Læsetid: 2 min.

Fagbevægelsen må sælge ud

Forslag om at ansatte betaler produktionstab ved ulovlige strejker, er en politisk markering, vurderer eksperter
4. februar 2004

Femover får arbejdsgiverne mulighed for at sende medarbejderne på overarbejde uden ekstra betaling for at indhente produktionstabet efter en overenskomststridig strejke.
Arbejdsgiverne spiller med musklerne, men i virkeligheden handler det mere om politiske markeringer over for fagbevægelsen end om kolde kontanter, vurderer flere arbejdsmarkedsforskere: Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg universitet Flemming Ibsen siger: »Det handler jo om, at arbejdsgiverne står så stærkt, at de kan få fagbevægelsen til at acceptere en kraftig markering af, at man ikke vil acceptere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Det er et spil, der viser, hvem, der har trukket det længste strå.«
Han forklarer, at aftalen blot er en understregning af styrkeforholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere i den nuværende situation. Han tvivler på, at det vil få nogen betydning for antallet af ulovlige strejker eller for virksomhedernes villighed til at komme til lommerne for at indhente et produktionstab: »De ulovlige arbejdsnedlæggelser er spontane og et resultat af en konflikt, der er kørt helt fast. Det tror jeg ikke, dette vil ændre på. Jeg kan også godt tvivle på, at virksomhederne i praksis vil håndhæve aftalen. Hvis medarbejderne nægter at påtage sig overarbejde uden ekstra betaling tror jeg ikke, den enkelte arbejdsgiver vil forsøge med tvang,« siger Ibsen.
Lektor i sociologi ved Københavns Universitet Carsten Strøby Jensen bakker op om den udlægning, men mener, at de ulovlige strejker er blevet et emne fordi, der er sket en stor stigning i antallet. Det er resultatet af den decentralisering af overenskomstforhandlingerne, der har stået på de sidste 15 år, forklarer han:
»Lønforhandlingerne er rykket ud på den enkelte virksomhed, og det er blevet en lokal beslutning at gå i strejke. Det er simpelthen blevet normalt, at de ansatte går til fagligt møde i kantinen i forbindelse med lønforhandlingerne,« siger Carsten Strøby Jensen, der mener, at forliget også kan ses som en erkendelse fra fagbevægelsens side: »De er ikke interesserede i, at medlemmerne forårsager produktionstab, der i sidste ende kan betyde flere fyringer. Set i perspektiv med den nuværende situation på arbejdsmarkedet er flere overenskomststridige strejker ikke en god ide.«
Direktør ved forskningsinstitutionen European Trade Union Institute, professor Henning Jørgensen har en mere pessimistisk vurdering af situationen.
Han er bange for, at det er første skridt imod at trække tæppet væk under det danske overenskomstssystem med den række bestemmelser i aftalen, der skal hindre ulovlige arbejdsnedlæggelser:
»Retten til strejke og lockout er en del af arvesølvet. Der skal være en reel konflikttrussel, ellers er der ikke alvor bag overenskomstforhandlingerne,« siger Henning Jørgensen

anbr@informtion.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu