Læsetid: 4 min.

’Fangen er en sikkerhedsrisiko’

Den danske fange bistod ved al-Qaedas terrorangreb og var formentlig involveret i den direkte planlægning af aktioner, hævder tidligere Pentagon-medarbejder
24. februar 2004

BOSTON – Embedsmænd i Pentagon ansvarlige for tilbageholdelsen af den danske statsborger i Guantanamo-lejren er ikke det mindste i tvivl om, at han har været involveret i terrorvirksomhed og derfor udgør en fortsat sikkerhedsrisiko for USA og dets allierede.
Det siger Mark Jacobson, der indtil for et par måneder siden beskæftigede sig direkte med Guantanamo-fanger i det amerikanske forsvarsministerium.
»Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han bistod terrorhandlinger og måske var nøje involveret i planlægning af andre terrorhandlinger,« siger Mark Jacobson i et interview med Information.
Hermed bekræfter han krigsforbryderambassadør Pierre-Richard Prospers påstand i Politiken for mere end en uge siden om, at danskeren har stået i forbindelse med al-Qaeda.
Denne vurdering står i skarp kontrast til justitsminister Lene Espersens oplysninger i sidste uge, om at den danske fange ikke kan blive retsforfulgt i Danmark, fordi der ikke foreligger beviser for hans forbindelser til terrorgrupper, endsige til al-Qaeda.

Autoritativ kilde
Mark Jacobson påpeger, at han ikke kan udtale sig på vegne af Pentagon. Men i kraft af hans tidligere stilling i USA’s forsvarsministerium er han den hidtil mest autoritative kilde til at udtale sig offentligt om beviserne mod den danske Guantanamo-fange. Han sad i to år i et udvalg på fem embedsmænd, som er ansvarlig for USA’s tilbageholdelse af terrormistænkte i Guantanamo-lejren og andre steder i verden.
Formanden for dette udvalg er assisterende viceforsvarsminister Paul Butler. Han arbejder direkte under viceforsvarsminister Douglas Feith, en nykonservativ høg og nr. tre på forsvarsministeriets rangstige.
Mark Jacobson, der for tiden er gæstestipendiat i international sikkerhedspolitik på Ohio State University i Columbus, Ohio, var således i besiddelse af alle eksisterende efterretninger om den tilbageholdte danske statsborger indtil for to måneder siden.
»Jeg baserer min vurdering på et fuldt spektrum af efterretningsoplysninger, som den amerikanske regering har indhentet om danskerens aktiviteter og som vi stillede til rådighed for de danske myndigheder,« siger Jacobson.
»Oplysningerne stammer fra vores egne efterretningskilder, fra det danske efterretningsvæsen – som har været behjælpelig med informationer om hans aktiviteter i Algeriet – og fra andre tilbageholdte terrormistænkte, af hvilke mange har indvilliget i at samarbejde med de amerikanske myndigheder.«
Jacobson medgiver, at der kan være uoverensstemmelser om, hvordan efterretninger skal tolkes, og hvorvidt det er en fare for USA og dets allierede at løslade en person som danskeren.
»Der er nogle i USA, herunder mig selv, der mener, at han udgør en stor risiko for USA og dets allierede. Den danske regering mener, det er vigtigere at få sin statsborger hjem og holde et vågent øje med ham.«

Politisk beslutning
Til Washington Post har den tidligere Pentagon-medarbejder sagt, at frigivelsen efter hans mening er politisk besluttet for at belønne den danske regering for indsatsen i Irak. »Vi blev ved med at sige til danskerne, at vi var bekymrede over denne fyr... Det er der stadig god grund til at være.«
»Vi brugte meget lang tid i Pentagon på at undersøge hans rejsemønster i tiden op til februar 2002, hvor han blev taget til fange. Det stod lysende klart, at han havde rejst til præcis de samme lande og havde kontakt til præcis de samme personer som tilbageholdte, der har tilstået at være medlem af al-Qaeda,« siger Jacobson til Information.
Han fortæller også, at den danske fange nægtede at give oplysninger om sit virke i perioden op til 2002 under forhør med de militære myndigheder i Guantanámo-lejren. »Det er grunden til, at vi blev ved med at tilbageholde ham. Det tog lang tid at bekræfte eller afkræfte, hvad han sagde,« siger Jacobson.
– Hvor blev han arresteret?
»Jeg ved, der har været nogen forvirring om det. Nogle har sagt Afghanistan, andre Pakistan. Lad os blot sige, at grænsen er porøs – så et eller andet sted mellem de to lande.«
– Hvorfor tror De, at han rejste til Afghanistan?
»Det er klart, at han tog dertil for at gennemgå religiøs og militær træning. Og det er et minimum. Han havde været hellig kriger i lang tid, og i Afghanistan førte man hellig krig.«
– Det er vel næppe en forbrydelse at gå på religiøs skole, ej heller at blive våbentrænet?
»Religiøs uddannelse er selvfølgelig ikke en forbrydelse. Hvad angår våbentræning er det afhængigt af hvilket land, det handler om. I USA er det kriminelt at blive trænet i en lejr drevet af al-Qaeda. Men eftersom al-Qaeda har erklæret krig mod USA, kan vi tilbageholde personer, der har gennemført våbentræning i disse lejre. For os er det ikke spørgsmål om disse personer overtræder straffeloven eller ej.«
– De siger, at danskeren bør blive i Guantanamo. Det kunne blive på ubestemt tid?
»Det er et kompliceret problem. USA siger, at vi kan tilbageholde dem uden retsforfølgelse på ubestemt tid, at krigen mod terror aldrig vil høre op. Det er jeg uenig i. Jeg tror, at terrorkrigen vil være afsluttet om 5-10 år.«
– Ville den pågældende fange være blevet frigivet, hvis han var yemenit?
»Jeg kan ikke udtale mig om Yemen. Men det er klart, at lande nært allieret med USA’s politik som Danmark, Storbritannien og Australien har en større chance end andre for at få løsladt deres statsborgere. Man skal dog være opmærksom på, at det bilaterale forhold ikke ville have nogen betydning, hvis fangen udgjorde en ekstraordinær sikkerhedstrussel,« siger Mark Jacobson.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu