Læsetid: 3 min.

Fadermord for åben tæppe

Den franske filmstjerne Gérard Depardieus søn, Guillaume, har altid været lidt af et problembarn. Nu forsøger han i en ny bog at begå karaktermord på sin far
11. februar 2004

Karaktermord
PARIS – Fadermord for åbent tæppe. Det kunne være overskriften på det væmmelige og utiltalende portræt, som Gérard Depardieus forbitrede søn, Guillaume, tegner af sin berømte far som løgner, drukmås, horebuk og en mand, der tilbeder penge. Det sker i bogen Tout donner (At give alt), som udkommer i dag i Frankrig og ventes med længsel af nationens talstærke sladderbegærlige læsepublikum.
32-årige Guillaume Depardieu afslører i bogen, at han en overgang blev mandlig prostitueret og gigolo som led i et teenageoprør imod sin filmstjernefar og for at skænde hans berømte navn. Han omtaler også sine to fængselsdomme, sit narkomisbrug og sine mange bil- og motorcykelulykker, hvoraf den værste nødvendiggjorde en amputation af det ene ben.
Forhåndsinteressen for Tout donner har været enorm, og den er sikret optryk i masseoplag. Men bogudgivelsen er kun seneste episode i flere års offentlig strid mellem skuespillerfaren og skuespillersønnen.
I et interview med sladdermagasinet Paris-match beretter Guillaume, som nu erklærer at have planer om at slå sig igennem som romanforfatter og rocksanger, at han allerede har sendt et eksemplar af sin nye bog til sin far.
»Han ringede til mig, og sagde, han havde gennembladret den og fundet den skammelig... Det kan godt være, han synes, jeg har opført mig skammeligt, men til gengæld synes jeg, at han tit er uanstændig,« udtaler unge Depardieu.
I sine tidligere udfald har Guillaume kritiseret Frankrigs mest succesrige filmskuespiller for at have negligeret ham gennem hele hans opvækst og for at kaste sit talent bort på underlødige film bare for at tjene hurtige penge.

Modsatte sig skilsmisse
I bog, der består af en række nedskrevne interviews, som tv-producenten Marc-Olivier Fogiel har ført med Guillaume, anklager sidstnævnte sin far for igennem 14 år at have nægtet sin kone (og Guillaumes mor), Elisabeth Depardieu, skilsmisse af rent økonomiske grunde.
Bogens medforfatter, Marc-Olivier Fogiel, har udtalt, at bogens kapitler om Depardieu senior bør opfattes som »et råb om at blive elsket«.
»Arbejdet med bogen hjalp Guillaume til at indse, hvor meget han elsker sin far, og at hans far jo også elsker ham. Det, som Guillaume tilsyneladende ytrer så ukærligt, er i virkeligheden sønlig kærlighed,« lyder den fantasifulde forklaring fra Fogiel.
I en af samtalerne i bogen, siger Guillaume om sin far:
»Jeg elsker ham og jeg afskyr ham af de samme grunde. På grund af hans magtesløshed. På grund af hans måde at flygte fra livet og tilværelsen på og samtidig kæmpe imod det...«
»Han er dum. Han er håbløs. Han omgiver i alt for høj grad sig selv med folk, som intet bibringer ham...«
Guillaume Depardieu beskylder også sin far for at lyve, for at drikke for meget, for at besøge sex- og konebytnings-klubber og for aldrig at betro sig til sin søn.
»Jeg fandt først ud af, at jeg skulle have en halvsøster på selve dagen, da hun blev født... Det siger jo alt. Alt. Jeg bliver altid præsenteret for de fuldbyrdede kendgerninger. Det er typisk for den måde, han opfører sig på over for mig...«

Trængselsår
Guillaume Depardieu, som har medvirket som skuespiller i seks film – heriblandt i en enkelt sammen med sin far fra 2002 – taler i bogen også om sine trængselsår som teenager. Han afslører, at han i en alder af 15 år gik ind på et have sex med en anden mand efter at være kommet for sent til et tog og uden at have penge på lommen. Han beretter, at han herefter fortsatte sporadisk med at arbejde som mandlig prostitueret og gigolo.
Han har siddet i fængsel to gange. Guillaume indrømmer, at have »spildt seks år af mit liv« i den periode, han var afhængig af heroin og kokain. Men han giver sin far skylden. Det var dennes hyppige fravær og mangel på interesse i sin søn foruden byrden ved at bære et af de mest berømte navne i Frankrig, der kastede ham ud i stofmisbruget.
Guillaume indrømmer dog også, at en stor del af hans selvdestruktive opførsel alene er hans egen fejl.
»Også før min far blev så kendt, var jeg aldrig nem... Jeg var altid den første person til at gøre et eller andet dumt.«

(c) The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her