Læsetid: 3 min.

Europaudvalget mangler indflydelse

Danmark kunne øge sin indflydelse på nye EU-regler ved at lave arbejdsgangen i Folketingets Europaudvalg om, mener professor
10. februar 2004

Bjerge af papirer og selve arbejdsgangen betyder, at Europaudvalgets medlemmer først kommer sent på banen i lovgivningsarbejdet.
Så sent at det forringer deres mulighed for, at påvirke de beslutninger, der bliver truffet i EU. Det indrømmer flere af Europaudvalgets medlemmer. Medlemmernes dagligdag resulterer i mindre indflydelse på nye EU-direktiver og forordninger. Det er slemt nok for medlemmerne af udvalget. Men endnu værre for den almindelige dansker.
Det konkluderer en professor og en lektor i statskundskab i en ny bog, og flere af Europaudvalgets medlemmer giver dem ret. Derfor bør arbejdsgangen i udvalget ændres, og det er da også noget formanden for Europaudvalget, Socialdemokraternes Claus Larsen-Jensen gerne ser.

For dårlige medlemmer
»Behandlingen af sagerne i Europaudvalget skal ændres. Vi skal tidligere ind i processen ved vedtagelsen af forordninger og direktiver, og så skal kvaliteten af de papirer, vi modtager, forbedres,« siger Claus Larsen-Jensen.
Hans kollega i Europaudvalget Enhedslistens Keld Albrechtsen er enig.
»Vi gør det simpelthen ikke godt nok. Udvalget udnytter ikke muligheden for at påvirke beslutningsprocessen i EU. Når vi behandler forslag til forordninger og direktiver sker det så sent i forløbet, at vi reelt har svært ved at påvirke det endelige resultat,« siger Keld Albrechtsen.
Han så allerhelst, at udvalget tog stilling til et forslag, når det blev stillet af Kommissionen og ikke ventede til det skulle til endelig afstemning i Ministerrådet.
»I nogle tilfælde kan der jo gå år mellem et forslag bliver stillet, og til det bliver vedtaget, og ved at flytte beslutningstidpunktet i udvalget frem, har vi lettere ved at få indflydelse på det endelige resultat,« siger Keld Albrechtsen.

Kontrol og indflydelse
Europaudvalget kontrollerer og medvirker, når der skal vedtages nye regler i EU. Inden danske ministre tager til Bruxelles og stemmer enten for eller imod en ny EU-regel, skal de have mandat med fra Europaudvalget. Det er den kontrolfunktion og mulighed for at øve indflydelse på det endelige direktiv eller forordning, som udvalget har problemer med at udfylde. Det mener i hvert fald professor Jørgen Grønnegård Christensen fra Aarhus Universitet. Sammen med kollegaen Jes Blom-Hansen udgav han i går bogen »Den europæiske forbindelse«, som handler om forholdet mellem Danmark og EU. En bog hvor de netop peger på den store arbejdsbyrde og arbejdsgangen i Europaudvalget som et problem.
»Papirmængden fra EU er utrolig omfattende, og det gør det svært for Europaudvalgets 17 medlemmer at overskue materialet og dermed også at overskue udviklingen i EU-politikken,« siger Jørgen Grønnegård.
For at lette udvalgsmedlemmernes arbejde foreslår han, at udvalget i højere grad trækker de enkelte fagudvalg i Folketinget ind i arbejdet med at behandle forslag fra EU. Forslag på miljøområdet skal i højere grad behandles i Miljøudvalget, forslag på landbrugsområdet i Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri osv. På den måde spreder man de mange forslag ud på flere hænder, så medlemmerne i Europaudvalget kan koncentrere sig mere om at samle trådene og sikre størst mulig dansk indflydelse i de enkelte sager. Men den store mængde papir er ikke det eneste problem, mener Grønnegård Christensen. Europaudvalget kommer meget sent ind i lovgivningsarbejdet, for først når den enkelte minister skal have et mandat til at forhandle med på ministermøderne, bliver Europaudvalget indvilget i arbejdet. På det tidspunkt har embedsmænd og interesseorganisationer allerede arbejdet med forslaget i lang tid, og så er det svært for Europaudvalget at gøre sin indflydelse gældende. Han ser derfor gerne, at udvalgets medlemmer meget hurtigt bliver draget ind i arbejdet med forslag til nye EU-regler, meget gerne mens de er på skitsebordet og endnu ikke er blevet til egentlige forslag fra Kommissionen. Mens ideerne fra Jørgen Grønnegård til en ændring af arbejdsformen i Europaudvalget vinder gehør hos både Claus Larsen-Jensen og Keld Albrechtsen, så mener næstformanden i udvalget, Charlotte Antonsen fra Venstre ikke, at der er grund til de helt store omvæltninger.
»Vi skal i udvalget ikke gøre for meget ud af hvidbøger og grønbøger, for det vil jo bare betyde at mængden af papirer bliver endnu større. Og vi får jo allerede et grundnotat (et notat der forklarer konsekvenserne for Danmark, hvis forslaget bliver vedtaget, red.) fra ministerierne, når et forslag bliver stillet første gang af Kommissionen,« siger Charlotte Antonsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her