sig i, derfor rømmer man sig højlydt og tilspørger dem, både bøst og passende nedladende, hvad i helvede det er for en larm, de laver. Os oppe i tårnet skulle jo gerne have ro til at tænke tanker, minder man dem om. De dæmper sig da også lidt ned. Og man får en forklaring. Det drejer sig om en kanon.

Tryk på første stavelse
Men der er tale om en anden slags kanon, får man så at vide. En af dem med tryk på første stavelse. En liste over de mest betydende forfattere til brug for undervisningsvæsnet. Udmærket idé, siger vi. Sådan en liste har vi selv oppe i tårnet. Den er under stadig revision, men vi har da ikke noget imod at de bruger deres egen liste ovre i folkestyret. Det vil ikke gøre indtryk på os, hvem der står på den, men ideen er skam god, helt bestemt. Men hvorfor al den panik? I kan da bare lave jeres helt egen mod-kanon, hvis I synes. Helle Sjelles bliver sikkert aldrig til noget, hun er jo fra Det konservative folkeparti, ved vi, hun repræsenterer altså det oplyste borgerskab. Og de har da ikke været oplyste i mange, mange år. Vi har ikke lagt mærke til at det nuværende regeringsflertal, hvortil fr. Sjelle hører, ligefrem skulle være tynget af kunstforstand og belæsthed? Men de lider af et gammelt bestemme-gen, det nægter vi ikke. De vil gerne bestemme hvilke forfattere, der er gode, og hvilke forfattere der ikke er. De vil gerne vedtage love, hvor det står sort på hvidt hvad skolebørnene har godt af at lære. Hvis skolebørnene skulle vise sig ulydige, skal de dunkes på maven, hvis lærerne er det, skal man bare true dem med mere opsyn og strengere straffe for at glemme Aarestrup og Pontoppidan – Liderbuksen og Polyteknikeren, som vi kalder dem oppe i tårnet.
Skid dog hul i Det konservative folkeparti, tilråder vi degnene. Men så skriger de op. De taler om en mand, hvis navn vi hører som Nils Dunder Hansen. Han er på deres side! skriger de. Og han er en farlig mand, han kan bevise at Martin A. Hansen er en større digter end Klaus Rifbjerg! Degne kan faktisk også være ret kære, især når de bliver vrede, derfor skjuler man høfligst såvel et smil som en let gaben bag hånden. Uhadada! siger man. Derefter foregiver man, at man pludselig føler sig inspireret. Vi må op i tårnet igen, siger man – og skynder sig klukleende op ad trappen.

Ikke umorsomt
Andersen sidder og venter. Han nipper til sin ’krudtthe’. De ser helt munter ud, Jensen? siger han. Det var heller ikke umorsomt, Andersen, svarer man. Degnene geråder i vældig ophidselse. De taler hele tiden om en kanon. Det får Andersen til pludselig at smile fra øre til øre, så gebisophænget bliver synligt. Javel! udbryder han oplivet, man vil altså skyde salut til min ære? Man orker ikke rigtig forklare. Det vil de da uden tvivl, siger man bare. Det er mere end rigeligt for Andersen, han tager straks sin nathue på og forsvinder ind i alkoven. Der vil han ligge og drømme sødt et godt stykke tid. Det er en lettelse, for selvom han er en skæg fyr, så er han også temmelig anstrengende.

Ugens Perle:
Folketingsmedlem Helle Sjelle, Det konservative folkeparti, fordi hun holder så meget af gode bøger.

Ugens Kiks:
Folketingsmedlem Helle Sjelle, Det konservative folkeparti, fordi hun tror hun kan rette op på regeringens fuldt ud berettigede ry som den mest kulturløse i nyere tid med en sølle papirkanon.

LF-Nyt:
Lolland-Falsters Folketidende meddeler følgende: »Tysk kæde rykker ind i Nakskov: Den tyske butikskæde Schlecker, der selv kalder sig Europas førende indenfor materialisthandel, åbner snart butik i Nakskov. Schlecker lejer sig ind i et butikslokale i Kondensen ved Vejlegadebro ved siden af den ny Aldi-butik.« Fra BBC meddeles til gengæld at der er hilsner til Erik, Uffe, Lars, Orla, Robert og Theodor.

Klumme
Taarnet
*Dette er Bent Vinn Nielsens anden rapport fra tårnet, hvor den danske forfatter olympisk svævende slår ned i landskabet omkring sig. Bent Vinn Nielsen fortæller hver lørdag i Information om udsigten ovenfra.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her