Læsetid: 3 min.

Flere unge vil være kunstnere

Stadig flere unge ud af nutidens små ungdoms-årgange vil være kunstnere – faldet i antallet af unge afspejles ikke i antallet af ansøgere til kreative uddannelser
13. februar 2004

Mens de små ungdomsårgange efterhånden gør ondt på en række uddannelser, har antallet af ansøgere til landets teaterskoler, musikkonservatorier og designskoler holdt sig stabilt over de sidste fem år. Det viser en uddannelsesstatistik, som kulturministeriet har udarbejdet. Ifølge Charlotte Wilhelmsen, kontorchef i Film- og Uddannelseskontoret i Kulturministeriet, betyder det, at der er blevet forholdsvist flere af ungdomsårgangens unge, som forsøger at blive arkitekter, skuespillere, musikere, designere, filminstruktører, keramikere osv.
»Stigningen kommer til udtryk ved, at den faldende ungdomsårgang ikke sætter spor i antallet af ansøgere,« siger Charlotte Wilhelmsen.
I de sidste fem år har antallet af ansøgere på landets 22 kreative uddannelsesinstitutioner, således ligget stabilt på omkring 7.000-7.500 årligt, mens antallet af unge er faldet med 17 pct. fra 1992 til 2002.
Jakob Lange, studiechef i studieadministrationen, mener dog ikke, at de kreative uddannelsers høje ansøgertal blot skyldes, at mange unge vil være kunstnere. Ifølge ham hænger ansøgertallet sammen med, at enhver kan søge.
»De kreative uddannelser er som en åben ladeport. Du kan gå til optagelsesprøve på musikkonservatoriet, synge pivfalsk, og så først der blive afvist. Der er ingen optagelseskriterier, som på forhånd sorterer nogen fra,« siger Jakob Lange.
Han tror ikke på, at der hvert år er 7000 unge, der bliver kede af det, fordi de ikke kan blive kunstnere. Omvendt er han heller ikke i tvivl om, at de kreative uddannelser er meget populære. Derfor kommer det ikke bag på ham, at antallet af ansøgere på de kreative uddannelser ligger stabilt.
»Demografi påvirker sjældent antallet af ansøgere til de populære uddannelser, det er kun de upopulære uddannelser, der oplever nedgang,« siger han.
Peter Danstrup, rektor på Rytmisk Musikkonservatorium, kan ikke forklare, hvorfor flere unge vil være kunstnere.
»Men vi håber, det er, fordi vi har nogle gode uddannelser på vores konservatorium,« griner han.
Mens Gøsta Knudsen, rektor for Danmarks Designskole, forklarer det således: »Jeg tror, at det er et udtryk for unges ønske om at agere modpol til det resterende samfunds krav om effektivitet, resultatorientering og et højt arbejdstempo,« siger han.

En generel tendens
Birgitte Simonsen, centerleder på Center for Ungdomsforskning, mener, at unges hang til de kreative uddannelser hænger sammen med, at unge generelt helst vil lave noget, hvor de kan udtrykke sig selv og arbejde med sig selv.
»De unges ønske om at komme ind på de kreative uddannelser er en ekstrem af tendensen til, at unge vil ind på uddannelser, hvor der arbejdes med mening,« siger Birgitte Simonsen og nævner som eksempel på tendensen, at der længe har været relativt større søgning på de humanistiske fag end på de naturvidenskabelige. Og at arbejdsløshedstallene er høje for skuespillere, arkitekter, dansere osv. skræmmer ikke de unge væk.
»Unge bekymrer sig ikke særligt om udsigt til arbejdsløshed eller lave indtægter, de er mere optaget af at lave noget, hvor de kan udtrykke sig selv,« siger hun.
Birgitte Simonsen tror desuden, at søgningen til de kreative uddannelser hænger sammen med, at unge, af både forældre og skole, bliver støttet i at lave det, de har lyst til:
»Det betyder, at hvis man i sin barndom har brugt sin fritid på at lave tegneserier eller spille musik, så ligger det ligefor at forsøge at blive tegner eller musiker.«
Men Birgitte Simonsen er kritisk over for tendensen: »Jeg mener, at det er håbløst for alle de unge, der bliver skuffede og får en hård tid,« siger Birgitte Simonsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her